x

Hvorfor er der så få kvinder, der griber guitar, bas og trommer?

Hvorfor er der så få kvinder, der griber guitar, bas og trommer?

Billedet: Ida Nielsen, bassist hos Prince fra 2010 til hans død i 2016

Mændene vrider soloer ud af instrumenterne, imens kvinderne i undertal står bag mikrofonerne og bag de klassiske instrumenter. Når der bliver talt om manglende kvinder i musik, er det netop manglen på kvindelige musikere, en række højtstående musikfolk og almene musikfans ofte bruger som argument for fordelingen af eksempelvis airplay og awards i mændenes favør. GAFFA har forsøgt at give fem bud på strukturelle grunde til, at der er så få kvinder, der spiller på et rytmisk instrument.

1. Mangel på kvindelige forbilleder i kommerciel musik

Børn, der spiller musik i folkekolen eller børn, der starter på musikskole, vælger ofte deres instrument ud fra de musikidoler, som de kan identificere sig med fra den kommercielle branche. Den kønsdiverse repræsentation spiller altså en stor rolle, når morgendagens musikalske stjerner står over for et valg om, hvorvidt de eksemplvis skal gribe guitaren eller violinen. 

I den kommercielle musik er kvinder, der spiller rytmiske instrumenter stadig en stor mangelvare. På de danske musikkonservatorier spiller 22 procent af de kvindelige studerende et instrument. For de mandlige studerende er tallet 96 procent. I det kommercielle musik- og mediebillede opnår kvinder som oftest stor anerkendelse i et virke som forsanger eller solist og ikke som instrumentalister. 

2. Der mangler kvindelige undervisere i rytmiske instrumenter

Forskerne Rosemary Bruce og Anthony Kemp har lavet en undersøgelse af piger og drenges valg af instrumenter. Undersøgelsen viser, at drenge er mere tilbøjelige til at vælge instrumenter, der generelt associeres med noget maskulint (jf. punkt 3). Det gælder både, når de ser instrumenterne håndteres af både mænd og kvinder. På den anden side vælger drengene kun de "feminine" instrumenter, når de spilles af mænd. Piger er modsat drengene primært tilbøjelige til at vælge et instrument, hvis de ser det blive spillet af en kvinde. Kvindelige forbilleder i musikken er altså altafgørende for pigernes tilbøjelighed til at vælge et rytmisk instrument.

Udfra en undersøgelse GAFFA har foretaget fra 2020 kan det blandt andet ses, at 75% procent af dem, der underviser i et instrument på de danske musikkonservatorier er mænd. 61% procent af de kvindelige konservatorieundervisere underviser i sang. 

3. Gamle kønsstereotyper hersker stadig

Et af de mulige svar på, at kvinder i langt mindre grad griber en el-guitar, bas eller et par trommestikker kan blandt andet findes i gamle stereotyper, der stadig dominerer vores verden, uden vi lægger mærke til det – også selvom et opgør mod netop disse kønsstereotyper galoperer derudad i skrivende stund. I en undersøgelse fra 2007 påviste forskerne Rolf Kuschel og Faezeh Zand, hvordan mænd og kvinder på forskellig vis rangerede 300 tillægsord om menneskets natur i kategorierne “mest passende på kvinder” og “mest passende på mænd”.

Ord som aggressiv, dygtig, selvsikker, modig, dominerende og lignende tillægsord blev kædet sammen med kategorien “mest passende på mænd”. Ord som kærlig, forsigtig, charmerende, drømmende, emotionel med flere blev smidt i kategorien “mest passende på kvinder”. 

På de mandsdominerede instrumenter som guitar, slagtøj eller bas er lyden kendt som værende mere aggressiv og dominerende i den musikalske helhed. Til sammenligning er instrumenter som fløjte, klaver og strygere mere "forsigtige", bløde og drømmende i deres lyd. Helt grundlæggende har instrumenter historisk set været påvirket af kønsstereotyper og har været opdelt i “maskuline instrumenter” og “feminine instrumenter”.

4. Kvinder i musik bliver mødt med fordomme

Kønsbaserede stereotyper kan nemt udvikle sig til fordomme. Eksempelvis har flere kvinder oplevet at blive mødt med fordommen om at være ude af stand til at fungere som en aktiv del af et rockband, fordi tilværelsen på landevejen anses som værende for "omstrejfende" og "hårdt", hvilket ikke stemmer overens med stereotypen om “den forsigtige kvinde”. "En forsigtig kvinde", der eksempelvis skal have børn på et tidspunkt og derfor bliver uarbejdsdygtig i en periode.

I et musikhistorisk perspektiv er den kvindelige musiker regelmæssigt blevet placeret i kasser, der ofte har begrænset pladsen i musikbranchen til at være enten sexet eller lækker som sangerinde i front for et band eller et soloprojekt. 

5. Kvinder på rytmiske instrumenter opnår ikke anerkendelse 

Der findes naturligvis kvinder derude, der spiller på rytmiske instrumenter, og som har kastet deres kærlighed på slagtøjet, el-guitaren eller hvilket som helst andet "maskulint instrument". Det er dog meget få kvindelige rytmiske instrumentalister, der er slået igennem og har vundet national og international anerkendelse. 

Ovenstående hænger naturligvis sammen med mængden af udøvende kvindelige rytmiske musikere, men hele problematikken om de manglende kvinder i rytmisk musik har sin oprindelse i fortiden. Gennem kønsterotyper, vores sprog og vaner fastholder vi både kvinder i mænd i nogle specifikke kønsbaserede positioner, som det i mange år har været svært at træde ud af. 

Tallene herunder taler deres tydelige sprog og indikerer, at der stadig i dag, på trods af et øget fokus på kvinder i musik, er en enormt skævvridning i kønfordelingen af musikskoleelevers præferencer. Det samme gør sig eksempelvis også gældende i folkeskolen.

Musikskoleelevers instrument-præference 2019 

Trommer
Kvinder: 814
Mænd: 4103

Elbas
Kvinder: 294 
Mænd: 905 

Elguitar
Kvinder: 222
Mænd: 1185

Sang
Kvinder: 3322
Mænd: 698 

Tværfløjte
Kvinder: 833 
Mænd: 107 

FAKTA:

- 69 procent af alle undervisere på danske musikkonservatorier er mænd.  

- Andelen af mænd, der underviser i et instrument på danske musikkonservatorier ligger på 75 procent. 

- Andelen af kvinder, der underviser i et rytmisk instrument på danske musikkonservatorier er 11 procent. 

- 82 procent af KODAs medlemmer er mænd, og mandlige medlemmer modtager 88 procent af de samlede rettighedsmidler.

- Spillesteder har 72 procent mænd i bestyrelserne og 81 procent mænd blandt organisationernes øvrige beslutningstagere.

- Pladeselskabernes beslutningstagere består af 85 procent mænd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA