L.O.C.-INTERVIEW: ”Måske er jeg ved at blive en sur gammel mand?”


”Velkommen til Pandæmonium, tag dit grimme fjæs på og dans”. Liam O’ Connor er tilbage med et brag.

Han lagde NorthSide og Tinderbox ned tidligere på sommeren, rundt om hjørnet venter et nyt album, og i dag rammer singeforløberen ”Drømmen Er Vores”, hvor L.O.C. beskriver, hvordan det er at famle efter sin egen identitet midt i vores kulturs påskønnelse af selvforherligelse, materialisme og den evige søgen efter falsk anderkendelse og mediernes rampelys.

GAFFA har talt med Liam om, hvad der gemmer sig i og mellem linjerne på det nye nummer, hvilke rappere der udviser feminine tendenser, om at blive ældre, og om hvorfor det var vigtigt at inkorporere et lydklip med Yahya Hassan, der skyder en mand i foden.

I nummeret rapper du om at køre på E-45 med 180 i timen sammen med tre palæstinensere. Hvad er historien bag den linje?

– Det er …Hmm, det er en jysk ting, tror jeg, haha! Det er også et forsøg på at male et samtidsbillede, og der kan man ikke rigtig komme udenom, at en stor del af min selvopfattelse og identitet kommer af at de nære mennesker, jeg har omkring mig, er folk med en historik, hvor deres oprindelsessted kan vække forskelligartede konnotationer hos visse mennesker Så det er bare et lille kip med flaget til nogle gode venner. Så bliver de inkluderet lidt, så jeg ikke står helt alene der i midten af mit liv og køber en Porsche, haha! Jeg forsøger at have de samme mennesker med nu, som det også handlede om før i tiden.

Du skriver videre, at I griner højt af rappere med ”feminine tendenser”?

– Der er jo sket et skift – som der jo skal, men jeg fik lidt en åbenbaring på et tidspunkt, da jeg læste en artikel om, at Tupacs sidste ord var ”fuck you”, som han sagde til en politibetjent. Det bliver ikke meget mere macho og Sylvester Stallone-agtigt. Og oppe i hjørnet af artiklen var der så et link til en anden artikel om, at ASAP Rocky var begyndt at græde over synet af en modekollektion. Og der tænkte jeg bare: ”Det er kraftedeme løgn?!”

– Der er virkelig sket et skifte, og en af de ting, der for min generation virkelig har været en værdi i rapmusikken – som genren også har været udskældt for – er ikke længere så presserende og endegyldig. Vi har også Young Thug, der går rundt i kjole, men det er ikke møntet på nogen specifik, det er mere en generel ting. De største gangstarappere både her til lands og i udlandet sender hjerte-emojis til hinanden i kommentarfelterne på de sociale medier, og jeg kan sgu ikke helt forene mig med det. Og når snakken så er faldet på det i denne her bil på E-45, har det sgu været svært at holde latteren tilbage. Halvt fordi vi ikke forstår hvad fanden, der foregår, og halvt fordi, vi tænker: ”Okay, den havde vi sgu alligevel ikke set komme”.

Selvmord og Nickelback

– Men der er helt klart sket et skift, for jeg kan huske, at da vi (L.O.C. og Suspekt, red.) lavede Selvmord, der stod der ”klynkerap” i halvdelen af overskrifterne, og vi blev kaldt lidt for emo, men hvis man hører rap i dag, så det det meget mere følsomt. Hey, gad vide om det er vores skyld, haha! Ej, det er jo nok bare udviklingen og generationsskiftet, der forekommer helt naturligt, og som jeg jo selv var en del af i sin tid. Indimellem er man nødt til at huske på, at man måske er ved at blive en sur gammel mand, haha!

Ja, men som Allan Olsen siger, så kommer man hurtigt til at lyde som en sur gammel mand, hvis man er over 30 og har en mening om noget…

– Haha, og det har han jo helt ret i. Når man skriver selvbiografisk, handler det også om at omfavne, hvem man selv er, hvor man er og hvad der er vigtigt. Stadig føle, der er en udvikling, der afspejler sig i musikken. Og jeg og en del andre rappere er et sted i livet, hvor det egentlig er meget fedt ikke at koncentrere sig om at gå på club. For mig handler det om at give et billede af, hvordan det er at være rapper og være fyldt 40 og stadigvæk have et behov for at udtrykke sig om det.

– Og i det hele taget er albummet holdningsbåret på en lidt anden måde, end det har været tidligere. Men jeg er jo egoist nok til kun at kritisere ting, jeg synes påvirker mig selv, så jeg vil ikke på den måde kalde det socialkritisk. Så det kan godt være, der er nogle ting, der lyder som stikpiller, men som det altid har været er det i forhold til at få noget afklaring for mit eget vedkommende, griner Liam og forklarer at et af de primære dogmer på lydsiden har været at inkorporere en ”grunget” fornemmelse:

– Det måtte meget gerne lyde af grunge. Jeg har forsøgt at trække på nogle ting, der har været med til at definere mig. Og selvom vi hørte 2pac, hørte vi jo også alle sammen Nirvana, så der er et element af det, som jeg synes kan noget unikt. I processen fandt jeg så ud af, at grunge dækkede over meget mere end det, jeg lige syntes var fedt – det er åbenbart også lidt Nickelback, haha! Så vi har måttet være meget selvkritiske i processen i forhold til de der guitarriffs.

Hovedløs symptombehandling

Jeg går ud fra, at det er en temmelig straight up samfundskommentar, når du taler om, at ”de vil rive blokken ned, som om det ændrer noget, hvor vi er fra”?

– Ja, det er det. Der er en blok, jeg blandt andet selv har boet i, der snart ryger. Jeg har nogle gode venner, hvis familier stadig bor i to af de blokke, der ryger, og jeg synes, det er lidt en utopi at tro, at man kan lave en gentrificering ved at rive en blok ned og erstatte den af nogle ejerlejligheder, for så flytter man bare de såkaldte ”problemer” et andet sted hen.

– Det er sgu nok ikke adressen, der er problemet, vel? Det virker som et lidt hovedløs symptombehandling. Det er også for at inkorporere det vestlige Aarhus, som jeg jo i den grad er dannet af og føler mig stolt af, selvom jeg har lov til at tage de kritiske briller på engang imellem. Det er også derfor, der er den lille lydbid af Yahya Hassan, der skyder en mand i foden. Det er et crescendo af sammenfaldet mellem kunst og sociale medier. Man har den bedst sælgende digter i landet, der skyder én live på Facebook, så bliver det sgu ikke meget mere sindssygt! Det er på ingen måde en kritik af Yahya.

Har du talt med Yahya om det på noget tidspunkt?

– Nej, det har jeg ikke, men jeg bliver jo nok nødt til at give ham nogle KODA-penge, for han har jo reelt set skrevet en sætning i sangen. Men jeg håber, han kan se, det ikke er en kritik. Jeg tænker, han er cool med det, nu hvor tingene er lidt på afstand.

Hovedstaden i Helvede

Du lægger ud med at byde velkommen til Pandæmonium, som jeg har kunnet google mig frem til er hovedstaden i Helvede i John Miltons episke Paradise Lost-digt. Hvorfor det?

– I forsøget på at forklare det danser jeg jo lidt rundt omkring ordet ”midtvejskrise”, fordi det lyder så skide ucharmerende. Men jeg synes jo selv, jeg for et par år siden nåede et punkt, hvor selvopfattelse og penge ikke nødvendigvis stemmede overens for alle folk omkring mig og for mig selv, og det var når jeg pludselig var et sted, hvor jeg burde have udrettet noget – og ikke kun kan se frem til at gøre det, og jeg synes, der er mange, der knækker halsen i en tid, hvor man skal omstille sig, og man har brugt en stor del af tilværelsen på at finpudse noget, der lige pludselig så reelt set skulle være ligegyldigt. Så pandemonium henviser til vores allesammens eget personlige, kranieformede helvede. I virkeligheden er selvransagelse jo noget lort, for når man først går i gang med det, finder man jo ud af, at det hele er galt hele tiden.

”Drømmen er Vores” akkompagneres af den stilistisk gennemførte musikvideo instrueret af Fred Salmon fra Macho Films.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA