x

GRO-INTERVIEW: Selvmord. Urkraft. Livsglæde – elektronisk bearbejdet

GRO-INTERVIEW: Selvmord. Urkraft. Livsglæde – elektronisk bearbejdet

The Spell of Gro er titlen på en islandsk saga om en mor, der bliver kaldt tilbage fra dødsriget for at kaste beskyttende spådomme over sin søn. Musikeren bag GRO, Julie Møller Christensen, faldt over sagaen under et besøg på Island og blev fascineret af temaet og urkraften i fortællingen. Hun lod sig inspirere, fandt sit kunstnernavn og viderefører nu ånden fra sagaen i et stærkt personligt og musikalsk varieret udtryk. GRO spillede til GAFFA På Græs ved Herslev Bryghus nær Roskilde i august. Jeg møder hende dér og igen en måned senere, kort før hendes debutalbum Columna udkommer.

– Det har været en vild proces. Det er nervepirrende at udgive sange, der bygger på noget ekstremt personligt, men jeg føler også, at selvmord og mental trivsel er vigtige emner at sætte fokus på i den tid, vi lever i lige nu.

Julie er vokset op i en musikalsk familie, hvor væggene var klæbet til med strengeinstrumenter fra hele verden, og hvor toner fra psykedeliske folk-bands som The Incredible String Band fyldte stuerne i hjemmet i Søborg. Fra Julie var helt lille, var hun med sin far på spillejobs med diverse verdensmusik-bands og Beatles-coverbands, hvilket medførte, at hun kunne alle Lennon/McCartneys anden- og tredjestemmer udenad i en alder af ni år. Så kan det jo næsten ikke gå galt.

Tragedien

Men idyl har det med at krakelere, og det gjorde den hårdt og brutalt i dette tilfælde. Under et intenst sygdomsforløb valgte Julies mor nemlig at tage sit eget liv for at slippe for de opslidende symptomer. 

– Det kom bag på alle, fordi hun ikke virkede som typen, der kunne finde på det. I månederne op til prøvede hun et par gange at fortælle mig, at hun havde overvejet selvmord, men jeg vidste ikke rigtigt, hvordan jeg skulle håndtere det og lukkede derfor hurtigt ned for den svære samtale. Jeg tænkte, at det er nok bare var en periode, der ville gå i sig selv. 

Men da Julie var 22 år gammel, gjorde moren alvor af snakken og tog sit eget liv i en skov, hvor de to uger tidligere havde gået tur sammen. 

Ud over chok og sorg var Julies reaktion udadreagerende, hvilket også fik et kunstnerisk udtryk. Hun havde i mellemtiden fundet kærligheden til den elektroniske musik.

– Kort tid efter det skete, kom jeg med i et band med verdens længste navn, We Are the Way for the Cosmos to Know Itself. Det var synthpop, af og til med hårdtslående beats, tung bas og fuld smadder på til koncerterne. Det var klart en måde for mig at afreagere på. Af og til handlede sangene om at miste, men det var altid pakket lidt væk, nok fordi det føltes lidt for grænseoverskridende at skrive helt direkte om det i starten.

Bearbejdelsen

Årene går, men fortiden presser sig på. Spørgsmål og følelser hober sig op: sorg, benægtelse, skyld. Hvorfor gjorde hun det? Hvorfor dér, hvor vi lige havde gået tur? Tog jeg det ikke alvorligt nok? Kunne jeg have forhindret det?

Et lille årti efter tragedien står det klart for Julie, at det er tid til at gå spadestikket dybere i forhold til at bearbejde morens selvmord. For sig selv, men potentielt set også noget, andre i lignende situationer kan spejle sig i. Bearbejdning blev derfor omdrejningspunktet for Columna. Udtrykket er en blanding af Julies elektroniske referencer, koblet med klangene fra opvæksten i Søborg.

– Jeg besluttede at isolere mig i min lejlighed i perioder for at skrive sange og lytte til lp’er, mine forældre hørte, da de var yngre. Jeg fik lyst til at prøve at indspille nogle af strengeinstrumenterne fra mit barndomshjem oven i mine elektroniske skitser og også sample lp’erne og bruge korte brudstykker i nogle af sangene. Tiden omkring tilblivelsen af Columna var en periode, hvor jeg fik mulighed for at reflektere over den svære tid omkring min mors død igen, men også over de gode minder.

Albummet, som udkommer den 29. oktober, indeholder sange, som på forskellig vis belyser emnet. På åbningsnummeret synger Julie for eksempel om episoder lige efter dødsfaldet, hvor hun ringede til sin mors telefon for at høre hendes stemme på telefonsvareren. Sangen In the Woods handler om gåturen, Julie var på med sin mor få dage før dødsfaldet, og sangen High As a Kite fungerer som en slags reminder, som skal minde Julie om at huske at tage ansvar for sin egen livsglæde.

– Jeg har i løbet af arbejdet med Columna tænkt over emnet livsglæde. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er en meget voldsom oplevelse at blive efterladt til selvmord, og af den årsag er jeg begyndt at gå op i at prøve at forebygge det, så færrest muligt kommer til at opleve det. For mig betyder det blandt andet at sørge for at være med til at skabe et rum, hvor der er plads til at tale om ting, der er svære. Og så er det blevet vigtigt for mig at huske at booke ting i min kalender, der gør mig glad, så min hverdag ikke kommer til at have en overvægt af bekymringer og stress.

Har du noget at sige til andre, der måtte stå i en tilsvarende situation?

– Det er vigtigt at sige, at jeg taler ud fra min egen erfaring. Jeg vil opfordre alle, der har berøring med selvmord til at kontakte Livslinjen, 70201201, eller andre kanaler, hvor man kan få professionel hjælp. I forhold til min egen oplevelse har det været helt afgørende, at jeg har fået talt om det. Det er min oplevelse, at mange har svært ved at åbne op omkring emnet, fordi de er bange for at sige noget forkert. I virkeligheden er det meget bedre at sige lidt end ingenting. En enkel linje som: “Du må sige til, hvis du har brug for at snakke, ik’?” kan være guld værd at høre for en af de cirka 30.000 danskere, der årligt berøres af selvmord i nær familie eller vennekreds.

Hvem: GRO er navnet på en karakter fra en islandsk saga, men det er også kunstnernavnet bag sangskriver og producer Julie Møller Christensens æteriske elektroniske pop. 

Hvad: Den 29. oktober er GRO aktuel med sit debutalbum Columna, der bearbejder tiden omkring hendes mors selvmord. Lydbilledet dyrker kontrasterne mellem stilhed, støj, organisk og elektronisk, og teksterne belyser forskellige sider af dét at være pårørende til en selvmordstruet.

Hvor: Julie har de sidste måneder spillet på blandt andet GAFFA på Græs og Spot Festival, og hun planlægger at tage på turné i starten af 2022.

LÆS OGSÅ: GRO-ANMELDELSE: Magien opstår i mødet mellem natur og teknologi


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA