x

GO GO BERLIN: "Vi har virkelig prøvet alt på den nye plade!"

GO GO BERLIN: "Vi har virkelig prøvet alt på den nye plade!"

Go Go Berlin har taget kontrollen over egen musik. På deres nyeste album, The Ocean, udfordrer de den konservative rockgenre med en ny lyd og et anderledes udtryk og stikker til forestillingen om, hvordan rockmusik skal lyde i 2019.

– Vi lavede et mentalt billede, hvor vi satte os ud på en tømmerflåde og bare drev med strømmen og kunne blive ført i alle retninger. Vi skulle bare derhen, hvor vi skulle hen, og det vidste vi ikke, hvor var.

Efter at have spillet 130 koncerter om året i flere år var det tid til at trække stikket for danske Go Go Berlin. Hive ledningen ud af mixerpulten, stoppe de roterende lysspots, slukke forstærkeren og sætte tourlivet på standby for en tid. Bandet trængte til en pause fra det hektiske liv på vejene.

Det er knap fire år siden, den beslutning blev taget. Nu er pausen ved at være forbi, og jeg mødes med kvartetten en fredag formiddag i deres studie i den knap så glamourøse ende af Jægergårdsgade i Aarhus til en snak om, hvad de så har brugt tiden på – langt væk fra det uendeligt skarpe skær fra spotlightet.

Christian (Vium, forsanger): – I starten gik der utrolig lang tid med bare at snakke. En måned, måske flere måneder. Vi havde turneret så meget, og det var som om, at når vi så os tilbage, så kunne vi ikke rigtig huske, hvad vi egentlig havde oplevet.

Christoffer (Østergaard, trommer): – Det var også første gang i lang tid, hvor vi bare var sammen, og hvor det ikke handlede om, at man skulle ud og spille og lave interviews, så det var faktisk første gang, vi satte os ned og sagde: ”hey, hvordan har du det egentlig? Nu skal du høre, hvad der i øvrigt er sket i mit liv det sidste halvandet år.”

Tempoet blev sat ned

At komme lidt ned i gear har været helt essentielt for den retning, bandets imaginære tømmerflåde har bevæget sig. Strømmen har trukket dem i mange retninger i løbet af de seneste fire år, og det har givet dem muligheden for at udforske flere forskellige musikalske afkroge end tidligere.

Christian: – Vi har virkelig prøvet alt på den nye plade, og vi har fået meget mere kontrol, netop fordi vi har fået lov til selv at prøve tingene af. De andre plader er lavet i store studier, hvor der har været en producer bag knapperne. Den her gang har det bare været os, ikke noget pres ovenfra. Den her plade er færdig, når den er fucking færdig.

Christoffer: – Jeg tror, at vi, siden Electric Lives, har vidst, hvor vi gerne ville hen, men det er først nu, at vi har haft tid til at blive bedre rent håndværksmæssigt. Mange af de ting og idéer, der er på den nye plade, dem havde vi også, da vi optog den forrige plade i Hansa Studios i Berlin, men dengang havde vi hverken redskaberne eller færdighederne til at kunne gøre det selv, og slet ikke tiden, for vi sad i et studie, hvor vi kunne tælle, hvad hvert minut kostede.

Christian: – Dengang var vi også bare nogle friske teenagere, som var fucking energiske og ville spille noget rockmusik, og vi syntes, det lød fedt, hvis vi skruede endnu højere op for guitarforstærkeren. På det tidspunkt skulle det hele bare ud. Men når man så finder ud af, hvad der egentlig sker, hvis jeg drejer lidt på den her knap, eller min guitarpedal står på en bestemt indstilling, så det lyder på dén her måde, så ændres forståelsen også.

Mikkel (Dyrehave, guitar): – Det svarer til, hvis en teaterskuespiller skulle lave en film. På scenen er det jo alt for store armbevægelser, der bliver lavet, for at de, der sidder på bagerste række, også kan se, hvad der sker, hvor det i en film måske bare handler om et løft på øjenbrynet.

Christian: – Og i den sammenhæng er vores første plade supermeget teater!

LÆS OGSÅ: Go Go resten af verden

Teatermentaliteten er midlertidigt lagt på hylden, og ud over udforskningen af en ny lyd har pausen fra landevejslivet og diverse scener også givet bandet tid til at få talt ud og finde ud af, hvilken retning de som band skulle bevæge sig fremover.

Christian: – Vi vidste, at der var en udvikling under opsejling, både med musikken og med bandet. På det tidspunkt var vi jo fem medlemmer, og der var da nogle ting, der havde hobet sig op. Gnidninger og musikalske forskelligheder, som ikke bare opstår fra den ene dag til den anden. Derfor valgte vi at sige, at der ikke skulle bookes flere koncerter ind, simpelthen fordi vi gerne ville have ro og ikke have en decideret deadline hængende over hovedet, som vi har haft med de første to plader.

Mikkel: – Det var ikke et enestående tilfælde, at vi skulle skilles fra hinanden. Det var en del af en masse ting og en del af et band, der var ved at ændre sig, så det er svært at sige, hvad der har ført til hvad i den proces, for det var generelt et kæmpe opbrud for os. Vi gik i gang med en oprydning i vores ”virksomhed”, os selv og hinanden. Vi kom ned fra den hest, der var fire års konstant turnéliv. Jeg følte også, at min krop var ved at sige: ”stop, det her kan du ikke blive ved med”, og vores økonomi sagde det samme. Vi havde brugt en masse penge og haft det fucking vildt, og det var pissefedt, men vi nåede bare et punkt, hvor tiden var inde til at fordybe sig – både i musikken og i os selv.

Lyden af Go Go Berlin

Den ligefremme rockguitar er blevet erstattet af en knap så frembrusende dybde. Bandets tredje album har meget symbolsk fået titlen The Ocean, og som ethvert andet hav bølger numrene på The Ocean også frem og tilbage – i dette tilfælde mellem den skrøbelige usikkerhed og den stærke selvsikkerhed, som bandet oplevede i arbejdet med den nye plade.

Mikkel: – De ting, vi har følt, og de ting, vi har gennemgået sammen de seneste år, dem finder du på pladen. Jeg satte vinylen på den anden dag, da jeg skulle lave en gennemlytning, og hold kæft hvor er det dejligt at sidde og være så stolt af noget, man har lavet. Man siger jo altid, at ens nyeste er det bedste, det er klart, alt andet ville være ærgerligt, men det føles virkelig rigtigt den her gang. Så stolt har jeg ikke været før.

Christian: – Jeg tror også, hvis jeg virkelig skal være provokerende over for mig selv, så var New Gold lavet af Go Go Berlin: et dansk band, der lød lidt som nogle andre, og det samme med Electric Lives. Det er anderledes nu. Jeg siger ikke, vi har fundet på en helt ny genre, men jeg tror mere, jeg har følelsen af: ”okay, nu lyder Go Go Berlin ikke som noget andet.” Det er ikke en stiløvelse mere, nu er det bare ærligt.

Mikkel: – Jeg tror også, noget af ærligheden kommer af, at vi netop har haft så mange dage til at optage. Vi fik lov til at være i de forskellige følelser, så når der er en uptempo sang på pladen, så har vi indspillet den på et tidspunkt, hvor vi havde det fucking fedt, og omvendt er heartbreak-sangene indspillet på dage, hvor alt var noget lort. Den del håber jeg også skinner igennem, når man lytter til albummet.

LÆS OGSÅ: Den nye Go Go Berlin-lyd fører formentlig til bandets endelige gennembrud

Christian: – Det er noget helt andet, end når du går i et Hansa-studie. Der ved du, at nu er det nu. Det slag, du laver, det kommer med på pladen, hvorimod det, vi har lavet nu, det har vi ændret tusinde gange, fordi vi har haft tid til at sidde og lytte efter. Og det har været sundt for os, at vi har indspillet en hel masse uden at vide, om det var det noget, vi skulle bruge. Jeg har for eksempel altid troet, at den bedste måde at få en vokal på er, når jeg råber absolut højest, ikke hvor det lyder fedest, men hvor der er mest energi. På det nye, der kan det måske være, det lyder bedst, hvis jeg mumler. Det kan godt være, man ikke helt kan høre, hvad jeg siger, men så må man læse det i teksten.

Og netop tekstuniverset har også nydt godt af, at de fire medlemmer har fået vendt stetoskopet og nu lytter efter egne hjerterytmer frem for at kigge udad.

Christian: – De andre plader har handlet meget om, hvad vi ser ude i samfundet. En specifik historie, vi har hørt eller en eller anden person. Den her gang har det været meget, hvad jeg føler, eller en af os føler eller os alle fire på en gang. Så bare fordi det er mig, der synger, er det ikke nødvendigvis mig, det handler som, det kan sagtens være en snak, vi alle har haft, men det er noget nyt for os at involvere os selv i teksterne på den måde og være så følsomme.

Stadig et rockband

Go Go Berlin udforsker hele det regnbuefarvede følelsesspektrum på det nye album. Fra det blå, sammenkrøllede og sårbare til den flammende genopstandelse som fugl Føniks, der spreder sine vinger og flyver ud i verden, men selvom lyden er ny og emotionerne mere personlige, skal der ikke herske tvivl om bandets placering i det musikalske landskab. De er stadig et rockband.

Christoffer: – Før i tiden var det som om, vi altid skulle skrive med en eller anden hat på: Er det her rocket nok, er det den hat, vi har på? Jeg kan tydeligt huske, at vi havde mange diskussioner om, hvorvidt den nye musik, vi skrev, var for poppet, men for fanden, det er jo den musik, vi skriver, det er det, vi er pissegode til! Jeg synes, vi har fundet en lyd og en form for sangskrivning, som vi har forenet til den lyd, der egentlig klæder os bedst, og jeg synes absolut, vi er et band som virkelig hviler i sangskrivning og produktion

Christian: – Det er sjovt, for der er mange folk, der skriver: ”hvor bliver rocken af?” Altså slap nu af, det er jo stadig rock, men den genre kæmper bare med, at det hele er så konservativt. Det skal forblive det samme, og det er en genre, der er bange for at forny sig, og det er noget pis, for rockmusikken er den genre, der startede med at være fornyende og eksperimenterende med Jimi Hendrix, der vendte sin guitar om og Pink Floyd, hvor det hele skulle lyde underligt, hvorimod nu er det som om, det står stille.

Mikkel: – Det er som om, at i 1970’erne, der tog man patent på rock, da AC/DC lavede en plade, og hvis du ikke er lige sådan, så kan du ikke være rockmusiker, hvor vi mener, at et band som Tame Impala også er et rockband. Jeg så nogle, der skrev om Coachella-festivalen, at der ikke var nogen rocknavne, men Tame Impala headlinede! Det er jo helt skørt! Vi kan da godt opfinde en ny genre hvert år, men det bliver altså noget rod, hvis en genre ikke må udvikle sig.

Christian: – Jeg synes, det er langt mere interessant, når man prøver at flytte rockmusikken en smule, men ofte får man: ”ej, det er ikke rock – er I begyndt at spille pop? Er det techno, hvad er det, I laver?” Det er sgu da stadig rock, det lyder bare ikke, som det lød før.

LÆS OGSÅ: Moderne rock – nu med dikkedarer

Og det gør The Ocean heller ikke. Derfor skal man ikke sætte næsen for højt op efter en klassisk, lige-ud-af-posen Go Go Berlin-udgivelse. For ligesom tid har været en vigtig faktor under pladens tilblivelse, er tid også en nødvendighed, når man lytter til albummet.

Christoffer: – Forventninger er det værste, der findes. Jeg tror bare, man skal sætte pladen på og høre den nogle gange, for det er et album, der kræver, at man lytter efter. Man skal ikke forvente noget eller tænke på noget andet, vi tidligere har lavet, for sådan lyder den nye plade bare ikke.

Bandet håber derimod, at den nye lyd og det forfinede tekstunivers kan give et mere nuanceret billede af bandet Go Go Berlin, og at lytterne kan spejle sig i musikken.

Christian: – Jeg håber, det er et album, folk kan identificere sig med, og som de har lyst til at sætte på, når de skriver opgave eller cykler hjem. Jeg håber, der er nogle nørder, ligesom mig, der er ligeglad med vokal, men bare vil høre en fed produktion. Jeg håber, at nogle sætter sig ned og har en god vinaften eller drinksaften, inden de skal i byen og sætter det på, når de har huset fuld af boys eller tøser. Jeg håber bare, at folk ”give a shit”.

Mikkel: – Det er noget smukt ved, at når man giver en plade fri, så tager folk musikken til sig og tolker det på deres egne måder, og de får alle mulige ting ud af det, som ikke har noget med os at gøre. Vi oplever indimellem, at nogle kommer hen og fortæller, at en sang betød dét her for dem, og det gjorde den overhovedet ikke i mit hoved, men det gør den nu, for det er ikke min mere – nu er den ude til alles fortolkning. Det er også derfor, vi nogle gange holder for os selv, hvad sangene betyder, for det er smukt, at du kan få lige præcis det ud af dem, som du vil.

Det har længe boblet under overfladen. Musikken. Den nye lyd. Lysten til igen at starte mixerpulten, tænde de roterende lysspots og skrue op for forstærkeren. Komme tilbage i tourbussen. Sætte stikket i igen. Tømmerflåden er nået i land, og Go Go Berlin er tilbage.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA