JULEKALENDER-LÅGE 21: Hør årets bedste sang ifølge IAMJJ

JULEKALENDER-LÅGE 21: Hør årets bedste sang ifølge IAMJJ

21. Bill Callahan: Lonesome Valley

GAFFA har traditionen tro bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2019. Sangene får du nedenfor som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter serien med sanger og sangskriver IAMJJ, der i år har udgivet sit andet album, det anmelderroste Take It Slow on Me.

LÆS OGSÅ: Charmerende genrejonglør

IAMJJ: – Jeg har fulgt Bill Callahan siden Sometimes I Wish We Were An Eagle-albummet og lærte senere hen hans tidligere projekt Smog at kende, hvilket jeg også havde stor optur over. Jeg elsker, hvordan han blander forskellige genrer og gør det til sit eget, samt måden han synger sine til tider lidt syrede tekster på. Jeg får også super grineren på nogle gange, når jeg hører hans musik, selvom det nok ikke er meningen. Undskyld, Bill.

– Men jeg ser for mig en knækket mand i 40’erne, der er sådan lidt humør-forladt og en smule dorsk i det, og så har den den der lidt “fuck mig/jeg-duer-ikke-til-noget/shoegazer”-attituden, men så alligevel bliver sangen reddet, fordi den kan noget, ingen andre sange kan. “Lonesome Valley” fra hans seneste album Shepherd In Sheepskin Vest har jeg virkelig hørt meget i 2019. Jeg får sådan lyst til at flytte på landet, gro mit eget weed, købe mig en hest og være pisse ligeglad, når jeg hører det nummer.

Hør "Lonesome Valley" og hele julekalender-playlisten nedenfor:

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA