x

M.I.L.K. – Den frankofile dansker

M.I.L.K. – Den frankofile dansker

Emil Wilk er i dag 30 år gammel, men allerede som helt ung begyndte han at interessere sig for poesi og de gamle, franske filosoffer. Han læste blandt andet Sophus Claussens rejseskildring fra Paris, hvor Claussens pseudonym ”Antonius” guider læseren gennem de parisiske gader. Og så var Emil Wilk solgt:

– Man havde jo ikke telefoner og internet der for 100 år siden, og den her skildring var sådan helt naiv og bare helt fantastisk, fortæller Wilk entusiastisk og fortsætter:

– Og så rejste jeg både med venner og kærester til Paris, og der er bare så fedt, og så begyndte jeg at udgive musik. De franske radiostationer har virkelig antennerne ude, og de begyndte at spille min single ”If We Want To” helt vildt meget, selvom den kun lå på Soundcloud, og så var der ellers bare label-knald og bud-krig, det var mega fedt! Og så endte jeg med at signe med et fransk label i stedet for et engelsk, for franskmændene forstår altså bare virkelig at sætte kulturen op på den piedestal, den fortjener!

Aldrig har GAFFAs skribent interviewet så entusiastisk en musiker. Ovennævnte citat er derfor også et kortere uddrag af en længere smøre fra Emil Wilks mund. For hvor de mange ord ikke egner sig til dette format i deres fulde længde, er én ting sikker: Emil Wilk er den mest frankofile, danske musiker nogensinde. Så meget kan udledes.

Det kan man da også høre på den anden M.I.L.K.-ep Maybe I Love Kokomo, hvor den franske kulturpersonlighed og musiker Benjamin Biolay synger med på skæringen ”Make My Way to Paris”. Men hvem er ham Biolay egentlig, og hvorfor skulle han være med? Er han Frankrigs svar på Kim Larsen, eller måske Rasmus Seebach?

– Ha ha, han er nok et sted midt i mellem! Han er nok 45 eller sådan noget (ja, lige præcis, red.), og så sloges han og Johnny Depp om Vanessa Paradis i halvfemserne, og nu har han en rolle i noget fransk talentshow, der nok svarer til Blachman i X Factor i Danmark. Men altså, han har skrevet digte og lavet musik i mange år, og jeg vil nok kalde ham for vor tids Serge Gainsbourg, men han er også klassisk fransk på samme måde, som C.V. Jørgensen for eksempel er klassisk dansk... så måske en blanding af Blachman og C.V. i stedet for Kim Larsen og Rasmus Seebach, griner Emil Wilk og fortsætter:

– Biolay symboliserer meget af det, jeg er vild med – de franske ikoner, som er tidløse som de gamle Hollywood-ikoner. Og da han sagde ja til at være med på nummeret, var det så fucking fedt, for han er en kæmpestjerne!

Vi havde seks timer sammen i studiet og prøvede at merge vores to universer sammen, og så kom der den her single ud af det. Og ”Make My Way to Paris” handler jo om at finde sine fødder i en ny by, men den handler også om frustrationen, for det er som at starte på et nyt computerspil, hvor man ikke kender banerne eller sådan noget. Og jeg fik lavet den her sang med Biolay, og nu er vi bare buddies, han er så meget den sidste boss i sidste bane af spillet!

Samarbejdet med Benjamin Biolay har blandt andet åbnet mange døre i Frankrig, og Emil Wilk har da også op til flere nye samarbejder i støbeskeen – det er dog kort, han holder tæt ind til kroppen for nu, så de nysgerrige må væbne sig med tålmodighed. Men hvem er egentlig hans musikalske helte?

– Der er jo mange, der har beskrevet min musik som noget, der er godt til stranden... jeg prøver ikke at tænke på genrer, men jeg elsker gamle funkting, og Curtis Mayfield, nyere ting som Jungle, og så selvfølgelig Prince, og da Quincy Jones producerede Michael Jacksons ”Off the Wall”... Lige nu hører jeg vildt meget Neptunes fra midten af nullerne, det er fandeme fedt! De beats og grooves, Pharrell kan lave, er bare så instant, at kroppen ikke kan lade være med at lide det. Og valgene af akkorder og sådan er jo faktisk jazzede, det er bare gjort interessant og nutidigt. Og det er sådan noget jeg lytter til, når jeg skal finde min egen retning i musikken – den der poplyd, der er universel og virker på alle.

Ud over de hemmelige, franske samarbejder, hvad er der ellers i vente for M.I.L.K.-projektet i fremtiden?

– Jeg skal jo i hvert fald lave noget mere musik! Enten skal jeg lave en ep, eller måske et album, eller også bare nogle singler. Jeg vil i hvert fald gerne samarbejde med en masse forskellige artister. Så har jeg ret travlt både med nogle danske koncerter og en festival i Normandiet og skal både til Frankrig, Spanien og Tyskland, og jeg skal også have lavet nogle musikvideoer til nogle singler, fortæller Emil Wilk og slutter af:

– Men ved du, hvad jeg glæder mig til? Jeg skal spille på Hotel Cecil i København til september, og det bliver bare et party! Det sted er så nice, der er super lyd, og det er sådan et lille, intimt rum. Jeg spillede i Lille Vega, og det var så fedt at lave en koncert i Danmark, som ikke var en festival eller en eller andet event, men en rigtig koncert! Og der kommer også til at være et bangeren lysshow på, det glæder jeg mig til!

 

HVEM: Emil Wilk aka M.I.L.K. er nyeste skud på stammen af interessante sangskrivere og producere på den danske housescene.

HVAD: M.I.L.K. har udgivet ep’en Maybe I Love Kokomo i maj måned og betegner selv sin musik som ”sommerstrandsmusik”.

HVOR: Emil Wilk er født og opvokset på Bornholm og bor nu i København, men er ofte i Paris, hvor hans pladeselskab også holder til, da han er signet på fransk Capitol.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA