The 1975-interview: Undersøgelsen af sandheden i livet

The 1975-interview: Undersøgelsen af sandheden i livet

The 1975 har på et år gennemgået en eksistentiel forandring. Forsanger Matty Healy rykkede til Bahamas for at blive clean. Det lykkedes og har resulteret i en åbenhed, der ligger langt fra Kurt Cobain og Mac Miller. I det vestlige London fortsætter den nye begyndelse, som Matty Healy har skabt for sig selv. I det japanske drømmehus, hvor han inviterede os indenfor. Omgivet af ærlighed og cannabisdufte.

– Hør engang, der er en masse personlige grunde og bevægende årsager til den historie, men den nemmeste måde at sige det på er, at folk ændrer sig kun, når de har lyst til det, eller når det er for svært at lade være.

For et år siden tjekkede Matty Healy ind i rehab på Bahamas. Nærmest ned til datoen, hvor jeg i begyndelsen af november sidder hjemme i stuen i Queen’s Park i det vestlige London. Han er lige flyttet ind, så der er ikke mange møbler eller malerier på væggen. Han holder et billede op foran mig af Indo Hisashi. Han fortæller, hvordan han overlede Hiroshima, der i grove træk resulterede i et maleri af utalige nuancer af sort. Det er det eneste stykke kunst, der står fremhævet i huset. Foruden huset selv, der er tegnet af en japansk arkitekt, som Matty føler en samhørighed med. Udefra gaden ser man ingenting. Kun indhegningen, der sikkert har til formål at holde de der crazy fans væk.

Som jeg træder indenfor, mærker jeg duften af weed trænge op igennem loftet fra underetagen. Jeg bevæger mig ned ad trappen og ser Matty smilende med en joint i hånden. – Jeg ryger lige så meget weed, som jeg altid har gjort, fortæller han. – Men det er også anderledes. For at være ærlig ville det have været fedt at kunne forlade rehab og være en poster boy for rehab og abstinence based recovery. Og ikke være en, der vælger vejen med mindst modstand. Men jeg vil stadig gerne nyde mit liv, og jeg har sgu ikke noget imod at fyre op for noget en gang imellem, fortsætter han og tager et hiv og puster røgen op mod gaden.

Matty Healy befinder sig på en anden side af en livsstilsforandring. Han er blevet clean. Og som et nærmest enestående eksempel på en musiker, der har været hooked på heroin, vil han gerne tale om det. Han er eftertænksom og reflekteret. Han vejer hvert enkelt ord for at give det den rigtige betydning. – Jeg opdagede, hvordan der på et tidspunkt var opstået et element, hvorpå jeg blev opmærksom på min egen opførsel, når jeg snakkede med andre, fortæller han. – Jeg blev opmærksom på min egen objektive mistænksomhed. Jeg er i det mindste tillagt en slags selvbevidsthed, så jeg nåede til et punkt, hvor jeg huskede ting, jeg havde sagt for at forsvare min afhængighed og min opførsel, og som ikke passede. Derfor løj jeg jo for mig selv.

Artiklen fortsætter under videoen:

The 1975 Sessions

Det startede med en session blandt The 1975. – De der The 1975 Sessions er vores ”bread and butter”, fortæller han. – Det er dér, det er nemt for os. At lave musik er ikke en udfordring. At være sammen som et band er ikke en udfordring. Det svære ligger i at turnere og være på og alt det der. Og den session var ikke så god, som den normalt ville være. Det udløste en samtale om en masse ting, men hovedsageligt om A Brief Inquiry Into Online Relationships. Hvis vi skulle lave den plade, som vi gerne ville, så skulle den blive til hele vores liv. Kæresterne ville forstå det, hvis det var. Vi var nødt til at opgive alting og lade den plade blive en fuldkommen del af vores liv. Og en af de ting var at smide stofferne.

Det skete i oktober. For lidt mere end et år siden. Det var begyndelsen på A Brief Inquiry Into Online Relationships. Det skulle være større end før. Personligt var det det vildeste, Matty Healy og resten af The 1975 havde været inde over. – Jeg havde ikke mistet noget endnu. Ikke sådan rigtigt i hvert fald, fortsætter han. – Jeg havde gjort folk omkring mig bekymrede, men jeg havde ikke mistet mine forhold eller min økonomi til det. Jeg var på vej til at lave den plade, jeg var mest oppe at ringe over. Jeg havde købt et hus og havde to års turnéer bag. Jeg havde en god kæreste og venner, der ikke hadede mig. Alt det fik mig til at stoppe med at være på stoffer. Men jeg var i bund og grund heldig. Held er en stor del af livet, og jeg var virkelig heldig at kunne fokusere – selvom det kan være svært, for man er nødt til at tage den en dag ad gangen. Man forlader ikke rehab uden en lyst til at tage stoffer. Man tager af sted med en dybere forståelse for, hvad det kræver at lade være. Hvis du vil bedøve dig selv, er du nødt til at ofre en masse ting, men er de ting virkelig det værd? For mig handlede det om at blive voksen.

Artiklen fortsætter under videoen:

Spørgsmålet om sandheden

I kernen af den her forandring, som Matty Healy er gået igennem i løbet af året op til A Brief Inquiry Into Online Relationships, ligger der en ordentlig bunke held. Han stoppede, inden det var for sent. Han nåede ind til selvrefleksionen, sandsynligvis stikker hans samvittighed lidt dybere end hos mange andre mennesker. Han var påvirket af den forsømmelse, han havde forårsaget over for andre mennesker. Han var ked af at have forsømt sin mor. Han var ked af at have forsømt sit band, der var endt et stykke nede ad listen over prioriteter, hvor stofferne lå øverst.

– Jeg kan ikke lide undskyldninger eller arrogance. Jeg kan ikke lide narkomaner, men jeg sympatiserer med dem, og jeg lader dem finde frem til en løsning selv, fordi jeg ved, at det er det, der skal til, fortæller han. – Det er svært at lade spottet falde tilbage på dig selv. Måske har det noget at gøre med mit arbejde, men det har altid faldet mig meget naturligt at gøre. Jeg stiller altid spørgsmål til alting, jeg siger og gør. Jeg stiller altid spørgsmål til min egen sandhed. Jeg kunne finde på at sige, at jeg sgu godt ved, at alle er bekymrede, og at jeg er afhængig af stoffer, men hvorfor kan vi ikke bare komme videre? Det ville få mig til at tænke over, hvordan jeg ville have det, hvis nogen sagde det til mig. Hvad ville jeg tænke om det? Jeg er heldig at kunne gøre mig refleksioner over den slags. Og jeg er heldig at kende folk, der har haft oplevelser med den slags, og som ikke dømmer folk med et misbrug. Det var bare det rigtige at gøre, for jeg var jo heller ikke god nok. Det holdt mig tilbage. ”It took my shine off.”

The 1975 ville ikke nå det mål, de med A Brief Inquiry Into Online Relationships havde sat sig for, hvis der ikke skete en forandring i Matty Healys livsstil. – Hvis du tager stoffer, er det din højeste prioriteret, fortsætter han. – Og derfor er du ikke så god, som du kan være til alle andre ting. Du er ikke så god en kæreste. Du er ikke så god til det, du laver. Det primære fokus ligger i, hvordan du har det, når du tager stoffer, og hvordan du kan nå dertil i fremtiden. Det er en distraktion. Og det er stadig noget, jeg kæmper med. Det er der stadig og vil formentlig altid være det, men sådan er det med livet. Der vil altid være begrænsninger i livet, hvor der er noget, du ikke kan.

Artiklen fortsætter under videoen

Junkie som Pete Doherty eller martyr ligesom Kurt Cobain

Faktisk kom hele historien om heroin lidt som en overraskelse for mig. Jeg var ikke i tvivl om, at Matty Healy havde sniffet en ordentlig bunke coke, inden han skulle på scenen. Det stod tydeligt ud af ham, som han væltede rundt i plateausko og pailletjakke, da jeg sidst så The 1975 på en scene. Men det var et påtaget forsøg på at være rockstjerne, tænkte jeg. Ligesom alle de fallerede forsøg på at være en succesfuld musiker, du møder på et storbyværtshus. Idéen om at være junkie ligesom Pete Doherty eller martyr ligesom Kurt Cobain.

– Jeg var ikke forelsket i hele idéen om at være junkie, ligesom The Libertines performativt er det. Og det var heller ikke sådan, at jeg ikke havde noget valg andet end at afsløre det. Jeg var ikke så strung out hele tiden. Og det var ikke sådan, at jeg havde brug for stoffer til at fungere. Jeg ryger altid weed og arbejder, men med heroin handlede det mere om at kunne sove. Alle de mareridt, jeg altid har haft. Jeg havde alene en forventning om at kunne gøre noget normalt for en gangs skyld. At kunne sove. At kunne spise. Det var bare nemmere med stoffer, for det slukkede den der konstante brand i min hjerne. Vi kan sidde her på en eller anden freudiansk måde og finde ud af det, men det ville sgu nok være en undskyldning. Der er virkelig meget støj inde i hovedet på mig, og da jeg opdagede heroin, stoppede støjen. Det var noget, jeg godt kunne lide, så derfor gjorde jeg det hele tiden. Det kommer fra et ønske om at være bedøvet, da jeg var mindre. Men jeg vidste ikke, hvad bedøvelse var for noget, men idéen om at sove dybere og nå dybere ind i mig selv.

Artiklen fortsætter under videoen:

Resultatet af et liv uden stoffer

A Brief Inquiry Into Online Relationships er resultatet af et liv uden stoffer. Det er et resultat af refleksionen og tilbageblikket på et tidligere liv, der essentielt er forbi. Flere af sangene på albummet berører historier om livet med heroin. Om en løssluppen ungdom og kaotiske fester. Relaterbart og alligevel ekstremt.

A Brief Inquiry Into Online Relationships er eksistentiel på den måde, som jeg er det på, forklarer Matty Healy. – Når man skriver musik, så tænker man automatisk på de større ting. De større ting præsenterer sig for dig, når du tænker på noget, der er større end dig selv, så det er meget naturligt for mig at tale om ting, jeg frygter. Og det, der interesserer mig, hænger sammen med alt det. Mange af de ting, der handler om at være ung. I hele narrativet om at tale om stoffer er det nemmest at tale om den smerte, der fører dertil. Jeg gider ikke at være nedladende over for andre unge, men jeg skriver musik, der handler om afhængighed uden at hylde det. Jeg lyver ikke, og jeg vil heller ikke lyve om det ved at sige, at den primære grund til at tage stoffer er for at få det godt med dig selv. Godt er subjektivt, men folk bliver som regel ikke afhængige af den slags stoffer som heroin, fordi det er sejt. Det kræver sgu lidt af en indsats at blive afhængig af den slags stoffer. Det er sgu ret svært. Hvis du gør det på en performativ måde, er du sgu ret engageret i at være sådan.

På den anden side, men hvad så nu?

Til april fylder Matty Healy 30 år. Til den tid har han tre plader bag sig og endnu en på vej. Han står på den anden side af afhængigheden med en ny tilværelse i Queen’s Park. Han har alt det, der forventes af en fyr på 30. Men han er ikke blevet ældre. Han er stadig den samme, der sad på toget med sine hørebøffer og fantaserede om at optræde i Madison Square Garden. Og han nægter at blive voksen, selvom han bliver ældre.

– Jeg er ret betaget af filosofien ved at blive voksen, fortæller han. – Det psykologiske aspekt ved Peter Pan er et virkelig godt eksempel egentlig, fordi Peter Pan nægter at blive voksen. Det er lidt det samme, der sker, når man bliver populær som 24-årig. Peter Pan har muligheden for at blive voksen sammen med Wendy og få et seriøst og voksent parforhold. Men han er fascineret af Klokkeblomst, som essentielt er pornografisk – kvinderne, der altid vil være der ved siden af og friste dig. Og hele idéen om den voksne er Kaptajn Klo, der konstant bliver jagtet af tiden. Han bliver bogstavelig talt jagtet af et uhyre med et ur, der allerede har taget hans hånd. Døden venter ligesom på ham hele tiden. Og det er måske derfor, folk ikke har lyst til at blive voksne. Når du er et barn, er du ikke andet end potentialet for noget, men når du så bliver voksen, skal du hele tiden forholde dig til det potentiale, du havde som barn. Du gør dig alle de her tanker, og det er alt det, jeg synes er interessant ved at blive ældre. Det handler ikke om, at jeg får grå hår, men mere hvad det betyder. Hvad er mit formål med at blive voksen? Hvorfor bliver lykke præsenteret som et mål i livet? Jeg er aldrig nået dertil. Hvorfor bliver idéen om at være voksen præsenteret som et mål? Jeg er aldrig nået dertil.

Mindet om Danmark

– Danmark var faktisk det første sted uden for England, hvor jeg hørte vores musik i radioen, fortæller Matty Healy. – Vi var midt inde i byen, lige ved Tivoli eller sådan noget, og så var der en bil, der stoppede tæt på mig med begge vinduer rullet op, men jeg kunne høre vores musik derinde fra. Og jeg var helt oppe at køre over det, så jeg løb derover og bankede løs på vinduet. Fyren kiggede meget mærkeligt på mig, men rullede alligevel vinduet ned. Jeg fortalte ham, at det var mig, der sang, og han var fuldstændig ligeglad, fordi han jo egentlig ikke rigtigt lyttede efter. Så han kørte bare videre. Men det er altid noget, jeg vil huske Danmark for.

Til København til sommer

Der har tidligere floreret en form for kaos over The 1975. Særligt Matty Healy, der i melodiernes rus balancerede rundt på sine plateausko, imens krøllerne dinglede fra toppen af hans hoved. Til sommer vender The 1975 tilbage til Danmark. Til den tid er det to år siden sidst, hvor han på NorthSide ramte publikum med en raserende eufori. Men The 1975 befinder sig i dag på den anden side af det kaos, der før har indfundet sig på scenen. Det bliver stensikkert anderledes i Tap1 den 13. juni. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA