x

Stort Saveus-interview: På grænsen til det uforglemmelige

Stort Saveus-interview: På grænsen til det uforglemmelige

Om lidt skal Saveus åbne Orange Scene på Roskilde Festival. Det er to år siden, han sidst stod på festivalen, dengang nogle meter fra Nordens største scene. GAFFA skrev dengang, at han om et par år ville ende på Orange Scene. Vi fik ret i vores spådom, men for Martin Hedegaard har drømmen indtil nu virket så urealistisk, at han ingen forhåbninger har haft om det. På to år har Saveus dog taget et ordentligt skridt mod det legendariske, og undervejs har han trukket folk dybere ind i sit interaktive univers.

For et år siden var Saveus på vej til USA. Succesens bølge var voksende i Danmark, men langt fra sin kulmination. Der var tid til udlandet, og til at drømme. Der var tid til store armbevægelser flere steder, men pludselig ændrede det sig. NorthSide var vendepunktet. Foran festivalens Red Stage stod tusindvis af mennesker og mærkede musikken. Der var så meget tryk på, at området omkring scenen måtte lukke. Saveus havde bevæget sig fra at være upcoming til at være en superstjerne.

– Der var et eller andet, der dengang var begyndt at ske. Jeg så, hvordan musikken var begyndt at sive mere ind hos folk, fortæller Martin. Han er personificeringen af Saveus – et projekt under en kontinuerlig udvikling, der i dag har cementeret sig til en fast, men alligevel dynamisk konstellation. – På NorthSide fattede jeg det virkelig. Hidtil havde jeg været vant til at spille på en lille scene på Jelling Festival, hvor jeg måske tiltrak en fin crowd, men på NorthSide var området foran scenen nødt til at lukke, fordi der lige pludselig var for mange mennesker. Det var lidt kulminationen på alle de store ting, der var begyndt at ske herhjemme, og som jeg var nødt til at forholde mig til. Jeg fandt ud af, at jeg ikke kan være over det hele på samme tid. I USA skal jeg starte helt nede fra bunden, og jeg skal stille og roligt bygge det op. Det kræver jo ret meget arbejde. Og når jeg nu ikke er større derovre, tror jeg egentlig bare, jeg havde behov for at fokusere på alt det herhjemme, hvor jeg lige nu er på vej til at opnå rigtig mange store ting. Det er nu, det begynder at rykke i Danmark, så jeg tog en beslutning om at sætte det hele på standby i USA.

Jeg møder Martin Hedegaard i Nordvest. Det gamle industrikvarter imellem Nørrebro og Brønshøj, der er blevet det fede sted at hænge ud. Imellem gamle lagerlokaler og fabriksbygninger har Saveus studie. Vi søger over mod lokalets hjørne. Det har nok været et gammelt værksted, og i stedet for en dør i entréen er der en port, hvor der sikkert blev læsset varer af i gamle dage. Rummet er indbegrebet af opfindermentaliteten. Der er en følelse af kreativitet i lokalet, hvor branchefolkene fra managementselskabet The Bank arbejder side om side med musikere fra den store vide verden.

– Udlandet kræver virkelig, at jeg fokuserer al min tid på det her, forsætter Martin. – Sådan er det med USA og England – generelt uden for Danmark. Hvis man vil starte noget et andet sted, så skal man være der. Der kommer ikke til at ske noget med Saveus i USA, før jeg vælger at tage derover og gøre det. Og det var jeg jo egentlig klar på, indtil jeg kunne se, at der var ting i Danmark, der pludselig krævede min fulde opmærksomhed. Dengang vi kunne godt fordele tiden lidt. Det kan vi ikke længere.

Kompromisløs musikalitet

I dag bor Martin i København. Han har bevæget sig langt væk fra Ørum uden for Viborg, langt væk fra udgangspunktet og X Factor. Saveus er sin egen skabning på sin egen planet. Projektet har fået mulighed for at blomstre kompromisløst, som et resultat af perfektionismen og ambitionen om at skabe et popunivers, der ikke findes andre steder. Saveus står alene i dansk musik og har et take på popmusikken, ingen andre har lige nu.

– Jeg arbejder inden for nogle andre parametre. Jeg tilsidesætter salg af min musik, fordi jeg hellere vil holde musikaliteten på et højt niveau, siger Martin Hedegaard. – Jeg lægger den musikalske præmis meget højt, og det tror jeg generelt ikke er noget, der præger musikken meget i disse tider. Jeg vil ikke lave en sang, der bare ryger ind på en playliste på Spotify. Jeg vil gerne skabe min egen planet og mit eget univers, hvor jeg kan lave musik som Saveus. Jeg kan appellere bredt på den måde, men det betyder ikke, at jeg kan sælge millioner af plader eller streame helt sindssygt.

Saveus har siden 2015 været en slags hjertebarn – ikke bare for Martin, men for alle de mennesker, der siden begyndelsen har været involverede. Både Copenhagen Records og managementet The Bank, bandet på scenen og Árni Bergmann Jóhannsson, der jonglerer mellem at være lydmand, mikser og producer; alle disse folk har hver især bevæget sig velovervejet videre fra lanceringen til P3 Guld i 2015 til dér, hvor Saveus står i dag. På grænsen til en voksende storhed.

– Der er sådan nogle små tegn, der virkelig indikerer en forandring og minder mig om, at sådan var det fandeme ikke i starten, fortæller Martin. – Projektet vokser, og det samme gør tilstandene til koncerterne. Koncerterne koger mere og mere, og jeg begynder at få udsolgt til mine shows. Det er vildere nu, og det er fedt. Men jeg tror også, at der stadig sidder noget jyde-dna tilbage i mig, der ligesom piller mig lidt ned. Den her succes skal ikke betyde, at jeg nu skal til at slappe af. Jeg har et mål og en ambition om at blive bedre hele tiden.

Produktet af perfektionismen

Saveus er et produkt af Martin Hedegaards selvstændighed. Det er et produkt af den perfektionisme, han åbenhjertigt fortæller om. Martins tallerken er konstant fyldt, og han er konstant ved at tage munden for fuld. Men han har også lært af de processer, man i et samarbejde gennemgår. Martin har hidtil balanceret rollen som sangskriver med rollen som producer og mikser, men igennem samarbejde med Árni Bergmann Jóhannsson har han lært nødvendigheden af at fralægge sig noget af ansvaret, og derigennem opnå bedre og mere succesfulde resultater.

– Jeg har lært, at det er ret umenneskeligt at skulle stå for alt i projektet, fortæller Martin. – Der er jo helt vildt mange ting, jeg er nødt til at tage stilling til hele tiden. Det var som sådan ikke, fordi der var noget, jeg skulle gå på kompromis med, men jeg var nødt til at overlade nogle ting til de mennesker omkring mig. Jeg er gået igennem en proces, hvor jeg har lært at lade andre tage nogle beslutninger, som jeg vidste, de ville være bedre til end jeg. Jeg har hele tiden anerkendt, at mit pladeselskab og management er meget bedre til business, end jeg er, men på den musikalske front er det meget godt at kunne zoome ud en gang imellem og slippe kontrollen.

Og den slags er jo i det hele taget ret svært.

– Det er sygt svært. De første par gange, man gør det og giver noget ansvar til andre, er man jo nervøs for, at de ikke gør det godt nok, siger Martin. – Det er jo klassisk, og det kender alle selvstændige mennesker. Det er sgu ikke sjovt at lægge noget fra sig, når man selv har skabt det, men det er sundt at gøre. Man får andre perspektiver på det, og det har jeg lært meget af. Det har været en meget god ting for mig.

Hvad har du helt konkret lært af det?

– Jeg har lært, at det er sundt at få andre øjne og andre hænder på det, jeg har lavet. Når jeg har brugt lang tid på at lege med det, kommer der noget godt ud af at give det videre til Árni, der får lov til at gøre lige, hvad han vil med produktionen. Det er godt for processen, og det har generelt været sundt for mig at samarbejde med andre.

Målet om det legendariske

Få dage inden mit møde med Martin og Saveus-universet står han på den store scene i Pumpehuset. Foran ham finder man hele Politikens Ibyen-segment fra København. Samme dag udgiver han debutalbummet Neuro, og samme dag bliver det annonceret, at folk gratis kan opleve ham til det arrangement, der hylder Københavns byliv. Jeg ankommer kort inden showstart – meget kort inden. Jeg smyger mig forbi ungdommen i sommertøj og forsøger at undgå fadøl og drinks på min T-shirt. Sveden drypper fra loftet, og varmebølgerne flyder igennem rummet. Imens Saveus bevæger sig ind på scenen, er det sommer. Lyssøjlerne skyder ud mellem publikum og reflekteres på deres svedige kroppe. Jeg tænker ved mig selv, at det, der foregår på scenen, ligner en krydsning mellem Radiohead, Depeche Mode og Robbie Williams, imens bandets dynamik bevæger langt ud over scenekanten. Der er en dedikation, der overstråler alt andet, der foregår i rummet. Saveus vil nå det legendariske, og vi bliver overbeviste om det. Vi bliver mere og mere sikre på det, imens Martin crowdsurfer ned til lydmanden, Árni, giver ham ”knuckles” og crowdsurfer tilbage igen. Jeg har oplevet Saveus før, og følelsen af noget familiært bundfælder sig dybt i mine tanker.

– Saveus-projektet er gået fra at være en meget selvstændig proces til at være noget, der sker i fællesskab. Det har været meget sundt for musikken. Men det har faktisk også været en ret naturlig udvikling med drengene i bandet. Det startede med, at jeg lavede musikken alene, og så var de med som band. De var med i hele den proces, der handlede om vores shows, turnéer og alt det der. Men så skete der bare noget ret naturligt. Vi bliver jo meget tættere af at turnere så meget sammen, og vi er i forvejen megagode venner og har kendt hinanden siden gymnasiet. Helt naturligt ender det med, at vi begynder at lege lidt med musikken sammen, og på den måde er nogle af idéerne, de har fået, kommet med på Neuro.

Min samtale med Martin giver mig et større og større indtryk af, at der eksisterer en idé om Saveus. Hvordan Saveus er en tilstand, et selvstændigt væsen, der eksisterer i et andet luftlag. Saveus er i konstant udvikling, og jeg fornemmer, hvordan den idé muligvis kan have ændret sig, når Martin og jeg sætter os ned igen om to år til en ny snak. Han refererer til Gorillaz og til, hvordan han tror, at de kreative processer foregår i Radiohead. På hver deres måde er netop de to projekter en idé, mere end de er traditionelle bands. Og på den måde er begge en inspiration i det univers, der centrerer sig om Saveus.

– Det er jo sjovt at zoome ud på nu, for da Saveus kom frem, var det meget min personlige historie, der fyldte. Det var også mit udgangspunkt, så det var meget naturligt at gribe det an på den måde. Men fra at være et soloprojekt har det måske mere udviklet sig til et band, hvor jeg så står med styrepinden og taktstokken. Det har jo faktisk været lidt svært, fordi Saveus dengang kom frem som et helt nyt navn, og dengang var det meget vigtigt at melde klart ud, hvad det gik ud på. Og vi var hurtige til at sige, at det fungerede som et soloprojekt. Men der sker jo en meningsfuld udvikling; og det er meget sjovt, selvom det stadig er mig, der har visionerne for, hvad Saveus er og skal være. Og det er mig, der bestemmer, hvordan det visuelt og musikalsk skal se ud. Men ikke desto mindre er drengene jo inde over nogle processer, som de ikke var inde over før – så det er helt klart et projekt i udvikling. I sidste ende får drengene nok mere og mere indflydelse, for det ville kun være naturligt. Men jeg vil altid stå centrum af projektet.

Ned i universet

I slutningen af maj udgiver Saveus debutalbummet Neuro. Ingen ved, at det er på vej, før i dagene op til udgivelsen. Få dage inden popper der en slags ep op på Spotify. Saveus står eftersigende bag projektet, og på Your mind is filled with codes and signs bliver brugeren, inklusiv undertegnede, ført igennem et univers af telefonsvarer og hjemmesider over videoer og soundscapes. Den terapeutiske stemme guider brugeren ind i et interaktivt univers af håb og melankoli. Lidt efter lidt bliver en række videoer låst op, og disse videoer udgør hver deres resultat og bringer mig tættere på resultatet. Det er sådan, at Neuro bliver annonceret, og få dage senere rammer debutalbummet alle.

– Jeg har altid haft en idé om, at det kunne være sjovt at dykke mere ned i det univers, som Saveus omfatter. Noget, der går ud over musikken. Saveus har nogle meget dedikerede fans, og det har været vigtigt for mig at skabe noget, der kunne føre dem dybere ind i netop det univers, for nogle gange kan musik begrænse, hvor meget man kan dykke ned i et projekt.

Undertegnede var blevet bedt om at gå ind på en kryptisk hjemmeside, men jeg turde ikke. Jeg var bange for, at Saveus var blevet hacket, og jeg nu stod for skud. Jeg ringede rundt til dem, der står tæt på ham, og fik derigennem idéen bekræftet. Idéen, der er lige dele genial og morsom – en interaktiv rejse ind i musikkens univers. Bevidsthedsudvidende og oplysende.

Det er ikke første gang, Martin bevæger sig ud i projekter som Your mind is filled with codes and signs. I oktober sidste år bad Saveus lytteren om at ringe til et nummer, som derigennem unlockede singlen ”Watch the World”.

– Vi gjorde det igennem en telefonsvarer. Det var første gang, hvor vi legede lidt med publikum og prøvede at se, hvad vi kunne gøre med det. Folk troede, at Saveus var blevet hacket og alt muligt, og det gjorde det selvfølgelig lidt svært, griner Martin. – Men i bund og grund syntes vi, det var megafedt. Vi havde lyst til at gøre det igen, så jeg udtænkte en plan over, hvordan vi kunne udvide det koncept. Så igennem at unlocke de her videoer kunne man opleve en dybere tematik i Saveus’ univers. Den slags kan være svært at skabe alene gennem musikken, hvis man ikke skal bruge to millioner på at lave en film. Jeg spiller ret meget computer, og det inspirerer mig enormt meget i min tilgang til musik, og samtidig har jeg en ambition om, at Saveus skal kunne eksistere for sig selv på sin egen planet. Jeg vil gerne gøre Saveus til et interaktivt projekt, og det er min vision at gøre Saveus til et selvstændigt univers, der udspringer af min musik. Jeg ser mig selv som forfatteren til det univers. Samtidig går alt det her også tilbage til, hvordan jeg valgte at præsentere det her koncept. Før jeg kunne fortælle folk om projektet, som jeg var skaberen af, var jeg nødt til at bevise mit værd og derigennem bygge musikken op først.

Arbejdet med angsten

Angst er tabubelagt. Flere af os tør ikke tale om det, og mange er bange for andres reaktioner, når vi åbner op. Angst er en lidelse, der skal aftabuiseres. Det skal ikke trivialiseres, men generaliseres. På DR er der i skrivende stund tema om angst. Om hvordan man ikke altid kan fornemme folks udfordringer på overfladen, og hvordan personer, vi tror, vi kender fra populærkulturen, pludseligt står frem og viser en anden side af sig selv – i oplysningen og aftabuiseringens tjeneste. Martin er et af de mennesker, der kæmper med angst og forklarede den 25. maj åbenhjertigt i P3, hvad angsten har af betydning for ham.

– Jeg arbejder meget med angsten lige nu. Det handlede som sådan ikke om, at jeg skulle stå frem med det i radioen og gøre et stort nummer ud af det. Jeg har det, der kaldes for en generaliserende angst, der ikke omfatter angstanfald og panikanfald. Det er sådan en overdreven bekymringstilstand, og det er noget, der har præget min hverdag meget. Og det har været en meget naturlig historie at fortælle på pladen, fordi jeg allerede begyndte at berøre det på ”Levitate Me”. Angsten har præget Neuro enormt meget, og da DR samtidig havde tema om det, gav det bare mening for mig at stå frem med det. For det er vigtigt at stå frem med den slags. Det er en god ting at erkende sin sårbarhed, for det hører med til det at være menneske. Det har været vigtigt for mig at behandle angst som noget, man ikke skal være bange for at snakke om. Det er vigtigt for mig at normalisere tilstanden.

For Martin opstod angsten tilbage i gymnasiet. Det er i dag fem år siden, han blev student, men angsten har altid bevæget sig tilbage i hans sindstilstand fra tid til anden. Det sker med jævne mellemrum, og det er umuligt at slippe. Der har været perioder uden de ængstelige tanker, men i kraft af den hastighed, som Saveus skyder, bevæger tankerne sig nogle gange tilbage mod den uhåndgribelige angst-tilstand.

– Jeg begyndte at lægge mærke til, hvordan de mønstre var på vej tilbage. I kraft af at arbejde på højtryk, som jeg har gjort med Saveus, turnélivet og udgivelserne. Hvordan jeg har oplevet hele loopet i livet. Når noget unægtelig kommer igen, og jeg ikke kan gøre noget ved det. Man vil hele tiden opleve gode og dårlige ting i livet, og de ting, jeg dealer med lige nu, er jeg sikker på, jeg nok skal få arbejdet mig ud af igen. Men jeg er også sikker på, at jeg vil møde denne tilstand igen på et senere tidspunkt i mit liv. Ligesom jeg gjorde i gymnasiet – hvilket virker som meget længe siden. Der vil altid være nogle ting, jeg gør, der fører mig ind i de mønstre igen, så jeg slipper det nok aldrig helt.

Har du en intention om, at din musik skal kunne hjælpe andre?

– Jeg tror helt klart, at der er nogle sange, folk kan relatere til. Men i sidste ende er det jo svært for os, der dealer med angst, for vi ved jo godt, at det er vildt irrationelt, og vi kan godt forstå, at det, vi går igennem er åndssvagt. Det vigtigste for mig er netop ikke at være den type, der fortæller lytterne, hvad de skal gøre. For alle os, der går rundt med det, ved godt, hvad vi skal gøre, men det er fucking svært. Det frustrerende ved det er, at det tager lang tid. Men noget af det, der vigtigt at huske på er, at selvom de mange følelser kan synes enormt virkelige, så gør det dem ikke til virkelighed. Der er en stor forskel på, hvad der føles virkeligt, og hvad der er virkelighed. Det er ofte de aspekter, der præger angst, for det foregår meget inden i dig selv, og virkeligheden er udenfor. Det har hjulpet mig meget at anskue det på den måde, og det tror jeg er noget, der er værd at give videre til folk. Det er ikke nødvendigvis en løsning, men det er noget, som man kan forholde sig til.

Åbningen af Orange

For to år siden stod Saveus på Roskilde Festival. På grænsen mellem festerne på campingpladsen og legendariske besøg på festivalens største scene stod han på Countdown-scenen og præsenterede sit intellektuelle popunivers for et publikum, der bare gerne ville feste. Han formåede dog alligevel at overbevise. Han formåede at overbevise mig, der hidtil ikke helt troede på det. Jeg skrev i min anmeldelse, at han to år senere ville ramme Orange Scene. Det var et long shot, tænkte jeg dengang, men alligevel skrev jeg det med en vis sikkerhed. Jeg fik ret i min spådom, og den 4. juli står Saveus på Nordens største scene. Han er blevet betroet opgaven at åbne Orange Scene under Roskilde Festival 2018. Det er en opgave, han imødekommer med både selvsikkerhed og ærefrygt. For de fleste af dem, der har stået der før ham, er aldrig blevet glemt.

– Det er vigtigt for mig, at jeg ikke overkomplicerer det at åbne Roskilde. Jeg er jo psykopatglad for, at jeg har fået den her opgave, og at Roskilde stoler nok på mig til at lade mig udføre den. Men jeg vil virkelig ikke jinxe noget som helst. Jeg er blevet valgt til at spille, og det er det, jeg skal gøre. Da jeg spillede på Countdown-scenen for to år siden, havde jeg det bare for vildt over at stå på plakaten. Selvom vi stod helt nede i bunden og med bittesmå bogstaver, så var vi der. Og da jeg spillede på NorthSide sidste år, hvor der virkelig begyndte at ske noget, så opstod der da drømme. Især om Orange, fordi den scene er så ikonisk. Jeg har haft en ambition om at gøre sådan noget lignende, men en ting er at sigte efter det, og en anden ting er at ramme. Der findes ingen opskrift på det. Vi har altid drømt om at få lov til det. Og arbejdet hårdt for at være i stand til at gøre noget så stort. Og at det så bliver en realitet, er jo bare en drøm, der går i opfyldelse.

 

Fra selvstændighed til samarbejde

– Der er jo helt vildt mange ting, jeg er nødt til at tage stilling til hele tiden, siger Martin Hedegaard. – Jeg skriver sangene og er med til at producere og mixe sangene. Det var som sådan ikke, fordi der var noget, jeg skulle gå på kompromis med, men jeg var nødt til at overlade nogle ting til min makker Árni Bergmann Jóhannsson.

Nedkogt Neuro

– Vi har overført nogle elementer til Neuro. Hvor vi før har brugt en masse ingredienser til en sang, så har vi prøvet at koge det lidt ned, forklarer Martin Hedegaard. – Vi har tilgået det mere minimalistisk for at skabe en større variation igennem pladen. Det der med at skærpe det lidt er ret sundt for Saveus. Den balance har også ret meget at gøre med tematikken på pladen, og det har også været udgangspunktet for mange af sangene. Det der med at gøre det essentielle i musikken organisk og skrue lidt op for det elektroniske på andre områder.

Musikken som et helhedsbillede

Processen omkring Neuro startede i Hanstholm. Her sad Martin Hedegaard og Árni Bergmann Jóhannsson og arbejdede på nogle demoer, der senere skulle komme til at udgøre Neuro. De var afskåret. Mest af alt legede de bare med musikken. Det kom der ti numre ud af, hvor kun to af dem klarede udvælgelsesprocessen.

– Vi valgte at kassere otte af dem og beholde to – ”Erase My Mind” og ”Greatness or Madness”, for der vidste vi, at vi havde ramt noget, der var virkelig fedt, fortæller Martin Hedegaard. – Vi ringede til pladeselskabet og fortalte dem, at vi skulle bruge lidt mere tid. Det var vigtigt for mig, at det hele ikke skulle blive stresset. Det var vigtigt, at det hele tiden skulle være gennemtænkt. Vi brugte de to sange som inspiration til resten af pladen.

Lyden af tankerne

– Jeg er meget inspireret af at tage nogle problemer og producere lyden af dem, siger Martin Hedegaard. – Hvordan lyder tanken om at være i et loop? Det har været enormt fedt at arbejde på den måde og har også gjort noget meget terapeutisk for mig. Jeg prøvede at finde frem til nogle lyde, der ligesom kunne skabe nogle metaforer for, hvordan det egentlig føles at have det på en bestemt måde. At pådrage udvælgelsen af lydene noget psykologisk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA