KOMMENTAR: "Hun skal fandeme ikke komme her og have det godt med sig selv"

KOMMENTAR: "Hun skal fandeme ikke komme her og have det godt med sig selv"

Politikens kommentarfelt på Facebook til sidste uges Jada-anmeldelse er et minefelt af giftig mentalitet. 

Når jeg skal skrive en intro i hver måneds GAFFA-magasin, sidder jeg ofte ret tæt på deadline og filosoferer over, hvad der har rørt mig, gjort mig glad, gjort mig forarget eller gjort mig gal i løbet af de seneste ugers eksistens. På den måde er det lettest at finde frem til noget, der giver mening for mig at skrive om. Denne gang var det ikke så svært.

Lørdag den 8. februar postede Politiken en anmeldelse af en af Jadas udsolgte Store Vega-koncerter. Overskriften var ”Jadas skamløst befriende budskab”, og følgeteksten på Facebook var ”Jada viste sig frem som en helt forrygende r&b-sangerinde, der mestrer alle genrens vokale badutspring, men gør det med et sprælsk bankende hjerte og et svedent grin.”

Endnu en ovenud rosende anmeldelse til et af de største stjernefrø, Danmark har set i umindelige tider. Jeg kunne forstille mig, at dette var kærkomne og dejlige ord at få med på vejen for en sangerinde, der pt. befinder sig på den sjove side af et gennembrud. Kæden hopper af, i det øjeblik øjnene bevæger sig ned mod kommentarfeltet.

LÆS OGSÅ: Symbioseskabende stortalent

Der bliver skrevet ting i det kommentarfelt, som jeg vitterligt ikke har lyst til at gengive her, fordi det er så ondskabsfuldt. Men for klarhedens skyld og for at vise, hvor min forargelse stammer fra, må jeg nok erkende, at det er nødvendigt at eksemplificere den stupiditet, der til stadighed lever i bedste velgående på de sociale medier – og mange andre steder.

40 procent af kommentarerne handler om at udskamme Jadas krop, stil og udseende, 20 procent handler om retten til at sige, hvad man mener – de resterende 40 procent handler heldigvis om at sætte de stupide, uvidende og rædselsfulde fjolser på plads, der bruger deres lørdag aften på shame en af vor tids største sangerinder for at være, som hun er og for at se ud, som hun gør.           

”Der er stor forskel på ikke at skamme sig og være ligeglad med sin krop.”

”Endnu et bevis på, at hvaler også kan synge.”

”Negativ opmærksomhed er også opmærksomhed.”

”Bare fordi man er fed, behøver man jo ikke at tage grimt tøj på.”

”Ej, blusen er revnet på midten.”

”Træk den lige ind. Om muligt.”

”(Tre emojis, der brækker sig)”

”Det er da ved Gud ikke til at forstå, hvorfor hun skal fremstille sig selv på denne måde.”

”Om jeg så var tynd, radmager, tyk eller mega fed, så var jeg ALDRIG hoppet i det tøj der. Det er så ufattelig dårlig stil. Og den mangel på stil udviser Jada desværre altid.”

”Hun har en stor stemme. Synes bare, hendes påklædning tager opmærksomheden fra sangen. Men det er nok mig, der ikke fatter noget.”

Ja, Bente, det er tydeligvis dig, der ikke fatter noget! Ovenstående er klasseeksempler på, hvor langt vi alle har igen, når det kommer til accept, ligestilling og til et opgør mod de normer og værdier omkring kvinders udseende, vi er blevet pålagt, og som vi har pålagt os selv i alt, alt, alt for mange år. Flere af de mennesker, der har kommenteret hadefuldt på Jada har børn. Jeg har tjekket deres profiler. Det her er voksne mennesker med sønner og døtre, der unægtelig kommer til at spejle sig i forældrenes opførsel – i hvert fald indtil de begynder at tænke selv. Skræmmende.

Den yngre generation er heldigvis i fuld gang med at skabe sine egne, mere rummelige normer. Det er et opgør mod boomer-generationens privilegieblindhed og manglende indsigt og respekt for diversitet. Og det er tydeligvis virkelig, virkelig tiltrængt. En Facebookbruger pointerer ironisk i Jada-tråden, at tingene muligvis hænger således sammen: "Nu har jeg gået hele mit liv og skammet mig over min krop – hun (Jada, red.) skal fandeme ikke komme her og have det godt med sig selv og udtrykke sig, som hun har lyst til uden konsekvenser!"

LÆS OGSÅ: Jada modtager fornem pris

Det er sgu egentlig meget godt set. Jeg tror faktisk lige præcis, at al den her lyst til at kontrollere og kommentere stammer fra den iboende utryghed, der opstår, når en stuck generation eller personer influeret af et ekstraordinært gammeldags synspunkt bliver konfronteret med personer, der rent faktisk hviler i sig selv et sted uden for den kasse, som de ”burde” passe ned i.

Selvom stiltiende øjenrul kan virke som det eneste våben mod fallerede SoMe-krigere og deres lyst til at kommentere på alt, der afviger det mindste fra deres personlige opfattelse af virkeligheden, så tror jeg ikke, at stiltiende accept er vejen frem her. De skal holdes i hånden, de stakler. Og det skal pointeres, når de går over grænsen. Ligesom en del fantastiske mennesker også gjorde i omtalte Facebooktråd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA