Sterling International-turnédagbog, kapitel 1

Sterling International-turnédagbog, kapitel 1

DAG 1
Dette eventyr starter alt for tidligt i Novopop Studios, hvor et usædvanligt morgengnavent Sterling får læsset en minibus af usikker herkomst med gear (ja, det er branchens ord for instrumenter). Forud er gået to dage, hvor der er blevet øvet på jyde-engelsk, så kapslerne sprang i hænderne. Nu skal det afsløres, hvor stærkt man kan køre sydover, før dækkene smelter. Vi skal være i Gedser klokken 11, og den er allerede over 7.

Efter halvanden time med Diablo og "ånden i glasset" på færgelejet går vi ombord i Prins Joachim (færgen, ikke manden desværre), og lader Tyskland komme til os iklædt wienerschnitzler og tynd færgekaffe. Da vi vågner igen, er vi i Berlin – byen, hvor mure er noget, man river ned. Vi stiller fluks op på den hip-und-happening-junge-sexy-klub Lido i byens legendariske punker-kvarter – vistnok det største spillested efter stadion. Black Kids har allerede dekoreret backstage-lokalet med tidens herretrusser i alle farver, og vi svarer igen ved at grovæde af deres bedste chips.

Chok: Lydmand sov under koncert!

Som ånden i glasset har spået tidligere på dagen (men som vi undrende har bagatelliseret), viser lydmandens ur desværre London-tid. Han sover derfor trygt, og vi må starte koncerten uden lyd i vores monitors (branchens ord for højttalere) – ja, tilmed uden strøm på dele af scenen. Til gengæld har vi masser af højt hår og store armbevægelser. Efter 15 minutter dukker en flov lydmand op og arbejdsraseriet begynder at give pote. Klubben driver nu af hochspannung und lebensgefähr på den gode måde, og resten af debutkoncerten går gudskelov som smurt i dr. Oetkers levertran.

Efter den veloverståede engelsksprogede koncertdebut opstår der selvfølgelig palaver om, hvor vores kostbare gear skal tilbringe natten. Her kommer vores fremragende vært, Kasper Find for alvor på banen. Han har forinden overværet koncerten sammen med Bjarke fra Lily Electric. Et band, som Kasper er manager for. De foreslår, at vi da bare kan smide gearet op i deres øvelokale. "KØBT!" råber alle med stemmer, der minder om Jim
Morrisons i karrierens efterår. Så vi siger pænt farvel til vores nye venner i Black Kids og sætter kurs mod Prenzlauerbergs værtshuse og en velfortjent fejring af vores internationale debut.

DAG 2
Denne dag er Sterlings eneste rigtige fridag på touren. Vi formøbler den ved velovervejede opkøb af sovjetiske synthesizers, skateboards, herreundertøj og billig receptpligtig ansigtscreme. Bum! Vi bliver hurtigt enige om, at Berlins tomme ejendomme ligner det rette sted at placere Sterling-millionerne. Der er SÅ mange penge at tjene. Det er helt vildt. Desværre viser et hurtigt telefonopkald til Danmark, at Roskilde Bank i denne omgang har skrinlagt disse planer på vores vegne. Vi runder dagen af med en asiatisk risbuffet med ekstra ris plus kædedans og ølstafet til tonerne af AC/DC.

DAG 3
GPS'en tunes ind på Hamborgs sagnomspundne Reeperbahn-kvarter, hvor helt OK orkestre, deriblandt The Beatles, har trådt deres børnestøvler før os. Vi har i alt tre jobs linet op her, og de to skal spilles i dag. Det er planen at indtage scenen på Café Makrele bevæbnet med akustiske guitarer, melodika og rumsterstang klokken 18, og efter råd fra kørecomputeren forlader vi Berlin i højt humør halvanden time for sent.

Ny viden: Hunde elsker Sterling!

Ved ankomsten har vores førstemand på tangenter og clairvoyance allerede uddrevet Makreles dæmoner (på grund af forældremøde kunne han ikke være med i Berlin, og er som den eneste ankommet rettidigt til spillestedet). Vi når end ikke at pudre vores trafikrelaterede siddesår, før de første toner strømmer ud af svælg og instrumenter. Publikum synes begejstrede over de nedbarberede Lars Lilholt-versioner af sangene. To hunde lunter logrende rundt og giver sig endda tid til at snuse Mads i skridtet i flere af pauserne mellem numrene. Det er ren råhygge. Begge hunde spørger, om vi ikke skal være Myspace-venner, hvilket vi selvfølgelig enstemmigt accepterer på stedet.

Men alt godt har en ende, og vi må længere ned ad gaden til næste job. Vi bliver løbende tiljublet af læderklædte, karseklippede mænd, som vil have os med hjem og studere botanik. Den går bare ikke, for vi er hyret til at spille på en klub, som egentlig slet ikke er åbnet endnu. Stedets lydmand, der til forveksling ligner DJ Ötzi, har øjensynligt ikke haft tid til at udforske anlægget endnu. Derfor ser deres snit til at benytte vores koncert til at eksperimentere med laaaaaaangt delay og andre lækre presets i effektprocessoren. Vi giver svar på tiltale og spiller så punket, at det svider i øjenene. Aftenen slutter i selskab med vores tyske pladeselskabsfolk Jan og Michael, som insisterer på at vise os deres køleskabe - og som giver os lov til at sprede papirtynde liggeunderlag ud over hele deres hjem. Snork.

Vi skriver snart igen. Godnat, og send flere penge!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA