x

STORT WOLFMOTHER-INTERVIEW: "Vinyler er en giftig luksus, vi ikke burde tillade os selv"

STORT WOLFMOTHER-INTERVIEW: "Vinyler er en giftig luksus, vi ikke burde tillade os selv"

Han har lige udgivet et nyt album, og han sidder tæt på skovbrandene i Australien. Vi fik en lang FaceTime-snak med rock'n'rolleren Andrew Stockdale

Wolfmother alias sanger, guitarist og sangskriver Andrew Stockdale er ret kendt herhjemme. Selvom Danmark ikke er verdens største land, kan vi altid regne med et Wolfmother-show inden for de kommende 18 måneder, og nu har Wolfmother netop udgivet sit femte album, Rock'n'Roll Baby.

Da Stockdale bor i Australien, er tidsforskellen en betydelig variabel, når et telefoninterview skal planlægges. Andrew er 10 timer foran mig, og derfor aftaler vi søndag henholdsvis klokken 10:00 og klokken 20:00. Vi benytter FaceTime, og Andrew er kørt i sin Tesla ind til Byron Bay by i delstaten New South Wales, da hans familie derhjemme ikke skal forstyrres. Byron Bay er en by med lidt over 9.000 indbyggere, og Andrew har parkeret sin bil tæt på nogle trafiklys, da hans ansigtsfarve hele tiden skifter mellem grøn, gul og rød under vores samtale.

Efter lidt smalltalk begynder interviewet.

Hvor er du henne?

Jeg er kørt ind til Byron Bay by, da mine børn sover nu. Det er lidt nemmere så.

Work-Life-balancen skal være i orden jo…

Totalt! Ja, men jeg tager min ældste datter med på tur indimellem. I 2019 var hun med på turen i både USA og Europa. Det gør tingene meget bedre også i forhold til ikke at være for længe væk fra familien. Jeg havde hende med i to hele måneder, og det er heller ikke noget problem med skolen. Så længe hun tager sine prøver online, er alt i den skønneste orden.

Det er da en utrolig smart ordning.

Yeah, det er det, helt klart.

Vi hører rigtig meget om alle de brande i Australien for tiden. Hvordan går det med det?

Vi har det fint her i byen Byron Bay. Brandene er cirka 20 kilometer herfra oppe i bjergene. Det er lidt pudsigt, da rigtig meget ildslukning kører på frivillig basis. Det er, som om primært skolelærere og almindeligt arbejdende folk slukker brandene sammen med brandvæsnet.

Jeg kunne se, at du og Wolfmother giver en støttekoncert for brandfolkene, hvor alt overskuddet går til de lokale brandmænd?

Ja, nu på onsdag (8. januar, red.) giver vi en velgørenhedskoncert. Det er lidt spøjst, hvad bands kan gøre i sådan en situation, ikke? Du kan indsamle penge og skabe en opmærksomhed. Det er bizart, at det er en verdensnyhed med brandene. Der er så mange brande … det er vildt! Det gør faktisk én ydmyg, da det faktisk går op for én, at vi, ved siden af kommercielle ting, vores arbejde med mere, er nødt til at passe på hinanden og planeten. Sådan en krise får folk til at stå sammen.

Fuldstændig enig. Lad os snakke lidt om dit nye album og dit band. Er du klar?

Jeg er klar!

Lad os tænke lidt ud af boksen og tænke os, at jeg skulle overbevise en kammerat om at købe en billet til jeres show, og han ikke kendte jer. Hvad ville du sige til ham? Hvorfor skulle han komme? Hvad vil han kunne forvente af en Wolfmother-koncert?

Jeg ville nok sige: Kom med til dette show. Det er hård rock, klassisk rock med en smule metal. Efter mottoet at tjekke alle genre-bokse med flueben. Jeg ville sige, at det er rock’n’roll, ligesom min nye plade Rock’n’Roll Baby.

Kreative processer og musikbranchens udvikling

Lad os snakke lidt om dine Wolfmother- og soloalbum: der er gået tre år mellem debutpladen Wolfmother og Cosmic Egg, der gik fem år mellem Cosmic Egg og New Crown, derefter kun to år mellem New Crown og Victorious, to år mellem Victorious og dit soloalbum Slipstream og kun 14 måneder mellem Slipstream og det nye album Rock’n’Roll Baby. Keep Movin’-soloalbummet i 2013 var der selvfølgelig også. Er du blevet endnu mere kreativ, eller hvorfor er pausen mellem pladerne konstant blevet kortere?

Hmm – godt spørgsmål! Jeg havde besluttet mig for det. Jeg havde allerede to eller tre numre af det nyeste album klar i starten af 2019. Jeg ville dog lige afvente samtalerne med pladeselskaberne. Jeg havde talt med fire eller fem pladeselskaber og ventede ret længe på deres endegyldige svar og tilbud. Vi talte om hvordan, i hvilken grad og hvor længe jeg skulle overlade dem rettighederne. Det handlede også om, hvornår albummet skulle komme ud.

Så nærmede vi os slutningen af året, og vi var stadigvæk ikke blevet enige, og jeg ville bare offentliggøre min musik, før året var omme uanset hvad. Særligt af hensyn til hele processen. Jeg endte med at beslutte mig for DistroKid Records, da de havde den hurtigste behandlingstid i forbindelse med udgivelsen og med at få albummet op på iTunes og så videre. De har den samme udgivelsestilgang som jeg: Fuldt fokus på Instagram, Facebook – de sociale medier. Upload musikken, og det er dét.

Interessant at høre. Hvordan har musikbranchen, for dig at se, forandret sig mellem Wolfmothers start-år tilbage i 2005 og 2006 og i dag? Hvad er den største forskel?

Dengang pressede du cd’en, sendte den til distributørerne. Så ville den udkomme seks måneder senere, og distributørerne sendte et antal cd’er ud, alt efter hvor mange pladeselskabet forudså, du ville sælge. I dag sætter vi cd’er på vores merchandise-bod-bord, og ingen vil købe dem. Der er indimellem få, der spørger på Instagram eller Facebook, om de kan få en cd, men det er faktisk ret sjældent efterhånden. Cd’er og vinyler er forældede efter min mening. Det er formentlig den største forskel.

YouTube eksisterede ikke dengang. Dengang var MySpace noget stort. Facebook og Instagram har overtaget dét, der var Myspace en gang. Dertil er alle streamingtjenesterne kommet. Spotify, iTunes med flere. Da vi fik vores første pladekontrakt, spurgte vi faktisk pladeselskabet: ”Hvad med det der iTunes og royalties derfra?!”. Svaret i sin tid var: ”Det skal I ikke tænke over, det bliver aldrig noget stort!”. (Andrew griner højt.) Hold kæft, hvor tog de fejl, mand! Konklusionen er, at meget har forandret sig.

Er det så blandt andet hovedårsagen til, at du har udgivet både Slipstream  og Rock’n’Roll Baby udelukkende digitalt?

Præcis! Derudover vil jeg faktisk også reducere mit CO2-fodaftryk. Jeg har solceller på taget og kører en Tesla. Jeg synes, at alle skal prøve at gøre det, de kan. At producere vinyler er en yderst giftig proces. Jeg synes, at det er en form for luksus, vi ikke burde tillade os selv, i betragtning af hvordan tingene står til.

Det kan jeg godt forstå. Hvordan kan det være, at du udgav Slipstream-albummet i dit eget navn og Rock’n’Roll Baby under Wolfmother, siden begge er dig?

Ja… navnet. Jeg tror, jeg havde en lidt puristisk tilgang. Jeg ville finde ud af, hvad jeg kunne gøre uden Wolfmother-navnet, uden et pladeselskab, uden en manager og uden et band. Jeg ville se, hvor langt jeg kunne komme i et puristisk perspektiv. Det var sjovt faktisk. Jeg har skrevet sange, siden jeg var 13 år gammel. Jeg fandt mine gamle dagbøger på loftrummet, og der var så mange sangtekster… Wow. Det har altid været min hobby for mange år, og jeg fortsætter, fordi jeg synes det er sjovt.

Jeg tror, at jeg gjorde det i den sidste ende, fordi jeg ville være puristisk omkring det. Men nu har jeg fundet ud af, at hvis jeg udgiver musik igennem Wolfmother, får jeg lige så mange streaminger på én dag, som jeg fik med soloalbummet på et år. Det er sgu en vanvittig forskel! Jeg tror, det er bedst, hvis jeg fortsætter med Wolfmother så. Du er mere segmenteret med alle dine followers på Spotify og så videre. Du har et meget større bagland, som du kan trække på. Jeg udnytter sådan set, at jeg har arbejdet mig frem til det publikum og de lyttere, jeg har, og bruger derfor Wolfmother-navnet.

Kan vi derfor konkludere, at Slipstream-albummet ikke fik så megen opmærksomhed, som du havde håbet på?

Nå ja… jeg var med på Jonesy’s JukeBox (radioprogram med Steve Jones fra Sex Pistols, red.). Det kommer altid an på, hvor megen energi du putter ind i tingene. Jeg lavede en australsk tur med Slipstream-albummet. Jeg tror faktisk, at albummet var blevet større, hvis jeg havde givet det endnu mere flid, opmærksomhed og penge. Dertil skal siges, at jeg lavede albummet mellem to Wolfmother-turnéer. Det blev simpelthen for meget arbejde. Jeg samlede sådan set ”alle æg i én kurv”. Jeg kan godt lide at spille numre som "Woman", "Joker and the Thief" og så videre. Alle disse sange, der har givet mig et navn. Jeg behøver derfor ikke ændre navnet. Jeg er jo Wolfmother.

Hvor tjener en etableret musiker sine penge?

Hvordan tjener du hovedsageligt dine penge? Er det igennem streaminger, merchandise eller gennem turneer?

Det er helt klart igennem turnéer! 100 procent. Jeg kan fordoble dét beløb, et pladeselskab tilbyder mig for at udgive min musik, med én enkelt koncertaften i dag. Det siger vel alt. (Andrew griner højt.) Bare for 10 eller 15 år siden ville vi have brugt et albumbudget på én musikvideo. Derefter slettede man nogle gange videoen og lavede bare endnu en. Ved du, hvad jeg mener? Dengang havde man råd til disse ting. Men tiderne har ændret sig. Som musiker får du ikke mange penge for din musik som sådan længere. Du er nødt til at tage ud og tjene dine på landevejen hver evig eneste aften.

Hvis du, i forlængelse af det, skulle komme med et råd til unge musikere. Hvilke råd ville du som etableret musiker give dem? Hvordan bryder man igennem i 2020 efter din mening?

Mit råd ville nok være at minimere dine faste udgifter. Rejs let. Spil så mange gigs, som overhovedet muligt. Have ikke noget crew (roadies, red.). Udgiv så meget musik som muligt. Optagelser, videoer og så videre. Vær så aktiv, som muligt. Og pas samtidigt på. Hvis du har en smule succes, så spild den ikke på trivielle ting. Lev ikke over evne, så at sige. Det ville være mine hovedråd. Jeg sagde dette til et band, der er lige ved at bryde igennem herhjemme. De blev faktisk fornærmede over mine råd. De spiller de samme spillesteder som jeg, men de har personlige assistenter, et kæmpe crew, hvert bandmedlem har sit eget hotelværelse og så videre.

Jeg spurgte så: ”Tjener I overhovedet nogle penge, efter jeres faste udgifter er fratrukket?!”. De blev fornærmede og sagde, at det ikke handlede om penge. Jeg svarede så: ”I må synes, at det hele er fantastisk lige nu, men hvad om fem år, efter I ikke har været på turné i et stykke tid og kun har 300 dollars på kontoen?! I vil da gerne komme ud af det her med noget i lommen, ikke?”. Jeg synes, at der intet er galt i, at en kunstner belønnes for sin indsats. Hvis du giver det hele til dine roadies, de folk der bare hænger ud og de folk, du tror, du har brug for, for at se professionel ud, så ryger al din indkomst dér. Du har ikke brug for dem! Tro på dig selv og din musik.

Betyder dette så ikke, at du trods alt skal have den rette kvalitet som kunstner med din musik?

AS: Kvalitet sætter sig altid igennem. Managere spiller tit på artisternes usikkerheder og udnytter dette. Det lyder hårdt, men er desværre sandt. De fortæller dig, at du har brug for det og det for at overleve og showet skal have det og det niveau osv. Altså en turnémanager, en guitar-tekniker, en tromme-tekniker, en bas-tekniker, en lydmand, en lysmand, en personlig assistent, en social-media-manager osv. Du kan selvfølgelig gøre dette. Jeg har faktisk gjort dette. Men jeg har også gjort det uden alle disse nævnte mennesker. Det er fint. Musikindustrien kører pga. flyselskaber, hotelselskaber og vores telefoner lige nu. Det er dét du rent faktisk har brug for. Så længe du kan komme rundt og spille dine koncerter. Det er prioritet nummer 1.

Nu kan jeg se på din hjemmeside, at du kommer med Wolfmother til Europa igen til maj og august. Med hvor mange folk vil du rejse med dette eksempel in mente? En trommeslager, en bassist, en keyboardspiller, en lydmand og en lysmand?

Jeg tager faktisk ikke lysmænd med længere. Jeg synes, at den lokale lysmand tit er den bedste til at udføre jobbet. Nogle gange tager jeg en lydmand med, nogle gange ikke. Jeg plejer nu om dage at tage en scenetekniker med, som laver alt på scenen. Jeg bruger derudover de der små elektroniske forstærkere, som jeg kan have i min kuffert. Førhen havde vi fyldte trailere med SVT’s, Marshall-kabinetter med mere. Jeg rejser forholdsvis let nu om dage.

Gjorde du dette for at reducere omkostningerne, eller er lyden faktisk den samme?

Jeg gjorde det på grund af lyden faktisk. Den er ikke dårligere. Den er faktisk blevet bedre og klarere efter et stykke tid. Jeg har omkring 5 My Amps på scenen. Mikrofonen faldt af stativet, og jeg tænkte: ”Mand, jeg er nødt til at bruge de der programmer med de der små elektroniske bokse.”. Finansielt sparer man selvfølgelig også en del, når man rejser lettere.

Når vi netop taler om lyd, hvordan synes du selv din egen Stockdale-/Wolfmother-lyd har udviklet sig igennem tiderne? Hvordan ville du beskrive din egen unikke lyd?

Det er faktisk interessant. Du udvikler faktisk din egen lyd. Når du starter et band, er der ingen der ved, hvordan man vil lyde. Men så finder du din lyd, og derefter kommer folk med sammenligninger og putter dig i skuffer. I bund og grund, hvis jeg ikke havde gjort noget, ville du ikke kunne lytte til et andet band og opdage, hvad vi kreerede. Ligesom du sagde, der er noget unikt, men hvordan skal du beskrive det?! Hvordan beskriver du musik generelt set? Hvordan artikulerer du en lyd, en følelse eller en genre uden at nedsætte værdien af den? Derfor plejer jeg at sige ”Rock’n’Roll”. Klassisk rock.

Inten alkohol i et år

Noget helt andet: Du skrev forleden på de sociale medier, at du ikke har drukket alkohol i det sidste års tid. Har dette gjort noget i forhold til dine kompositioner? Herhjemme i Danmark ser folk på én, som om man er sær, når man takker pænt nej til en øl.

Jeg kender godt følelsen. Det er bizart, ikke? Det er et narkotikum, der er bevidsthedsændrende. Det forandrer dit liv. Drik 10 øl på én gang og se, hvad der sker… det plejer ikke at være alt for godt.

Kan du mærke en forskel, mens du skriver musik eller spiller live?

Jeg færdiggør ting, når jeg ikke drikker. Når jeg for eksempel sidder i mit studie derhjemme og kommer frem til nogle gode sangdele... hvis jeg så drikker et par øl bagefter, lader jeg tingene være, som de er. Jeg ville aldrig gå tilbage og færdiggøre det. (Andrew griner højt.) Men nu sætter jeg min energi og koncentration til at have tålmodigheden til at færdiggøre og forbedre tingene. Da jeg drak, ville jeg have tingene til at være enestående inden for tre timer og kedede mig derefter og lod tingene ligge og tog en øl. Jeg troede faktisk, at det var en form for kunst.

Der er en tid og et sted for at få en enkelt drink eller to. Studiet er ikke et af stederne. Du har ikke tålmodighed, når du drikker. Det hele skal gå hurtigere. Det fungerer bare godt for mig for tiden som en slags eksperiment. Det ville jeg prøve, og det lykkedes i det sidste år. Alle turneer i 2019 har jeg været ædru. Jeg kunne virkelig godt lide det. Hvis en eller anden skulle køres et sted var jeg nu tilgængelig. Jeg føler det, som om jeg også har flere timer hver dag. Ingen tømmermænd. Større motivation. Jeg kan godt lide at køre til det næste show, lave interviews, optage demoer med mere.

Koncerter i 2020 og Danmark

Det lyder rigtig spændende. Lad os se på dine turnéplaner. Du spillede på Tinderbox-festivalen i sommer, og her kunne vi igen se den høje kvalitet, I har, når I spiller live. Jeg kan se, at I kommer til henholdsvis Holland og Norge til maj og august. Hvad kan fansene forvente af disse shows?

Nu har jeg fem album i bagagen, så jeg regner med to til tre numre fra hvert album. Sættet bliver formentligt det mest spændende sæt, som jeg nogensinde har været ude og spille. Fordi jeg føler, at alle de huller i forhold til, hvad jeg følte, der manglede, er fyldte nu. Når jeg komponerer album, spørger jeg mig selv, hvad jeg gerne ville høre til en Wolfmother-koncert. Derfor skrev jeg sange som ”Higher” eller ”Rock’n’roll Survivor” på den nye plade. Det er dét jeg gerne ville høre. Det kan fansene forvente. Det giver et performance-element, der er ret overbevisende, vil jeg mene: At se et live-band komme ind på scenen og udvikle en spillemæssig tightness. Det er ret tiltrækkende, synes jeg.

Jamen det lyder intet mindre end fantastisk – kan du fortælle os, om der er planer om en eller to danske koncerter til sommeren 2020?

Jeg skal se på min tidsplan, men selvfølgelig ville jeg være begejstret for at spille koncerter i Danmark til sommer. Det er altid fedt hos jer! Jeg taler lige med min booking agent.

Top 5-sangene of all time

Vi krydser fingrene. Sidste gang, vi talte på Posten i Odense, talte vi om dine personlige Top 5-songs of all time. Dengang sagde du: Free – "All Right Now", Queen – "Somebody to Love", Joe Walsh – "Funk #49", Rolling Stones' – "Tumbling Dice" og John Lennon – "Imagine". Hvordan ser listen ud i dag?

Virkelig? Var det min liste dengang? Jeg er lige nødt til at tænke. Dette spørgsmål får ens hjerne virkelig til at arbejde. Jeg kan faktisk huske dit spørgsmål fra dengang. Det er et spørgsmål, jeg aldrig har fået før jeg mødte dig, og dog er spørgsmålet super spændende. Flere musikjournalister bør stille dette spørgsmål.

Mange tak!

Ja, mand. Det bliver tit det samme igen og igen – det her er faktisk forfriskende. Nummer 5 er Fu Manchu med ”Eatin’ Dust”, nummer 4 Travelling Wilberys med ”End Of The Line”, nummer 3: hvad skal jeg putte dér? Jeg kunne putte David Lee Roth med ”Just a Gigolo” dér. (Andrew griner højlydt.) Nummer 2: AC/DC med ”Rock’n’Roll Damnation” og nummer 1 – ej ... den bedste sang of all time. Jeg er nødt til at tænke…

Tag al den tid du har brug for. Sidste gang sagde du John Lennon med ”Imagine”.

AS: Er den ikke lidt for åbenlys?

Det vil jeg faktisk ikke sige, da en god sang er vel en god sang.

Det er rigtigt. Det skal være et fedt riff. Jeg siger Black Sabbath med ”The Wizard” som nummer 1. Eller ved du hvad? For at gøre det lidt sjovere siger jeg Van Halen med ”Unchained” til nummer 1 i stedet. (Andrew griner.)

Listen forandrer sig hele tiden. Nu til det sidste spørgsmål: Dengang i Odense nævnte du også dine top-5 Wolfmother sange, og de var "Woman", "Joker and the Thief", "White Unicorn", "Dimension" og "Gypsy Caravan". Er listen den samme i dag?

Jeg ville nok putte ”Higher” og ”Rock’n’roll Survivor” på listen i dag. ”Woman” og ”Joker and the Thief” forbliver. Derudover ville jeg nok også tilføje ”Vagabond” til listen.

Mange tak for interviewet! Det var en fornøjelse.

All the best, Alex!

Hør "Rock'n'Roll Survivor" fra det nye album, Rock'n'Roll Baby:

  


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA