x

JULEKALENDER-LÅGE 2: Hør årets bedste sang ifølge Go Go Berlin

JULEKALENDER-LÅGE 2: Hør årets bedste sang ifølge Go Go Berlin

2. Tyler, the Creator: Earfquake

GAFFA har tradtionen tro bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2019. Sangene får du nedenfor som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter serien med Go Go Berlin, som i år har udgivet deres tredje album, The Ocean og givet en lang række koncerter.

LÆS OGSÅ: Go Go resten af verden

Go Go Berlin: – "U make my eeearfquaaaake”... SHIT, den hænger bare fast i hovedet i en uge efter. Tyler har med ”Earfquake” formået at lave en sang, ALLE vil elske. Ligemeget alder, musik-stil eller fornuft – så har den bare det hele. Ikke nok med at sangen er et KÆMPE hit, så er den fyldt med referencer. Fra Jackson Five/Ed Sullivan-kor, til støvede synth-arpeggiatorer, til moderne legesyg rap, til et følsomt omkvæd med den hjerteskærende tekstlinie ”don't leave, it's my fault”. Pladen IGOR minder os om OutKast fra boogie-liste-tiderne.. og nårh ja... fik vi sagt at Tyler, The Creator har lavet hele pladen selv? ($$$!!!). 

– Christoffer (Østergaard, trommeslager i Go Go Berlin, red.) gik i øvrigt i 2018 forbi Tyler på NorthSide backstage, iført en lyserød silkeskjorte. Tyler kiggede på Christoffer og sagde bare med sin hæse, mørke stemme: ”Cool shirt, bro”. Christoffer har aldrig følt sig så street før.

Hør julekalender-playlisten her

Se musikvideoen til "Earfquake":

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA