Grimfest '18: Hefty havefest i Hovedlandet

Grimfest '18: Hefty havefest i Hovedlandet

”Jeg tror, jeg bliver hængende nogle timer og får et par drinks og ryger på en stor cigaret”, siger Uffe Lorenzen med et smil efter at have rundet sit fine solosæt på Skovscenen af hen under lørdag aften. Med sin signatur-coverversion af Hans Vindings ”Den gennemsigtige mand”, naturligvis.

Øjeblikket synes emblematisk – for mens det måske ikke er store, internationale hovednavne, som lægger vejen forbi Grimhøjvej, ja, så har den efterhånden 14-årige festival i det vestlige Aarhus noget andet og nok så væsentligt at byde på.

Nemlig – og tilgiv mig klichéen – en helt ualmindeligt god, afslappet stemning og højt til loftet i såvel fysisk som overført forstand. Glade folk i tyverne og trediverne – og om dagen en hel del børn – men også de lidt ældre samt helt unge mennesker i øjeblikkets retro-1990’erne-mode. Samlet i, hvad der stadig mest af alt minder om en forvokset og ualmindeligt velorganiseret privatfest.

”Det er stadig en havefest!”, som min veninde entusiastisk erklærer, da jeg nævner at det er ni år siden, jeg sidst har været forbi. Fra dén festival husker jeg i øvrigt især Maria Timm (som jeg stadig, efter alle disse år, er hemmeligt forelsket i), og så et balstyrisk rockband ved navn Guv’nors, som også havde optrådt ved den allerførste udgave af Danmarks Grimmeste Festival tilbage i 2004.

 

Niels Hausgaard på syre

”Tak til Niels Hausgaard på syre!” råber Aalborg-rapperen Jonny Hefty, da Lorenzen forlader scenen – for det er blevet en tradition, at netop Hefty og hans makker Jøden agerer konferencierer mellem koncerterne på Grimfests to scener.

Og hvor Jøden muligvis er nået ud i en lidt bredere offentlighed, er det bestemt også værd at opholde sig ved Jonny Hefty-karakteren, som faktisk kan fejre tyve års jubilæum i år. Og tænk – det er 18 år siden, han udgav den forrygende morsomme ep Hængerøv & håndtegn.

Med en ubetalelig intro og rim som ”Jeg kommer for at feste og riste / den fede, til tobakken er sort, helt stegt / så den smager af / Muggen røv til dit ansigt” etablerede ep’en selve mytologien omkring Hefty. Eller hvad med den uforglemmelige one-liner ”han hedder Rasmus Klump, fordi han altid har en ryger”? Og nu står de her altså igen, D’herrer - tilsyneladende klar til at fyre den af sammen med publikum, igen i aften.

Det giver god mening, når Grimfest humoristisk positionerer sig som anti-tesen til folkelige Smukfest i Skanderborg, som afvikles om en lille uge. Den grønne ramme om arrangementet får Skovscenen og dens omgivelser til at ligne en miniature-udgave af Skanderborgs hovedscene(r) Bøgescenerne, javist, men her ophører lighederne også.

 

Kældermennesker og andet godtfolk

Man skal altid være varsom med almen segmentering, så lad mig nøjes med at dele en anekdote. Fra første (og indtil videre eneste) gang jeg var på Smukfest.

Jeg tog shuttlebussen til den indgang, som går under navet Kærlighe’en (udtales på jysk, red.), steg ud – og det første syn som mødte mig, var en temmelig overvægtig, brystvortepiercet mand i fyrrerne bevæbnet med en stor fadøl og matchende brandert. Dekadence på den dårlige måde, om du vil. Nå ja, hver sin lyst – men you get the picture.

Den hårde rock har en særlig plads på Grimfest – side om side med elektronika og andet godt – og inden Lydmor giver midnatskoncert fredag på Bonzaiscenen, er undertegnede blevet rusket op og revet med af en fin dobbeltkoncert med orkestrene I’ll Be Damned og Baest.

Velspillet og veloplagt, både sammen og hver for sig – og ikke mindst førstnævntes unisone guitar-forløb hiver både mundvige og djævletegn i vejret. Overbevisende. For undertegnede rundes Grimfest 2018 også af i den mere dystre afdeling, nemlig med Kellermensch – bandet, jeg er blevet anbefalet af troværdige kilder i årevis, men af en eller anden grund aldrig fået gjort mig ulejligheden at opsøge. Før i aften.

De er på turné i kølvandet på albummet Goliath, udgivet efter en længere pause – og ja, også her hvor lørdag aften og årets Grimfest går mod sin afslutning, viser Kellermensch sig som en medrivende koncertattraktion. Og uanset programmet – så kigger jeg sgu nok forbi Grimhøjvej igen næste år. Jeg tror, jeg tager junior med.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA