Suspekt vs. Smukfest – et ganske særligt forhold

Suspekt vs. Smukfest – et ganske særligt forhold

Hvad har mortergranater til fælles med Post Malone og Kronprins Frederik? Jo, alle tre har været på scenen med Suspekt på Smukfest. Tag med Orgi-E, Bai-D og Rune Rask en tur ned ad Memory Lane og find ud af, hvorfor forholdet mellem Suspekt og Smukfest er noget særligt. I år spiller gruppen på Stjernescenen onsdag den 7. august klokken 21.45.

Smukfest er en af de festivaler, hvor man hvert år kan se et væld af det bedste inden for dansk musik, og et af de bands, der har leveret festen gang på gang i løbet af de seneste 11 år, er Suspekt. Bøgeskoven har en særlig plads i trioens bankende hjerter, og som Andreas (Bai-D, red.) så rammende udtrykker det:

– Vi har et pissegodt – og langt – forhold til Smukfest.

Og

Emil (Orgi-E):– Vi spillede på Smukfest første gang i 2008, det var efter, vi havde udgivet Prima Nocte, og bortset fra et enkelt år har vi faktisk spillet der hvert år de sidste ti år.

Hvordan husker I den koncert?

Andreas: – Jeg kan ikke rigtig huske så meget fra 2008, haha!

Emil: – Jeg kan til gengæld huske, at vi købte en masse bomber og krudt, fordi vi troede, vi skulle spille på Rytmehans, men så var Rytmehans byttet om med P3-scenen – eller også var det omvendt. Det var sådan nogle mortergranater, vi havde købt, og det var altså for voldsomt til den lille scene.

Andreas: – Det var bare slet ikke rigtigt at banke dem af derinde. De havde passet fint til Bøgescenen, men det var absolut ikke fedt at sprænge dem i luften derinde i teltet.

Hvad gjorde I så?

Emil: – Jamen, der var ikke andet for end at sprænge dem. Det var vist noget med, at nogle af dem ikke måtte sprænges under de forhold, men vi gjorde det alligevel. Det var i hvert fald knald på, og på scenen havde vi vel to kvadratmeter, hvor vi kunne stå og danse nogenlunde sikkert. Der var ingen plads, fordi der var bomber overalt. Derudover havde vi to skumkanoner, som ikke rigtig virkede. Det var kun den ene, der fungerede nogenlunde. Vi havde fået at vide, at de kunne sprøjte ti meter langt med skum, så vi kunne bade publikum i skum under ”Sut den op fra slap”, men den ene, der virkede, kunne kun skyde en meter langt, så vi ramte kun en tre stykker på første række i hovedet.

Andreas: – Ja, så stod man der og sjatpissede dem i ansigtet.  

Emil: – Der er kommet lidt mere styr på showet siden…

Det må man sige. I lukkede jo NorthSide med manér. Bliver det ikke lidt af et antiklimaks at spille eftermiddags- eller dagskoncerter efter det?

Andreas: – Nej, det bliver sjovt!

Emil: – Ja, det bliver skidesjovt og hyggeligt. Det er ikke dårligere, det er bare noget andet.

Beer pong med Post Malone og en sludder med Kronprinsen

Hvad har været jeres vildeste øjeblik på Smukfest?

Emil: – Vores Smukfest-højdepunkt var helt klart sidste år, da Post Malone pludselig stod sammen med os til allersidst. Vi havde haft en megagod koncert, og så kom Post Malone pludselig med op på scenen og legede bartender og langede fadøl ud til folk. På det tidspunkt lå han jo nummer et, to, tre og ti på hitlister over hele verden, og så syntes han bare, det var megafedt at stå der sammen med os. Og det syntes vi selvfølgelig også! Vi havde spillet en fed koncert, og publikum havde optur over det, så det var virkelig en kulmination på koncerten.

Rune: – Før vi gik på scenen, havde jeg ikke rigtig nogle forventninger til koncerten, og jeg tænkte: ”Nå, der skal nok ske et eller andet sjovt alligevel”, og det skal jeg lige love for, der gjorde!

Emil: – Vi havde ikke rigtig planlagt noget, fordi vi havde planlagt herremeget året før. Vi tænkte, vi bare ville ”go with the flow”, og så endte det med at Kronprinsen stod ude i siden og klappede, og Post Malone serverede fadøl. Det var fuldstændig sindssygt!

Men hvordan havnede Post Malone på scenen med jer?

Emil: – I løbet af dagen havde han inviteret os over til sig for at spille beer pong og for at hygge, fordi han havde seks flasker champagne, han skulle have drukket. Men så sagde vi: ”Prøv at høre her, vi har tyve kasser øl, tyve flasker champagne, tyve flasker vodka og et fadølsanlæg, kom over til os og hyg i stedet for. Det ville han vildt gerne, og så endte vi bare med at hænge ud.

Rune: – Vores guitarist byttede bukser med ham. De har lige mange tatoveringer, og det tror jeg, de bondede lidt over, haha! Pludselig stod de der og tog hinandens bukser på. 

Hvad så med Kronprinsen?

Emil: – Han kom og hilste på efter koncerten. Vi spillede ikke beer pong med ham, men vi fik en god sludder, og han fortalte, at han godt kunne lide koncerten, så det var optur.

Tre dage i dåserne

Får I selv set nogle koncerter, når I er ude at spille festivaler? 

Emil: – Når vi selv er ude at spille, når vi ikke at se så meget.

Rune: – Jeg plejer lige at gå op og se det band, der spiller før os for lige at se, hvordan stemningen er, og hvordan det hele spiller.

Emil: – For tre år siden var Andreas og jeg på Smukfest i tre dage. Vi sov i de der dåser og var på festivalen indtil om lørdagen, hvor vi selv skulle lukke bøgescenerne ned.

Andreas: – Ja, og vi blev enige om aldrig at gøre det igen, når vi selv skulle spille koncert der. Det var mega fedt, men det var sgu nogle hårde dage.

Emil: – Ja, det var hårdt, men det var virkelig også noget særligt at være med i rejsen sammen med alle andre.

Andreas: – Vi kunne godt lige have brugt en enkelt dag hjemme, før vi skulle op og spille koncert. Vi gik bare fra dåserne og direkte op på scenen.

Emil: – Men vi havde virkelig nogle episke rosébranderter i de dage! Og vi mødte alle mulige dejlige mennesker, og vi følte os virkelig som en del af publikum, da vi kom op på scenen.

Efterhånden er der jo ret mange festivaler i Danmark, men alligevel formår Smukfest at skille sig ud. Hvordan synes I, den stikker ud fra det øvrige festivallandskab?

Emil: – Den har jo sit unikke præg ved, at den tager fat i rigtig, rigtig mange danske bands. Den er ikke bange for at præsentere et væld af danske kunstnere – også selvom de måske ikke lige er aktuelle med en plade. Arrangørerne ved godt, at hvis man kan holde en fest og levere en fed koncert, så har man en plads på festivalen. Også selvom man har spillet der året før. De er meget tro mod det, de laver, og det kan man jo også se på, at de får udsolgt år efter år, uden der er offentliggjort et eneste navn på plakaten.

Rune: – Folk ved, de får en god fest lige meget hvad.

Emil: – Vi har aldrig sagt nej til at spille der. Det er altid fedt. Vi ved aldrig, hvad der kommer til at ske – kun at det bliver fantastisk!

Live-energi

Hvordan mønstrer I den energi, der skal til for at gøre en koncert til en oplevelse ud over det sædvanlige?

Emil: – Når vi ikke sover i dåser, plejer vi normalt at aftale, at vi møder op på koncertstedet mindst to en halv time før, vi skal spille. Før det kører vi i vores bus, hvor vi kan skabe et rum omkring det. Nogle gange er der mange mennesker backstage – især på festivaler – og så kan det være meget rart at have bussen at samles i sammen med holdet. Nogle gange er vi rundt og lave nogle interviews, men eller spiser vi noget mad og hygger sammen. Vi tilbringer hele dagen sammen, så vi opbygger en god hold-stemning, og lige inden, vi går på, så er det lige ud at skide og gøre sig klar…

Andreas: – …drikke lidt rom og lidt rødvin. Det vigtigste er i virkeligheden det med at komme i god stemning sammen.

Hvordan bygger I sætlisten op? Hvordan vælger man for eksempel det perfekte åbningsnummer?    

Emil: – Ja, man skal jo altid godt fra start, så det tager også lang tid at vælge.

Andreas: – Vi laver altid en ny sætliste til hver festivalsæson, så vi ikke bare spiller det samme sæt igen og igen.

Emil: ­– Folk forventer at høre ”Kinky Fætter” og ”Proletar”, men derudover har vi jo et stort bagkatalog at plukke fra, og det kan godt være lidt af et puslespil at få til at gå op. Nogle gange laver vi også nye versioner af sangene eller bare spiller et enkelt vers og et omkvæd fra en sang for at koge det lidt sammen på den måde og lave en fed overgang, så der kommer noget nyt.

Andreas: – Det er også en god måde at give folk oplevelsen af, at de har været godt omkring i kataloget.

Emil: – Det giver også en god dynamik. Nogle gange vil vi for eksempel gerne spille hele ”Søndagsbarn” – og spille den med guitarsolo og alting, og bagefter vil vi så gerne kunne levere tre hurtige i rap – med gang i – for at kunne komme op i et andet gear igen.

Andreas: – Og på en festival har man ofte kun 75 minutter, så vi skal også nå at kunne give lidt af det hele.

Emil: – Det er sådan en afvejning af, hvordan stemningen er, og vi bruger virkelig lang tid på at sammensætte sætlisten. Det sæt, vi er ude med denne her sommer, har vi brugt mindst et halvt år på at finpudse, og vi har lavet et helt nyt live-setup. Vi har perkussion, to guitarister, en bassist for første gang , så det er meget mere live. Vi har pillet en masse ting af backtracks’ene og spiller dem live i stedet for.

Rune: – Vi har indspillet alle vores øvere og lyttet til dem bagefter for at høre, hvad vi kunne gøre bedre.

Så I har faktisk et fuldt indspillet Suspekt-livealbum liggende?

Rune: – Ja, dem har vi et par stykker af.

Emil: – Man lærer vildt meget af at lytte til de øvesessions. Vi finder ud af, hvilke sange der fungerer bedst på hvilke tidspunkter i sættet, og vi kan løbende lave små justeringer og flytte rundt på hver enkelt sang, så numrene passer bedst muligt i forhold til hinanden. Der er jo ikke noget, der er rigtigt eller forkert, så vi er hele tiden nødt til at føle os frem.

Andreas: – Vi piller også ofte løbende numre ud af sættet og skifter dem ud undervejs, hvis vi kan mærke, at publikum tager bedre imod det.

Rune: – Ja, i år er faktisk første gang, vi ikke har pillet noget ud eller rykket rundt på numre, efter vi har spillet første gang.

Emil: – Og det må være fordi, vi har øvet så meget, at vi er nået så langt som til at vide, at det sidder, hvor det skal, når vi kommer til produktionsøveren, hvor vi prøver det hele af – med ild og patter og alt muligt… Vi prøver også at have det klart til, at vores lysmand kan få det nogle måneder i forvejen. Sådan at han kan få et cirka 80 procent færdigt show at arbejde med, for han lægger meget i lyssætningen. Det er jo hans kunst. Så der er tænkt over det hele.

”Der er noget Onkel Reje over det”

Jeg var nede at træne for nogle uger siden og opdagede, at der var kommet en ny Suspekt-single – den hed endda næsten det sammen som mit efternavn – så den ville jeg da lige sætte på til at akkompagnere håndvægtene, men det endte simpelthen med, at jeg stod og blev rød i hovedet af de forkerte årsager. Det er stærk kost, ”Gonzo”. Hvor kom den lige fra?

Emil: – Haha, tak! Gamle ”Gonzo”, lige ud af køleren! Det var en studie sleep-over, hvor vi hyggede os og holdt en påskefrokost, da vi vågnede. Og da Rune så syntes, vi havde holdt påskefrokost længe nok, begyndte han at lave nogle megafede trommer. Og så syntes vi jo, jungletrommerne begyndte at kalde på os inde fra studiet, og pludselig gik resten af aftenen med at lave ”Gonzo”.

Rune: – Ja, den blev faktisk lavet på den dag.

Emil: – Resten af natten ringede vi rundt til alle, vi kunne ringe til og spillede den for dem: ”Årh, prøv lige at høre! Prøv lige at høre!!” Vi havde en fest, simpelthen, og så tænkte vi, at folk også skulle have lov at have en fest til den til sommer. Vi ville gerne have noget nyt med, men vi vidste ikke, hvad det skulle være, og så kom ”Gonzo” flyvende ned fra himlen.

Har I en favoritlinje- eller detalje fra nummeret?

Andreas: – Det må være c-stykket med ”hendes patter var så flotte, de var ved at eksplodere.”

Emil: – Der er også mange, der har sendt os klip, hvor de har optaget deres børn, der sidder og skraldgriner eller flyver rundt til det det. Der er næsten noget Onkel Reje-agtigt over det.

Andreas: – Haha, ja det var Emil, der råbte: ”Jeg tror, jeg har en idé til noget tekst”, og så gik han bare over og råbte det der ind i mikrofonen, og vi andre sagde: ”Fedt! Vi beholder det.” Nogle gange kommer de bedste ting bare helt spontant. Også til koncerterne.

Suspekt spiller på Stjernescenen onsdag den 7. august klokken 21.45.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA