x

Karl Bille – Bulldozere, overgreb og protestsange i Cambodja

Karl Bille – Bulldozere, overgreb og protestsange i Cambodja

Det var meningen, at Karl Bille skulle til Cambodja og holde solidaritetsturné med sit nye album Love And Eviction. Men efter blot én koncert blev tusindvis af cambodjanere - heriblandt musikerens mange lokale venner - sat fra hus og hjem. Derefter ændrede alt sig.

Lidt over klokken seks om morgenen den 24. januar blev sangeren, multikunstneren og skuespilleren Karl Bille vækket på sit hotelværelse i Cambodjas hovedstad, Phnom Penh. Det var en baby, der græd.

– Jeg stavrede op på taget af hotellet og kiggede ned og kunne allerede se store sorte røgskyer, der stod op, og jeg kunne se barrikader, og at Kaffehuset var væk allerede, siger kunstneren. Derefter løb han ned for at støtte sine cambodjanske venner, der var centrum for kaosset: Bydelen Dey Krahorm skulle ryddes. Dey Krahorm ligger attraktivt centralt og har været rydningstruet i årevis. Klokken seks om morgenen 24. januar skete det så. Store bulldozere rykkede ind i området og jævnede det med jorden.

– Det var surrealistisk. Jeg er jo en grønskolling i sådan noget og vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle gøre med mig selv - jeg var angst, der var maskingeværer og politi, og der var ingen tvivl om, at det her var alvor. Det føltes ligesom om, vi var i krig, siger han.

Ud af ren rådvildhed tog Karl Bille et kamera op og begyndte at synge, mens han filmede sig selv. Så gik den 1,90 meter høje dansker rundt blandt murbrokkerne og sang sange. Ingen standsede ham.

– Jeg så mine venner blive jaget af bulldozere og aggressive nedrivningsarbejdere, der stormede rundt, så jeg gjorde, hvad jeg kunne finde på. Jeg sang, siger han.

Det lykkedes Karl Bille at filme, mens de 5000 beboere blev jaget ud. Det blev til hans første musikvideo.

Det går vildt for sig i Cambodja

Denne gang var anden gang, Karl Bille var i Cambodja. I første omgang besøgte han landet i to måneder i 2008, hvor han lærte en masse lokale at kende og arbejdede meget med problemet land grabbing - jordrøveri - som hans plade Love And Eviction til dels handler om. Karl Bille var nede for at besøge en flok danske aktivister, der arbejder som frivillige for menneskerettighedsorganisationen Licadho. Selvom aktivisterne på forhånd havde forberedt ham på, at det ind imellem går vildt for sig i Cambodja, var sangeren alligevel relativt uforberedt og lod sig hurtigt drage ind af cambodjanernes daglige kamp for retfærdighed. Hans indtryk materialiserede sig som 13 sange til albummet Love And Eviction.

– Jeg skrev dagbog under mit sidste besøg i landet, og inden en uge begyndte jeg at skrive sange. Det var lidt af et gennembrud for mig, fordi jeg prøvede at følge med i, hvad der skete og hele Dey Krahorm-situationen. Og da det begyndte at sive ind, lagde det sig som sange, siger Karl Bille.

Da han forlod Cambodja, tog musikeren direkte hjem til Danmark og fik lynproduceret albummet.

Inspireret af den blå tone

Det er blevet til et album fyldt med budskaber. Mange af sangene handler om jordrøveri og om Dey Krahorm, som for eksempel sangen Stranger, hvor Bille beskriver det korrupte politis rolle i jordrøveriet med ordene: "So save the quarter ... 911 goes directly to the man – yes, there's a man." Men også landets voldsomme problemer med prostitution og pædofili fortæller Karl Bille om på Love And Eviction. Samtidig har han prøvet at fange den stemning, som mange af musikerne i Dey Krahorm kunne frembringe, når de spillede. Direkte musikalsk inspiration er der dog ikke – det var cambodjanernes musik for anderledes til.

– Det er meget kompliceret og meget specielt, deres musik. Deres taktfornemmelse er helt ved siden af min, så det kunne jeg ikke tage med mig, men jeg blev meget inspireret af, at det var så blueset. Jeg blev inspireret af den blå tone, de havde i deres musik, forklarer han.

– Det er et trist og alvorligt album. Men der er også lys og kærlighed i det. Den aktivisme og solidaritet, jeg så, er et lys, siger han og tilføjer: - Og alle de venner, jeg fandt. Der var masser af kærlighed i Dey Krahorm.

Planlagt solidaritetstur

Det var vigtigt for Karl Bille, at albummet kom til Cambodja først. Derfor rejste han 27. december 2008 tilbage til det lille sydøstasiatiske kongerige for at drage på turné med sit nye album. Planen var, at sangene skulle spilles på forskellige rydningstruede steder i landet for at sætte fokus på problemet med jordrøveri. Men sådan gik det ikke.

– Fra dag et kunne vi se, at tingene havde ændret sig til det værre, så set i det perspektiv blev planen skrottet fra første øjeblik, siger sangeren.

I stedet hjalp han Licadho og aktivisterne med at lave små dokumentarfilm om beboerne i bydelen, og om politiets intimidering og specielt filme den dramatiske nat, hvor bydelen forsvandt under bulldozerne.

– Det stopper ikke noget, men det kan være, at der er mindre vold, når der er hvide mennesker til stede. Så det var vigtigt at være der, siger han. I alt var der seks danske aktivister til stede under nedrivningen.

Albummet vil Karl Bille gerne have bliver brugt som redskab til sende budskabet om den cambodjanske regerings overgreb på sit folk.

– Det gik op for mig, at det var det, jeg kunne gøre for at hjælpe. Albummet skal til Cambodja, og det skal bruges som et fundraiser-værktøj, siger han.

Derfor bliver det distribueret fra Licadhos lille hovedkvarter i den sydlige ende af Phnom Penh. Sangeren håber også på at vende tilbage til Cambodja for at lave sin solidaritetsturné senere på året.

Janteloven

I Danmark ved Karl Bille ikke helt, hvordan albummet vil blive modtaget. Der er ingen lettilgængelige popsange på Love And Eviction, og teksterne er dybt personlige og handler om meget konkret menneskelig lidelse.

– Jeg har en lidt blandet fornemmelse. Der er den her hårdtslående jantelov, hvor man ikke skal tro, man ved noget om noget, men det er jeg temmelig hård overfor. Jeg har sunget nogle af sangene derhjemme, og især unge kan relatere til musikken, forklarer han.

Han planlægger at spille sangene i kirker, fordi sangene er stille og kræver folks fulde opmærksomhed.

– Det er det rigtige forum for sådan nogle koncerter, mener han. Samtidig vil han gerne blande sin musik med filmene fra rydningen, foredrag af aktivisterne og fotos fra Cambodja, så det bliver lettere at forstå budskabet.

– Det er planen nu. Så kan folk synes, jeg er frelst, eller hvad de vil, det gider jeg ikke gå op i. Jeg har vigtigere ting at lave, siger han med et hib til førnævnte jantelov.

Sidste magiske aften i Dey Krahorms "Kaffehus"

Da Cambodjas rædselsregime, De Røde Khmerer, endelig faldt 7. januar 1979, var 90 procent af landets udøvende kunstnere blevet slået ihjel. De overlevende var spredt for alle vinde, havde mistet familie og venner og havde levet med falske identiteter som risbønder de sidste fire år. De fleste vendte tilbage til hovedstadens engang glorværdige Nationalteater og slog sig ned i området. Sådan blev musikerbydelen Dey Krahorm til.

Da Karl Bille kom tilbage til Cambodja, var Dey Krahorm det første sted, han besøgte - og selvom musikeren vender hjem til Danmark med ar på sjælen og dybt traumatiserende oplevelser i bagagen, er det dagene op til nedrivningen, han husker. Specielt en aften i Dey Krahorms centrale café, Kaffehuset.

22. januar samledes en flok musikere, folkesangere og skjalde for at hilse på de udenlandske gæster og høre dem an.

– Det var rigtig skønt. Vi sad i en stor rundkreds og røg cigaretter og drak øl, og så spillede de deres traditionelle sange, og vi spillede vores danske folkesange for dem, siger Karl Bille. -Vi sad der i timevis, og det er en oplevelse, jeg vil huske længe. Det var en magisk aften, siger han.

To dage senere var Dey Krahorm revet ned til grunden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA