x

WhoMadeWho – Eksportsucces med kreativ dansemusik

WhoMadeWho – Eksportsucces med kreativ dansemusik

Det er de færreste, der kender WhoMadeWho hjemme i Danmark. Og derfor fik vi en perlerække af de folk, der kender dem bedst, til at stille spørgsmål. Således er det Hot Chip, Soulwax, Mylo, Chicks On Speed, Erol Alkan og Trentemøller, der udspørger de herrer Tomas Barfod, Jeppe Kjellberg og Tomas Høffding.

Der er mindre end en time til, at WhoMadeWho skal nå en taxa ud til lufthavnen for at flyve til Paris, hvor der venter endnu et af deres utallige livejob. Livejob, der har rykket dem op i en liga, hvor de toneangivende udenlandske medier, klubber, dj's, bands og en vis rødhåret ørkenrocker holder et særdeles vågent øje med den danske trio og deres yderst dansable blanding af indie, disko, house og funk, for nu at bruge deres egen genrebetegnelse fra deres MySpace-side.

Selv om der er under en time til, at de skal videre fra mødestedet (Tomas Høffdings minimale studie på Vesterbro) tager bandet (minus en forsinket Tomas Barfod) den med ophøjet ro. Måske fordi de allerede har opnået mere, end hvad de fleste bands tør drømme om - de har blandt andet spillet side om side med bands som Daft Punk, Justice, LCD Soundsystem og dagens spørgsmålsstillende kollegaer - eller måske er det blot, fordi de efterhånden kender turnélivet særdeles godt efter seks hæsblæsende år sammen.

Opfølgeren til det selvbetitlede debutalbum fra 2005 er netop udkommet med titlen The Plot. Og hvis du ikke allerede er stødt på singlerne TV Friend og titelnummeret, så kommer du med garanti til det i år – selv i Danmark.

Til spørgsmålet om, hvorfor vi ikke har hørt særligt meget til WhoMadeWho herhjemme, forklarer Jeppe Kjellberg (der tidligere på dagen har lavet seks telefoninterview med australske medier):

– Da vi startede ud, var der ingen scene for vores slags musik herhjemme. Så det var irrelevant at fokusere på Danmark, især da der var stor efterspørgsel i udlandet fra starten af. Vores pladeselskab Gomma (fra Tyskland, red.) fokuserer på scenen med kreativ dansemusik, og de har åbnet døren for os, så vi kunne spille i alle de store byer i Europa. Og vi har det faktisk fint med at være et stort navn i en lille niche.

Tomas Høffding uddyber: – For vores engelske booker og tyske pladeselskab er Danmark altså bare et lille land, og de vil hellere bruge deres krudt på andre steder. Og det er da også sjovere at spille i Paris end Kolding, selv om der ikke er noget i vejen med Kolding.
Kjellberg - Men det kunne da være dejligt at få større opmærksomhed i Danmark.

AC/DC og lort i skraldespanden
Lettere stakåndet, men smilende kommer den manglende del af trioen, Tomas Barfod, ind ad døren og undskylder forsinkelsen med en mistet cykel. Men en halv time til taxa-tid kaster vi os ud i spørgsmålene fra deres venner, der alle er ansete navne inden for den elektroniske scene.

Trentemøller, Mylo og David fra Soulwax har alle spurgt om:

Who Made Who?

Barfod: – Navnet opstod, en dag jeg kiggede på plader i en pladebutik og faldt over et AC/DC-album, der hed Who Made Who, og det lød egentlig meget godt, så jeg pitchede navnet til drengene. Vi havde allerede en pladekontrakt og en udgivelse på vej, så det blev bare det navn.

Mylo:

Hvem sked i skraldespanden på vores tourbus i 2005?

Høffding: – Der er kun et svar dér, kig i dine egne rækker.

Barfod: – Jeg tror faktisk, det var Alex fra Hot Chip, der gjorde det.

Kjellberg: – Men det var os, der åd al deres mad backstage.

Barfod: – Ja, den var sgu ikke helt god, da hovednavnet kom ud i deres backstage-rum og så, at alt var blevet spist og drukket af os. Der lå måske en tomat tilbage.

Afkøling eller ekshibitionistiske tilbøjeligheder

Erol Alkan:
Har I alle tre overvejet en karriere som modeller? Min gamle bofælle var nær faldet død om, da hun kom ind i lejligheden og så jer alle sammen sidde kun iført sokker og underbukser, efter at I havde spillet på Trash (toneangivende klubarrangement i London, red.)?

Høffding: – Det kan jeg faktisk godt huske, det var i begyndelsen med bandet. Jeg kommer jo fra rockverdenen, så jeg anede ikke, hvem Erol Alkan eller hvad Trash var. Så jeg sad bare i den her lejlighed i London med en fyr, som jeg ikke kunne huske hvad hed, men han havde en masse plader, og der var lidt en stemning af, at han var noget særligt. Nu ved jeg så, hvor legendarisk det var.

Barfod: – Jeg kan huske, at vi sad hjemme hos ham og hyggede hele dagen, mens han gik og spillede plader og stressede over aftenens klubarrangement.

Kjellberg: – Men det med, om vi har overvejet at blive modeller, må helt stå for hans kærestes regning.

Barfod: – Vi er jo lidt 2009-svaret på Village People: Der er den rå skovhuggertype og så ham med overskægget.

Høffding: – Faktisk hader vi at lave fotoshoots. Det er også derfor, vi klæder os ud og laver sådan nogle fucked up billeder.

Hot Chip (Joe Goddard):

Da vi turnerede med WhoMadeWho, delte vi backstage-rum med dem. Efter en af deres koncerter gik vi ind til dem og så, at de havde smidt alt tøjet og stod kun iført underbukser. I sagde, at I havde brug for at køle af. Er det noget, I stadig gør tit? Vi gør ikke den slags i Hot Chip, for vi er engelske og flove over vores kroppe.

Barfod: – Vi stripper altid både før og efter et show, og det hænger sammen med, at vi har kostumer på, når vi spiller. Men især Høffding og Kjellberg insisterer på at være helt nøgne, også gerne offentligt. Det hænger vel lidt sammen med deres ekshibitionistiske tilbøjeligheder.

Soulwax (David Devaele):

Har I nogensinde taget hinandens body suit på ved en fejl?

Høffding: – Jeg har faktisk stået til nogle koncerter og tænkt: "Puha, jeg lugter af eddike", og når jeg så har taget dragten af, har der stået "Jeppe Kjellberg" i den.

Kjellberg: – Nej, det må have været Barfods, trommeslagere lugter værst.

Barfod: – Min dragt er altid helt gennemblødt, men den bliver altid bare smidt direkte ned i bagagen uden at tørre.

Høffding: – På vores allerførste turné i England havde vi lejet en autocamper, fordi Barfod også havde taget sin kone og deres nyfødte barn med, og ude på toilettet hang vores skeletdragter og kjoler, og det stank så meget, at det nærmest var sundhedsskadeligt at gå derud.

KGB og brydning

Chicks On Speed (Alex Murray-Leslie):

Vi ved, at I er rigtig gode til at bryde, men har I nogensinde overvejet at inkorporere brydning som en del af jeres live-koreografi og invitere fans op på scenen for at deltage?

Høffding: – Det er en god ide!

Kjellberg: – Vi har faktisk været oppe at bryde med Chicks On Speed på scenen på en turné i Australien.

Barfod: – Men det var en kærlig brydekamp eller body art.

Høffding: – Sandheden er den, at vi faktisk har været oppe at slås en del gange på turné, og Barfod har ved flere lejligheder lagt både Kjellberg og mig ned samtidigt – vildt pinligt! Faktisk kan folk gå ind på vores MySpace og se en video, Chicks On Speed har lavet til os, efter at vi havde drukket tre flasker vodka i Moskva. Barfod slås faktisk i videoen.

Chicks On Speed (Alex Murray-Leslie):

Smager vodka anderledes, når man drikker det i Rusland med KGB, end det gør, når man drikker det i København?

Barfod: – Det var godt afkølet, så det gled nemt ned. Og det var dørmændene, der var forhenværende KGB'ere, og dem blev vi faktisk pænt uvenner med til sidst.

Kjellberg: – Ja, du var henne og markere temmelig kraftigt ved dem på et tidspunkt.

Barfod: – Det endte faktisk med, at vi måtte haste væk fra spillestedet.

Høffding: – I videoen kan man se nogle folk i baggrunden, der står og taler i walkie talkie, og det er de forhenværende KGB-folk.

WhoMadeWho er på en mindre Danmarksturné i april og kan opleves iført stinkende kostumer og med eller uden brydning i koreografien i følgende byer:
København, Vega den 11. april.
Århus, Train den 17. april.
Aalborg, Studenterhuset den 18. april.
Odense, Magasinet den 19. april.

En håndsrækning fra Josh Homme

En YouTube-søgning på "5:15ers Space For Rent" afslører en sløret liveoptagelse fra 2006 af Queens Of The Stone Age-frontmanden Josh Homme og produceren Chris Goss i en coverversion af WhoMadeWho-singlen Space For Rent. Jeppe Kjellberg giver her sit bud på, hvordan den fornemme håndsrækning opstod:

– Josh er pissehamrende nysgerrig, når det gælder musik, og på et tidspunkt havde han spillet med Hot Chip, som jeg tror har givet ham en cd med os. Han spillede så en coverversion af nummeret med sit band 5:15ers, og vi har fået at vide af andre, at han har spillet den flere gange med andre bands. Han prøvede også at pitche sangen til en undergrunds Hollywood-film, hvor han så skulle genindspille nummeret, men det fik EMI i Danmark og i USA forpurret, så stor tak til dem for at være så fucking griske. Vi mødte ham, da de spillede i KB Hallen sidste år, og han mente, at der var et meget spændende link mellem den musik, vi spillede, og den musik, han spiller.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA