x

Nikolaj Nørlund og Adi Zukanovic: Her er vores soundtrack til livet

Nikolaj Nørlund og Adi Zukanovic: Her er vores soundtrack til livet

Nikolaj Nørlund er aktuel med sit nye album, Hverdag i Paradis, skrevet og produceret i tæt samarbejde med tangentspillere Adi Zukanovic. Her fortæller de om en række sange, der har betydet noget særligt for dem. Hør sangene på en playliste nedenfor.

Denne sang husker jeg tydeligt fra min barndom:
NN: ”25 minutter endnu” med Povl Dissing. Jeg havde en bror, der arbejdede på et musikbibliotek, og han tog blandt andet den her med hjem. Den gjorde et stærkt indtryk, og jeg har været storfan af Povl lige siden.

AZ: Jeg husker en køretur fra Bosnien til Danmark, hvor jeg tømte flere sæt batterier på min discman, fordi jeg havde ”The Lady in My Life” med Michael Jackson på repeat.

Denne sang gør mig sentimental:
NN: ”September Song” med Ian McCulloch kan noget ret vildt. Det er Kurt Weill, og den er lavet i en masse udgaver, men det her er min favorit. Den er på listen, når jeg laver mit jazz-sæt.

AZ: Smoke Signals” med Phoebe Bridgers. Teenage-nostalgien, guitaren og violinen. 

Denne sang vender jeg altid tilbage til:
NN: ”Rock’n’roll With Me” med David Bowie (fra Diamond Dogs-albummet). Hengivenheden, klaveret, guitarlyden, stemmen. Den sang kan noget helt specielt for mig.

AZ: ”Coming Up Roses”, Elliott Smith. Jeg har stadigvæk ikke gennemskuet, hvordan og hvorfor den akkordprogression virker så godt. (Ifølge min kæreste vender jeg foruroligende meget tilbage til ”The Boy Is Mine” med Brandy og Monica)

Denne sang minder mig om den første gang, jeg var forelsket:
NN: Bee Gees: ”Grease is the Word” og resten af det helt forrygende soundtrack, ikke mindst ”Alone at a Drive-in” med John Travolta og ”Beauty School Drop Out”. Store følelser.

AZ: “What are you doing for the rest of your life”, Bill Evans. Vi var 13, følte os meget voksne og deep.

Denne sang har jeg på heavy rotation lige nu:
NN: ”Chemtrails over the Country Club”, jeg ELSKER Lana, så hendes seneste single vil altid være i rotation hos mig. Og hun skuffer meget sjældent.

AZ: ”Odi et Amo, Jóhann Jóhannsson”. Et værk for strygekvartet og vocoder-vokal. Jóhannsson var endnu ikke blevet superstjerne-Hollywood-komponist.

Denne sang er min ultimative party starter:
NN: ”Bizarre Love Triangle” med New Order. Så står jeg dér, midt på gulvet, nede i knæ med flagrende arme. Det er min ret.

AZ: Jeg fester aldrig, men hvis jeg gjorde, ville jeg sætte ”Uniform” med Lafawndah på!

Denne sang ville jeg ønske, jeg selv havde skrevet:
NN: ”Something Stupid”, oprindeligt skrevet af C. Carson Parks, men udødeliggjort af Frank og Nancy Sinatra. Den sidder lige i skabet.

AZ: ”Alive” af Arca lyder som noget, der er hentet ned fra en anden verden. Jeg forstår ikke, hvordan det er blevet til. Og elsker det derfor!

Denne sang skal spilles til min begravelse:
NN: Det skal næsten være dem, som holder festen, der skal bestemme det.
Men ok, Beethovens 9. symfoni, 4. sats, ”An Die Freude”.

AZ: Edvard Grieg, ”Melody”, Op. 47, No. 3

Hør sangene her:

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA