x

CHRISTOPHER: Under huden på et voksent teenageikon

CHRISTOPHER: Under huden på et voksent teenageikon

Der er gået to år siden sidste album. Det er den længste periode, Christopher har befundet sig i en kreativ proces. Det har gjort Under the Surface til det mest sammensatte værk. Det er refleksionen over at blive ældre. Tankerne om at leve i et monogamt ægteskab med kvinden i sit liv. Det er produktet af at gå glip. Om at starte dagen med en skål havregryn og løbe en tur i skoven.

– Jeg følte mig virkelig som Bruno Mars eller Michael Jackson, siger Christopher. Vi sidder i hans lejlighed på Christianshavn. Vi sidder med udsigt over voldene, og imellem os står et par kopper Arabica-bønner fra Nepal, som hans personlige assistent har fundet frem fra sin lokale kaffepusher. I sofaen bag os ligger et par guitarer, som jeg hørte spille, da jeg gik op ad trappen til tredje sal, hvor han bor. Om et par dage skal han af sted til Tyskland for at optræde på deres svar på P3. Udlandet er begyndt at rykke. Sådan for alvor, for nu er det ikke længere bare Kina, der tripper over den danske popcharmør. Nu har Christopher singler på den tyske hitliste. Og samtidig holder Kina ved, og som han siger, er det de vildeste fans derovre.

– Jeg fik så mange gaver. Kager, nudler og alt muligt lokalt alkohol. De vildeste T-shirts og malerier, tilføjer han. – Vi var kommet lige fra en dansk turné og havde det her festshow med til en siddende sal, og det vilde var bare, hvor mange gadgets de havde. Kina er virkelig the king of gadgets. Der var folk med glow sticks og solbriller, hvor der stod Christopher henover i neon. Det er de vildeste fans derovre. Herhjemme har jeg måske tyve af dem, men i Kina virker det lidt til, at alle er på den måde. Det er helt vildt og surrealistisk. Det er vildt svært at forholde sig til at lande i en by på den anden side af jorden, hvor jeg aldrig har været før, og så står der to hundrede fans med Christopher malet i panden.

– I hver lufthavn, vi ankom til i Kina, var der fans. Det var det vildeste, dude! Jeg havde aldrig hørt om Nanjing, som vi på et tidspunkt besøgte, og så spurgte jeg den lokale repræsentant fra Warner om byen og fik at vide, at det bare var en lille by på 22 millioner mennesker. Og så spurgte jeg, om vi i det hele taget havde solgt nogle billetter og fik at vide, at der var udsolgt. Det var jo helt sindssygt. Jeg kommer fra Danmark, og så har en masse kinesere betalt penge for at se mig optræde? Er det skjult kamera eller hvad?

Se videoen til "My Heart" – artiklen fortsætter nedenfor

Blåøjet verdensovertagelse

Udlandet har altid været målet for Christopher. Som han forklarer det, er det hele grunden til, at han skriver på engelsk. Her i Danmark har han Smukfest og Grøn, der altid er klar til at hive ham ind for at sælge billetter. Sådan har det været i snart ti år. Ti år han har brugt på at blive sin generations svar på Thomas Helmig.

– Havde du spurgt mig for ti år siden, om jeg var klar til at erobre verden, havde jeg kigget på dig med ild i øjnene og sagt, at jeg var megaklar, siger Christopher. – Men når jeg ser tilbage på mit 18-årige selv, var jeg ikke klar. Men nu er jeg. Og samtidig, hvis du spørger mig om fem år, om jeg var klar, da jeg var 27, vil jeg sikkert ikke mene det.

Bag ilden i de isblå øjne er der stadig en ydmyghed. Det er lidt der, hvor Christopher i virkeligheden adskiller sig fra fordommene om popsuccesser, der lever i overhalingsbanen. Han er stadig bare fra Tårnby. Han er stadig bare en fyr, der gerne vil lave musik på sin guitar og tilfældigvis har været rimelig heldig med det. Han har det stadig vildt over, at der er så mange mennesker rundt omkring i Danmark og resten af verden, der gider at høre på det.

– Jeg kunne ikke have skrevet de samme sange, men havde jeg haft sangene, havde jeg godt kunnet klare det som 22-årig, fortsætter han. – Selvfølgelig bliver man konstant bedre og mere sikker i det, men jeg har altid været en glad og positiv dreng, der har nydt det. Så på den måde er erfaring lidt overvurderet, for jeg har altid været klar til at springe ud i udfordringen. – Jeg har altid været god til at være i nuet, og det er nok det vigtigste. Så er det sgu nok ligegyldigt, hvad du havde budt mig, så havde jeg klaret det. Og i en eller anden grad har det bare givet mig noget at have været en del af den danske musikscene i ti år og stadig være aktuel. Det er en kæmpe bedrift i sig selv. Jeg har ikke haft nogle skandaler eller sammenbrud, og det er jeg ret stolt af. Der har ikke været nogle kæmpe udsving. Det har været ret solidt, og jeg kan ikke se, at det skal stoppe lige foreløbig.

Se videoen til "Monogamy" – artiklen fortsætter nedenfor

Den direkte refleksion af nuet

Christopher er ved at være voksen. Han har lagt festerne bag sig. Han har stille og roligt bevæget sig væk fra den overfladiske popsang for at skabe noget, der har dybde. Det er Under the Surface et produkt af. Det er invitationen til at komme ind under overfladen. Ind til det, der betyder noget, og hvor der er noget på spil. Det er et produkt af at blive voksen. At finde kvinden i sit liv og fri til hende. Tanken om at finde sig tilfreds med sit ståsted i livet.

– Når jeg laver musik, er det altid en direkte refleksion af, hvor jeg er i mit liv på det pågældende tidspunkt, siger Christopher. – Sådan har det også været med de tre forrige plader. Det tager udspring i det, jeg går igennem og oplever og de tanker, jeg går rundt med. Hvad er det for nogle tanker, jeg går rundt med, og hvad tænker verden om mig? Jeg er jo blevet en person, som folk har en holdning til, og det påvirker mig naturligvis. Så jeg har egentlig bare skrevet om mit liv, som det har forløbet sig de sidste par år. Under the Surface er et indblik i, hvordan jeg har haft det. Specielt sådan noget med at blive ældre, og hvordan sociale medier har ændret sig og nu er meget mere fremtrædende end før.

– Og så er der selvfølgelig nogle kærlighedssange, der både er inspireret af, at jeg har fundet kvinden i mit liv og skal giftes med hende og ligesom slå mig ned. Det der med at droppe tanken om, at græsset kan være grønnere på den anden side. Det er en meget voksen forandring og virkelig anderledes end tidligere for mig og min musik. Alle sangene er skrevet på guitar, så der er det der organiske element. Det er meget insisterende og voksent. Det er blevet mere sammenhængende på den måde. Og det udtrykker egentlig bare forskellen på mig i dag, og da jeg udgav min forrige plade som 25-årig.

Under the Surface har været to år undervejs. Der findes længere tilfælde, bevares – tænk bare på Guns N’ Roses og Tool. Men for Christopher har det været den længste kreative proces, han nogensinde har været en del af. Uden dødvande undervejs er Christopher endt ud med sit stærkeste resultat til dato. Hvis han selv skal sige det vel at mærke. Han har gravet dybere på Under the Surface, fordi han i sit liv har haft behov for at grave dybere. Og som den direkte refleksion af tankerne og ståstedet i livet er Under the Surface et eksempel på skarpere kanter og dybere fortællinger.

– Efter Closer sad jeg lidt med den følelse, at det ikke var en så fed proces, som det var med Told You So. Det havde sikkert også noget at gøre med, at der med et gennembrud og en succesfuld plade følger et pres. Folk forventer mere, og det var vildt svært at håndtere. Jeg havde brug for at gå anderledes til værks, og det var ikke præget af den her mere tilfældige tilgang, som før har domineret. Med Closer var det blevet for kalkuleret, og derfor blev processen ikke lige så sjov. Og så gik det også bare megahurtigt. Samtidig gik jeg også med tanken om at lave den der popballade, hvor det hele bare er lækkert, og det endte med at blive til ”Heartbeats”, som så endte med at blive mit største nummer nogensinde. Så det er lidt underligt at sidde i dag og sige, at det ikke var en fed proces, men det var lidt en følelse, der fulgte efter.

– Det hele gik bare så hurtigt, at det var svært at være i. Jeg havde det virkelig sådan, at jeg ikke bare kunne lave endnu en plade, der lød lige sådan. Jeg var nødt til at sætte mig ned og tage mig tid til at finde ud af, hvad jeg egentlig gerne ville synge om. Og det er bare en proces, der ikke skal stresses. Det har resulteret i mit bedste album, vil jeg mene. Jeg har aldrig været så nervøs for at udgive noget, men samtidig føler jeg mig også bare så sikker i det og føler en ro ved, at det er det bedste, jeg har lavet.

Gik glip af distraktionen

Processen omkring Under the Surface begyndte, da Christopher slukkede for de sociale medier og bevidst besluttede sig for at gå glip. – Det der med at være i øjenhøjde med sine fans på sociale medier skaber en connection, siger Christopher. – Det har altid fungeret godt for mig at være tilgængelig på den måde. Det giver bare mere, hvis de kan lide personen bag musikken. Jeg er ikke særlig mystisk, og det er jeg jo nødt til at være tro mod. Og derfor bruger jeg meget sociale medier på min egen personlige måde. Men jeg har helt klart haft behov for at blive mere opmærksom på mit eget forbrug af sociale medier. Det er jo ikke sundt at sidde og glo ind i sin telefon hele dagen.

Som musiker skabt af de sociale medier var Christopher pludselig blevet opmærksom på, hvor stor en distraktion et feed kan være. Det rev ham konstant ud af den kreative proces og helt uden grund. Og som resultat af det fravalg kom ”Irony” til verden – albummets første single og samtidig en døråbner til en ny måde at skrive sange på.

– Jeg fandt pludselig ud af, at jeg kunne lukke folk ind på en anden måde, siger Christopher. – Da jeg skrev ”Irony”, brugte jeg ikke energi på noget, der egentlig ikke var nødvendigt at bruge energi på. Vi bilder os jo ind, at vi går glip af noget, hvis vi ikke er med, men det gør vi jo ikke – det er totalt fomo. Men fordi jeg mærkede, at det var så fedt, har det faktisk været lidt svært at vende tilbage til det igen, fordi det hurtigt bliver til en maskine. Jeg har lyst til at lukke folk ind, men jeg har jo heller ikke lyst til at vise for meget.

– Det er ikke, fordi der som sådan er noget galt med Instagram, eller den måde vi bruger det på. Jeg ved godt, at jeg om nogen har været med til at male et perfekt glansbillede, men det er også det, der er formålet med Instagram – det skal ligesom vise højdepunkterne. Hvorfor skulle jeg vise folk, når jeg står og vasker tøj eller har en kæmpe bums i ansigtet? Det gider folk jo ikke at se. Jeg har jo om nogen noget at promovere, så derfor er det musikken, der skal fylde noget, og det skal samtidig være inspirerende og motiverende. Men problemet med de sociale medier er, når folk lader som om, at de har det for fedt, men ikke har det. Derfor er det godt at have en dialog om den slags, og hvordan det, der kan virke perfekt på overfladen, ikke nødvendigvis er det. Jeg har også lortedage og har kriser. Jeg sidder også og bliver misundelig over andres Instagram-profiler. Alt er jo relativt. Derfor er det vigtigt at understrege, hvordan det ikke er en realistisk skildring af livet og tilværelsen.

Se videoen til "Irony" – artiklen fortsætter nedenfor

Under the Surface er blevet et symbol på at gå glip. Det er blevet til et symbol på at komme væk fra det hele, ligesom Christopher gjorde det, da han for en periode rykkede til Guildford vest for London for at arbejde sammen med den britiske producer Jamie Scott.

– Jeg tog over og besøgte ham på hans gård en time uden for London, fortæller Christopher. Han var blevet præsenteret for en produktion, hvor Jamie Scott manglede en stemme, og der passede Chistopher perfekt ind. – Inden for de første tyve minutter havde vi skrevet to numre. Og i løbet af en uge havde vi materiale nok til et album. Det var magisk for mig, også fordi manden arbejder sammen med så mange kæmpestore artister og jo har travlt. Han kunne have brugt sin tid på alt muligt andet, men valgte at bruge den på mig, og det er jeg meget beæret over. Det var virkelig et skulderklap og samtidig en enormt lærerig proces. Tiden forsvandt, mens jeg var derovre.

Om sangskrivningen

– Det handler meget om det momentum, jeg befinder mig i, fortæller Christopher. – Jeg kan så hurtigt få den følelse, og jeg kan så hurtigt miste den. Jeg kan nærmest mærke, inden jeg træder ind i studiet, om jeg har den eller ikke har den. Sangskrivning kræver så meget disciplin. Min hjerne bliver stegt af det. Det er ikke en følelse, jeg kan kontrollere. Jeg skal være et godt sted for at kunne skrive sange. Jeg kan sagtens være ked af det og få noget kreativt ud af det, men jeg skal føle noget. Hvis jeg bare går rundt og er sløv og træt, kommer der ikke noget ud af det.

Fra Closer til Under the Surface

– Jeg har ikke bevidst forsøgt at gå væk fra, hvor jeg tidligere har været, siger Christopher. – Der er nogle sange, der har den der up-tempo og funky ting kørende, hvor jeg ikke behandler de allerdybeste emner. Og alligevel har de noget mere tyngde, for eksempel i ”Monogamy”, der handler om at skulle være sammen med den samme kvinde resten af livet, og hvorvidt vi som mennesker overhovedet er bygget til det. Og så er der ”High”, der bare er en popsang, som handler om at være forelsket og befinde sig i en ekstase.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA