x

Psykisk sygdom blandt musikere: "Man har ikke talt om, hvorfor de drikker og går i opløsning"

Psykisk sygdom blandt musikere: "Man har ikke talt om, hvorfor de drikker og går i opløsning"

I anledning af den Internationale Dag for Mental Sundhed publicerer vi GAFFA Sveriges vigtige special, som også findes i det svenske magasin fra juli måned. I denne del interviewes psykolog Liv Raissi. 

To ud af tre musikere i England lider af en psykisk lidelse i stilhed, og dette afspejles også i Sveriges musiklandskab (sikkert også i det danske, red.). Det har psykologen Liv Raissi også mærket. 

- Hvad der er synligt for andre, er ikke altid det, der foregår indeni. Musikere bruger ofte sig selv til markedsføring, og det, at man har det dårligt, er måske ikke noget, som man orker at sælge. Jeg kan forestille mig, at de er under et stort pres for at vise noget kunsterisk. Men skinnet kan bedrage, siger hun.

- Det er et stort pres, specielt når man turnerer, hvor man hele tiden skal præstere og producere. 

Hun mener også, at det kan medføre, at musikerne sidder fast i et hjul, hvor et af deres vigtigste instumenter påvirkes. Stemmen. 

- Det er meget skrøbeligt med ens stemme og krop, fordi det er musikernes instrumenter. Så der vil hele tiden være et pres på kroppen for at fungere. Hvis du er stresset, vil stemmen falde sammen og påvirke stemmebåndene. Hvis du konstant er på farten, kan afslapningsøvelser måske hjælpe. 

Musikernes mentale dårlige helbred har en tendens til at ende i mørket og kan skabe skandaløse overskrifter. 

- Der tales om musikernes alkoholmisbrug, fester og ødelagte hotelværelser. Men man taler ikke om, hvorfor de drikker og ødelægger ting. 

- Forhåbentlig er der nu måske en forandring i forbindelse med Avicii. Hvad var det, som kørte ham ned og fik ham til at drikke så meget? Han var meget åben omkring det, fortsætter Liv Raissi. 

Ifølge en britisk undersøgelse (læs mere længere nede) kan det hektiske tempo i lange arbejdsdage og ture fra by til by være anledning til, at musikere i højere grad lider af psykiske lidelser end andre brancher. Men Liv Raissi mener også, at det kan bunde i noget andet. 

- Der findes musikere og kunstnere, der har høje krav til sig selv og forventningen om, at andre også vil have det. Det kan selvfølgelig gøre en stresset. Det kan føre til, at iscensættelsen bliver mere vigtig end lysten til at skabe musik eller stå på scenen. 

- Der er risiko for, at produktionen eller det udførte arbejde bliver vigtigere end at være der for sig selv. Hvis lysten bliver mindre og responsen fra andre bliver for stor, passer man ikke på sig selv. Det kan gøre en mere og mere stresset, og man får mindre lyst til at lave musik og til selve livet. Det er trist, at det, man før elskede pludselig ikke er sjovt mere, fortsætter hun. 

I musikbranchen findes der også en konkurrence, hvor man kæmper om at nå ud til sit publikum. For musikere kan den professionelle rolle også blive flettet sammen med den person, som man er privat, hvilket gør musikerne endnu mere blottede for kritik. 

- Når det er så personligt, kan man ikke bare efterlade det på arbejdspladen. Det bliver ekstra følsomt, hvis du konkurrerer og sammenligner dig med andre eller bliver kritiseret. Det er ret svært ikke at tage det personligt, fordi det er musikernes personlige arbejde. Det kan være vanskeligt for musikerne at skelne mellem værker og deres værdi som person. 

Det er ikke ualmindeligt, at personer, der lider af psykiske lidelser, ikke er opmærksomme på det. Liv Raissi fortæller, at før man indser omfanget af de mørke skyer, er det almindeligt at leve i fornægtelse og sætte andre før sig selv. 

- I lang tid har du glemt dig selv og dine egne grænser. Det er en del af problemet, at man først ser signalerne for sent. 

Men der findes alarmklokker. Søvnproblemer, koncentrationsvanskeligheder og dårlig hukommelse er noget, vi lider af, når vi har en psykisk sygdom. Maveproblemer og overdreven træthed forekommer også. Vi kan også miste lysten til at gøre ting, som vi tidligere elskede. Flere musikere beskriver også, hvordan det at turnere og stå på scenen foran et publikum kan blive en afhænighed. 

- Alle har et grundlæggende behov for at blive set, og hvis du under din barn- eller ungdom ikke har oplevet denne anerkendelse, kan man blive afhængig af, at publikum ser en. Der kan også være en skuffelse til stede, som man kan opleve på scenen. 

- At være afhængig af at stå på scenen behøver ikke at være en negativ ting. Det er sjovt at stå på scenen og gøre noget, som andre synes er godt, hvis du gør det, fordi du har det godt med at stå på scenen. Men hvis afhængigheden er drevet af tomhed, eller hvis du har brug for det igen for at søge bekræftelse, så bliver det til en dårlig ting.

At sortere i ens tanker hjælper med ventilere ens følelser. Men der kan macho-kulturen sætte en kæp i hjulet. Dette er også noget, Liv Raissi har bemærket. 

- Jeg kan opleve, at mænd tænker "dette er for sårbart" og føler sig svage, når man taler om følelser. Jeg tror, at man taler lidt om det på overfladen, men ikke på det rigtige niveau, for så bliver det for svært. Og det er, hvad mænd har lært rent kulturelt. 

Det er også vigtigt at adskille kunstnerrollen og privat-personen. 

- De musikere, der kan håndtere det at turnere og musiker-livet, er dem, som kan adskille det og gør det kreative til noget sjovt. At tro, at "alle kan ikke lide, hvad jeg gør, men det har intet at gøre med min værdi", fortæller Liv Raissi. 

Fakta om psykiske lidelser i musikbranchen

Kan musik gøre dig syg? Det var spørgsmålet, som flere britiske forskere fra University of Westminster stillede i deres studie om musik og psykisk helbred fra 2016. Dette gjorde de i samarbejde med organisationen Help Musicians UK.

Over 2.000 musikere i Storbritannien deltog, og 70 procent rapportede, at de indimellem havde oplevet panikanfald, angst og depression. Det betyder, at psykiske lidelser er tre gange så almindeligt blandt musikere som i samfundet som helhed. Dette er også et billede, som afspejles i Sverige. 

Når psykiske lidelser fører til døden

I de seneste år har vi mistet nogle af verdens største musikere, der selv valgte at sige farvel, med den fællesnævner, at de alle er mænd.

Chris Cornell, Soundgarden, 18. maj 2017

I en stor del af sit liv kæmpede Chris Cornell med depression. Den 18. maj 2017 kunne han ikke mere. Blot få timer før han tog sit liv, stod han på scenen og sang Led Zeppelins "In My Time Of Dying", med tekstlinjen "Når det er min tid til at dø, så vil jeg ikke have, at nogen sørger".

Chester Bennington, Linkin Park, 20. juli 2017

To måneder efter Chris Cornells død tog hans nære ven, Chester Bennington, også sit liv. Chester Bennington beskrev sin depression som en kamp for at komme op fra sengen hver morgen. Men under sit sidste interview indikerede verdensstjernen, at han var kommet ud af det mørke hul, og at det seneste Linkin Park-album havde hjulpet ham med at håndtere sine dæmoner. Siden teenagealderen havde han også problemer med narkotika og alkohol.

Gustav Åhr, Lil Peep, 15 november. 2017

Den 21-årige rapper fra Pennsylvania blev fejret for sine selvbiografiske tekster, der beskæftiger sig med narkotika og depression. Selv på de sociale medier åbnede Gustav Åhr op for sine tanker. Bare få timer før han tog sit eget liv, delte han et billede med teksten "Når jeg dør, vil I elske mig". Han skrev også, at han aldrig før har følt sig rigtig lykkelig og fortalte sine fans, at han "altid har følt lykke i ti sekunder, så forsvinder det."

Tim Bergling alias Avicii, 20. april 2018

Den 20. april blev hele verden slukket af nyheden om den svenske stjerne Tim Berglings død. Han blev blot 28 år gammel. Tim Bergling begyndte at turnere i begyndelsen af tyverne, og på bare otte år havde han spillet 800 koncerter i alle verdens hjørner. Men med tourlivet kom stress, angst og panikanfald. Han havde også maveproblemer og blev indlagt på diverse hospitaler mellem koncerterne. Trods det kæmpede Tim Bergling gennem smerterne for at møde sine fans ved scenekanten. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA