x

LEDER: Retten til fri tale kan bruges – og misbruges

LEDER: Retten til fri tale kan bruges – og misbruges

Mange af jer faste GAFFA-læsere har nok lagt mærke til, at vores medie har fået lidt ekstra opmærksomhed fra en lang række store medier den seneste tid.

Det skyldes et brev, som jeg har sendt til vores skribenter. I brevet opfordrer jeg til, at skribenterne overvejer deres sprogbrug. Jeg skriver blandt andet, at det er nødvendigt, at vi tager problematikken om sexisme i musikbranchen alvorligt, og at vi som fast institution i branchen skal gøre vores til at modarbejde de indgroede vaner, der er med til at fastholde os alle i et uddateret kønsbillede. Af helt åbenlyse årsager er sproget dér, hvor vi som medie kan sætte ind.

Reaktionerne har været mange – og blandede. Fra branchefolk, kollegaer og en lang række mennesker, jeg ikke kender, men respekterer uendeligt, har der været stor opbakning. Fra SoMe-krigere m/k har der været en del negativ respons. Især i kommentarsporet til den første artikel, der blev bragt på dr.dk lørdag den 11. oktober, kan man læse sig til, at initiativet blandt andet opfattes som hysterisk og som en opfordring til den frie presses fald. Eller… den frie presses fald nævnes ikke, men ord som fascisme og censur indgår i et par af de rigtig arrige kommentarer. Et par private hadbeskeder til undertegnede er det også blevet til. Oh well.

Er det forventeligt, at en opfordring som min møder modstand i 2020? Ja. Er det bekymrende, at en henstilling om at overveje sit sprogbrug fra en redaktør til sine skribenter vækker ramaskrig? Ja.

Reaktionerne indikerer, at der fortsat er lang vej mod et samfund og en offentlig debat, hvor hensyn, eftertanke og respekt vejer tungere end retten til at ytre sig respektløst – fri tale for enhver pris! De stærke reaktioner bunder delvist i, at overskriften ”Slut med ord som ’diva’ og ’sexbombe’ på Danmarks største musikmagasin” i originalartiklen fra DR indikerer, at jeg udsteder forbud mod brugen af bestemte ord. Det er ikke sandt.

LÆS OGSÅ: ANNIKA AAKJÆR-KOMMENTAR: Nu skal musikbranchen også til at lytte

Der er ikke tale om forbud, og jeg nævner ikke bogstavelige restriktioner med ét ord i mit brev til skribenterne. Alligevel er dette blevet citeret i næsten samtlige udlægninger af brevet i de store medier efterfølgende, og det har naturligvis været med til at sætte debatten på spidsen.

Når man rammer folk på deres ret til at tale frit, så tændes der en ild. I Danmark er vi af den overbevisning, at vi har ret til at sige, hvad fanden der passer os. Ytringsfrihed frem for alt! Ytringsfrihed er pissefedt. Og mega privilegeret. Når man er privilegeret, som vi er her i Danmark – nogle mere end andre – så medfølger der et ansvar. Det ansvar indebærer blandt andet, at vi er opmærksomme på, hvordan vi bruger vores sprog. Eftertanke har i min bog aldrig været det samme som forbud.

Seniorsprogforsker Eva Skafte Jensen siger det rammende præcist i artiklen, som Jyllands-Posten har bragt om min henstilling: ”Den måde, vi taler om samfundet på, er med til at forme opfattelsen af samfundet, og vores sprog påvirker vores handlinger.” I forhold til ligestilling og sexisme påpeger hun ydermere, at ”mænd ofte omtales i forbindelse med magt og ånd, mens kvinder omtales i forbindelse med kroppen.”

En undersøgelse fra Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet fra 2016 viser eksempelvis, at ord som ”mening”, ”politik”, ”ejendom” og ”karriere” var blandt de 10 ord, der bruges mest i forbindelse med ordet ”hans”, hvor ”hår”, ”ansigt”, ”mund” og ”ben” var på top 10 over de ord, der bruges mest sammen med ”hendes”. Jensen pointerer ydermere, at vi med sproget er med til at fastholde hinanden i nogle bestemte kønsstereotype forestillinger om, hvem mænd og kvinder er, og at det blandt andet har den konsekvens, at det nærmest kan være rodfæstet, hvad man kan gøre og blive som mand, og hvad man kan gøre og blive som kvinde.

LÆS OGSÅ: TEMA-ARTIKEL: Kønsubalancen i musik er strukturel sexisme

Når vi er bange for, at vores samfund skal blive til en ”krænkelsesnation”, ”for kedeligt” og ”for sexløst”, hvis vi tager sprogligt hensyn og ansvar, så er der tydeligvis brug for nuancering, oplysning og indblik i konsekvenserne af blandt andet vores brug af sproget. Det handler altså ikke om dig, Lone Bent Poul Ingrid Mogens Pia, og din ret til at insistere på, hvor fedt det er at blive catcalled eller nappet i nummeren.

Set i lyset af den senere tids beretninger fra især kvinder, men også non-binære og transpersoner i musikbranchen, og de foruroligende vidnesbyrd, som du kan læse i næste GAFFA-magasin, der er på gaden fredag den 23. oktober, så skriger kulturen på en opvågning og forandring.

Sproget er et af de steder, vi kan sætte ind, og dette er hermed en opfordring til alle – ikke kun GAFFAs skribenter – om at være opmærksomme på, at sproget former os og vores kultur. Fastholdelsen af gamle termer og normer holder os i et udviklingsmæssigt jerngreb, der gør det ekstremt svært for mange individer at blive accepterede og respekterede i samfundet.

Anne Lidell, der er forkvinde i foreningen DJBFA, pointerer i et skriv, at hvis vi accepterer de milde tilfælde af sexisme (herunder eksempelvis sprogbrug, red.), så er vi også med til at legitimere ekstremtilfældene – de fysiske og seksuelle overgreb.

Det kan man have in mente, næste gang der opstår en trang til at brokke sig over, at et medie som GAFFA, der forefindes på store dele af landets efterskoler, folkeskoler og gymnasier, har en holdning til brugen af sproget.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA