x

Forfatteren bag "Trainspotting" interviewer Iggy Pop og Underworld om ny fælles ep

Forfatteren bag "Trainspotting" interviewer Iggy Pop og Underworld om ny fælles ep

Forfatteren til romanen "Trainspotting", skotske Irvine Welsh, har netop interviewet Iggy Pop og Underworld, der er gået sammen om en ny ep, TeaTime Dub Encounters – delvis takket være selvsamme Irwine Welsh. Læs interviewet her.

Jeg har idoliseret Iggy Pop siden 70’erne og elsket Underworld gennem den spirende dansemusikscene siden de sene 80’ere. I 90’erne skrev jeg romanen Trainspotting om at blive fucked up, praktisk talt ”ghostwritten” af Iggy og med dansemusikkens beats som underlægning. Det blev lavet til en film. De to ikoniske numre fra filmen, "Lust for Life" og ”Born Slippy (Nuxx)” var lavet af Iggy og Underworld. Og nu, i stormfulde Miami, samarbejder de på en firenumres ep, og jeg er temmelig smigret og begejstret for at kunne tage den indirekte ære for det.

Ligesom Iggy er jeg nu bosiddende i Miami og noget, som ligner en kammerat med ham, selvom det stadig for mig føles som en royal biografiforfatter, som foregiver at være gode venner med dronningen. Men for at være fair over for ham, har Iggy aldrig fået mig til at føle mig som den semi-akavede fanboy, som jeg er. Der er dog en masse angstfuld teenagebagage fra min side at komme igennem, når Raw Power, Kill City, Funhouse og The Stooges var lydsporet til en ungdom, som blev brugt på den forkerte måde. Iggy var befrieren, der gav udtryk for en sindssyg punk-sensibilitet, som aldrig helt har forladt mig: både en personlig velsignelse og en lejlighedsvis forbandelse.

Karl Hyde fra Underworld er, ligesom Iggy, tidligere bosat i en trailerpark, i hans tilfælde i West Midlands i stedet for Iggy Pops hjemby Michigan. Jeg husker Karl fra 90’erne, hans lejlighed i Soho var et legendarisk tilholdssted for vraggods fra West End. Jeg har aldrig ført mødt Rick Smith fra Underworld, men det bliver en fornøjelse at møde ham. Vi snakkede hele weekenden, på en restaurant, på et luksuriøst hotel hen over flødethe og i Iggys hus ved floden. Her er en opsummeret version af vores snak.

Irvine
Har du nogensinde røget på et fly, Jim?

Iggy
Jeg plejede at nyde det, da jeg begyndte at få en smule penge, lige præcis nok til at have 50 dollars i min lomme. Jeg havde en kæreste i Cleveland, som var en 48 minutters lang flyvetur væk fra Detroit, flyveturen kostede 25 dollars, og jeg var ligesom ”Jeg har nok penge til at flyve til Cleveland, lægge an på pigen og tage hjem igen!”


Irvine
Og du kunne tænde en cigaret på hvilket som helst tidspunkt?

Iggy
Altså, jeg røg cigaretter hele tiden på dette tidspunkt, men så skete hændelsen, som beskrevet i sangen ”Bells & Circles”. Jeg var helt færdig, og det var Stooges også. Vi var på vej til DC, og jeg tog et gram.

Irvine
Et gram kokain?

Iggy
Ja, jeg lagde flybordet ned og tog hele grammet, og denne smukke høje mørke stewardesse var ledig, men så begyndte jeg at drikke. Jeg måtte gå hele planken ud.

Irvine
Hvad gjorde du efter grammet?

Iggy
Da jeg kom til hotellet, indså jeg, at jeg havde glemt at få hendes nummer, hvilket var forfærdeligt, og fordi jeg ikke nåede at være sammen med hende, endte jeg i stedet sammen med en berygtet groupie, der havde en ven, som havde noget englestøv, som jeg tog før koncerten.

Irvine
Var de ligeglade med kokain på fly dengang?

Iggy
Altså, jeg var ligeglad.

Iggy og jeg delte historier om kokain, før vi blev enige om, at kokain er et forfærdeligt rusmiddel, men du skal prøve det flere gange og grundigt, før du bliver overbevist om det.

Irvine
Så hvad med denne firenumres ep, hvordan blev det sat i værk? Hvordan fik I forbindelse til hinanden?

Rick
Danny Boyle bad mig om hjælp til T2 Trainspotting, og vi blev ganske begejstret for at se anderledes på musikken i forhold til den første film, fordi der ingen komponist var involvereret dengang. Vi tænkte: ”Hvad hvis vi har et originalt stykke musik af Iggy, som kunne spilles i denne specifikke scene?”, så min manager gik i gang med at få kontakt til Iggy. Timingen spillede bare, og du var i London for at lave nogle shows?

Iggy
Jeg var på tour med albummet Post Pop Depression sammen med Josh Homme.

Rick
Du var på hotellet The Savoy, og på allernådigste vis sagde du ja, fordi du vidste, at vi begge følte en forbindelse til Trainspotting, og jeg tænkte, at der var en chance for at overbevise denne herre om, at vi skulle samarbejde om noget musik. Så jeg medbragte stort set halvdelen af mit studie, og vi bookede et hotelværelse, satte det hele op og ventede så.

Iggy
Altså ja, det var virkelig traumatisk for mig, alt sammen, jeg var på denne tour med fyre, som var 25 år yngre end mig, og jeg fik beskeden ”Danny Boyle vil snakke med dig om at lave noget til en film”. Jeg tænkte ”Det lyder godt, men jeg er midt i en tour”. Mine koncerter betyder meget for mig, men de havde dette nummer ”Shotgun Mouthwash” (et nummer af Underworlds samarbejdspartner High Contrast, som endte med at blive åbningsnummeret i T2 Trainspotting) Så jeg lyttede til det og tænkte: ”Det er godt, hvorfor har I brug for mig?” Og Danny sagde: ”Vi kan godt lide det, men vi tænkte, at vi godt kunne få noget Iggy Pop ind i ”Shotgun Mouthwash”, og jeg tænkte: ”Nej, I kan fucking ikke få noget Iggy Pop ind i fucking 'Shotgun Mouthwash'”, men jeg sagde det ikke, jeg sagde ”Jeg kan se, hvad jeg kan gøre.”

Tid til noget information fra mig: Stedet for samarbejdet mellem denne fusion af punk og techno er hotellet The Savoy. Det er rigtigt, intet ringere end det elegante hotel, hvor Churchill holdt kabinetmøder. Det har dog en rock’n’roll-tilknytning: Bob Dylans ”Subterranean Homesick Blues”-video var filmet i den tilstødende gyde for at få ’street-følelsen’. Men øhm, hva så, drenge?

Iggy

Jeg var på The Savoy ved at gøre mig klar til at spille i London og mødes med Rick, som jeg godt kan lide, fordi han er meget venlig, og det har en stor betydning for mig. Vi fik muligheden for at lære hinanden at kende en smule. Han havde en række af numre klar. Og der kørte mine tanker, fordi du bliver konfronteret med en, som har et helt studie i et hotelværelse og 30 færdiggjorte stykker poleret musik, og jeg ville ikke være det skvat, som var ”uhh uhhh”.

Irvine
Det syn, du har på venskab på nummeret ”I’ll See Big”, er ret konsistent med alt det, du har lavet og skrevet igennem årene. Hvis du tænker på det, ”I’m Bored” på New Values: ”I’m free to bore my robot friends", så har det været en slags tema eller et problem, at du beholder gamle venskaber, men også er bevidst omkring det at være succesfuld og de mulige spændinger?

Iggy
Jeg har kæmpet med hele konceptet, omkring halvdelen af tiden har jeg følt mig som et fjols. Og den anden halvdel af tiden var det ligesom ”Godt, altså hvad ellers skal jeg gøre, bare være helt tom hele tiden? Du ved, du går frem og tilbage, fordi der er en grænse for, hvor meget man kan arbejde gennem dominans, grådighed, manipulation. Jeg var i stand til at tale om disse ting, fordi de stadig var i mine tanker, på en måde forbundet til Trainspottings ulykkelige helte. Du ved, ligesom når krigen er ovre, og gamle venner bryder med hinanden.

Irvine
Så dette nummer kom ikke med i filmen. Hvordan kan det være?

Iggy
Vi prøvede det, og Danny sagde: ”Du har den mest ekstraordinære stemme... Jeg kommer ikke til at bruge nogle af disse numre.” Og jeg var ligesom ”Woah fuck”.

Irvine
Ah, de er verdensklasse til at give dårlige nyheder, filminstruktører, ikke?

Iggy
Yeah right. ”Kan vi bruge remixet?” Og jeg var sådan ”Yeahhh, jeg elsker det” For i remixet var vokalen højere. ”Der var mere af mig i det”.

Vi snakkede en smule videre om T2 Trainspotting, før vi igen snakkede om den første film.

Karl
Om den originale Trainspotting sagde vores kammerater: ”Oh yeah, det er en film om at tage kokain”, og vi svarede ”Nej, vores musik handler ikke om at tage kokain”. Så de viste os nogle scener fra filmen. Du ved, den med at gå ind på badeværelset og de ting, babyer i loftet, og vi var ”ok ok, det er en helt anden ting”, og i det tilfælde er det cool, ja.

Irvine
Da de kom i kontakt med mig, for at købe rettighederne til Trainspotting, boede jeg i Amsterdam, og Danny sendte mig sin film. Jeg vidste ingenting om det arbejde, ud over at alle ønskede at købe dem, men jeg kunne godt lide Shallow Grave, og jeg tænkte, at karaktererne i bogen ville fungere godt sammen med den filmiske energi. Så jeg snakkede med denne fyr, og han sagde: ”Jeg vil give dig en masse penge for Trainspotting og videre: ”Du ved, Danny Boyle vil være en god instruktør på den”, og jeg sagde ”Yeah”. Selvfølgelig troede jeg, at han var Dannys producer, men han var bare en tilfældig fyr, som havde en masse penge, så jeg solgte det til ham med det samme. Danny kom tilbage og sagde ”What the fuck, du var ved at sælge det til mig”. Jeg svarede ”Åh undskyld, ven, jeg troede, at han var en af dine mænd! Han havde et stort checkhæfte, ser du!” Så jeg fuckede det op, men vi kom igen i kontakt med denne fyr, og han var meget solidarisk omkring det og solgte det faktisk videre til Danny, Andrew og John. Så det hele skete næsten ikke, stort set på grund af min kortsigtede grådighed.

Karl
Tænk bare på, hvad der ikke ville være sket. Wow.

Iggy
Du solgte det til en gangster eller hvad?

Irvine
Jeg solgte det til en fyr, som sagde, han havde penge. Jeg mener, han købte mig en drink.

Karl
Altså, han var en venlig gangster, den slags vi kan lide. Kan du forestille dig det, hvis vi var gået til en anden? Åh mand, der ville have været en hel generation, som ikke havde en film der…

Vi grinte alle af dette og rykkede derefter videre til ep’en..

Irvine
Hvad med ”Get Your Shirt?”

Iggy
Kom den fra mig?

Rick
Ja den gjorde, titlen tror jeg var Karls, vi har flere titler, som ikke rigtig betyder noget. Det nummer kaldte vi ”Get Your Shirt”, da du bare kiggede på trøjen og var ligesom ”ok!”

Iggy
Måske tog jeg min trøje af? Det gør jeg meget.

Irvine
Det er mit favoritnummer.

Karl
Det har nogle gode linjer i sig.

Iggy
Ja, det er virkelig et godt stykke musik, opløftende og fængende. Jeg kunne lige forestille mig, at nogle irriterende tøser kan lide dette, men det er godt, hvis du kan opløfte det irriterende, du er fantastisk på dette punkt. Det var helt sikkert sjovt at lytte til.

Rick
Jeg finder det fascinerende. I er alle gode med ord, ikke, og jeg i musik, og alt, jeg følte var flowet. Du ved, den måde som Iggy gjorde det på, det var ligesom en lille drøm, som gik i opfyldelse, så var det var bare at være spontan og være i øjeblikket, og det var det. Jeg satte ikke spørgsmålstegn ved emnet. Det føltes bare så godt.

Iggy
Det er på en måde et miks af noget personligt sammen med noget, jeg enten har hørt eller læst. Og på ”The Bells and Circles” er det halvt en personlig oplevelse, mens den anden del er fra en bog, jeg har værdsat meget, ”The Golden Age of Skyjacking” eller hvad end det nu var den hed. (Red. The Skies Belong to Us: Love and Terror in the Golden Age of Skyjacking af Brendan I. Koerner). Jeg elskede den! Jeg kunne blive ved og ved og bruge hele eftermiddagen lige nu med fantastiske ting, som folk gjorde ved at kapre disse fly. Jeg bliver nødt til at holde kæft!

Irvine
Så hvad skete der herfra?

Karl
En af de ting, jeg elsker ved dette er, at der ikke er noget med, at vi udgiver noget, og så skal vi forinden gøre folk opmærksomme på, at der kommer noget. Vi kommer til at lave en koncert (note: Underworld var hovednavn til BBC’s Biggest Weekend festival i Belfast) og denne optræden kommer til at være tv-transmitteret, og det er der, vi afslører det. Det er der, vi afslører det første nummer på fjernsynet foran publikum, til hele verden.

Irvine
Jeg må indrømme, at jeg aldrig havde set dette komme og ikke havde forestillet mig genrerne smelte sammen, men jeg er glad for, at jeg ikke havde ret.

Karl
Og her er vi så alle sammen, forenet på grund af din bog og en god flødete.

Det var en fornøjelse at hænge ud med disse drenge, og flødete er virkelig det nye rock’n’roll. Hvordan har jeg det med at være limen, det kulturelle kød i en sandwich mellem kæmpe talenter af punk og dansemusik? Altså, jeg ved at dette kan ske i en digital tidsalder med teknologi, som bryder barrierene, og samarbejdsmuligheder, som man engang syntes var en mærkelig sammensætning, er nu næsten påkrævet, men der er ingen mening i at lyve: det er temmelig forbandet godt.


Af Irvine Welsh
Underworld & Iggy Pop, TeaTime Dub Encounters er ude den 27. juli 2018





 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA