Non+ fortæller om deres debutalbum

Non+ fortæller om deres debutalbum

Det har været længe undervejs, men nu kan Non+ endelig udsende deres debutplade "Sound Of Chance" her i landet. Gruppen udsendte pladen i Japan sidste år, men da deres danske pladeselskab pludselig gik konkurs kom albummet aldrig ud i bandets hjemland. Men det laves der om på nu.

Non+ har profileret sig i år ved at være blandt de sidste fire navne i årets udgave af KarriereKanonen, og de nappede desuden prisen som Best Pop Act til første udgave af prisuddelingen Underground Music Award, der blev afholdt i juni måned.

Non+ består af Tuco Ifill (Vokal), der tidligere har sunget i Djosos Krost og har også lånt sin vokal til kollegaerne i Lulu Rouge. Robin Hannibal (vokal, multiinstrumentalist og producer) er en del af producerkollektivet BoomClapBachelors, bagmand og den ene halvdel af duoen Owusu&Hannibal, producer og sangskriver for Nobody Beats the Beats og er netop nu højaktuel som den ene halvdel af duoen Quadron, der er i heftig rotation på P3 med nummeret "Slippin". Sidste mand er Ronni Vindahl (sanger, multiinstrumentalist og producer), der ligeledes er en del af BoomClapBachelors og som også står bag produktion og sangskrivning på den seneste Nobody Beats the Beats-plade.

Non+ har lavet denne guide til de enkelte sange på "Sound Of Chance", som vi her gengiver uforkortet:

"Story of Us:
Beretningen om at investere alt, hvad man har af tid og penge i at tage på et eventyr med den, man elsker. Hvordan man også måler og sammenligner hinanden i starten af et forhold, hvor alt er nyt og intet fuldstændig sikkert. Forelskelsen kan også tryllebinde en så kraftigt, at man er nødsaget til at flytte efter sin kæreste til et andet land, hvis det er præmissen for at kunne være sammen. Hvilket var tilfældet for Ronni, og udgangspunktet for ham for at skrive "Story of Us". Han skrev første vers og omkvædet, lige efter at han var flyttet til Berlin med sin dengangværende kæreste (nuværende kone). Musikken er ment at skulle være vulgær og powerfuld, da det er umiddelbarheden, der er fremdriften i nummeret.  Efterfølgende skrev vi - i Non+ - det andet vers sammen på sommerhus-arbejdslejr og pudsede formen af, hvorefter produktionerne fortsatte i Berlin...

Go!!!:
Historien om et ungt menneske, som grundet sin egen angst for at vælge til i livet, ender med at blive trist og fanget i sin egen håbløshed. (Et Kierkegaardsk begreb om "det dæmoniske". Angeren over det, man (ikke) gør, foregår internaliseret, og er ikke vendt imod den ydre verden i troen på at vende tilbage til friheden.)

Budskabet er, at man skal smide sine hæmninger og overvinde nogle af sine selvbegrænsninger, og lade livet tage fat i sig. Tage angsten i hånden og mærke livet. Overordnet drejer det sig om det banale budskab om ikke at holde sig tilbage i frygten for ikke at være tilstrækkelig. Overvindelsen af sin egen angst medfører, for det meste, at man føler sig mere frigjort og selvsikker end før.  
Musikken blev til som et forsøg på at lave et diskonummer ud af en skæv taktart = 7/4. Fordi budskabet i sangen også - billedlig talt - handler om "at halte".

Short Story:
En sang om de korte gerninger i livet (i lyset af at være kunster). Sommetider perspektiveres der mere end nødvendigt på noget, der er sagt eller skrevet. Det er ofte, at ting i al sin enkelthed bliver overfortolket, og gjort til store fortællinger, selvom tanken aldrig har været tiltænkt de store penselstrøg. Det kan også være fortællingen om de hurtige idéer, som kommer og går - og "Short Story" er da indfangelsen og legemliggøreslen af en hurtig idé. Og mere er der ikke i det...

12Teen:
Handler om nutidens "(be)tweens". Robins beretning om et søskendeliv, og den tilværelse som møder mange helt unge i perioden lige op til teenageårene. En beskrivelse af en tidsånd, som presser de helt unge til at føle sig lidt ældre end de er, altså som teenagere. Dette medfører en del frustrationer, overvejelser og morsomme iagttagelser både for de voksne og for "tweenierne".

20/20 Vision:
En kærligheds sang om den periode i ens liv, hvor man er gået fra damen, og man skal igang igen med at finpudse systemet, og komme ud og møde nye mennesker.

One Touch:
Blev til som en af de første sange, vi lavede sammen nogensinde. Oprindeligt var det en mere diskoagtig popballade, men vi tog senere Tucos vokaler under kærlig behandling, og lavede et remake af nummeret, hvorefter den atmosfærsike korproduktion - som er nummeret nu - blev til. En af pladens få genuine kærlighedshistorier.

Song36:
Vores hyldest til Berlin lavet i tiden, hvor Robin og Ronni boede dernede og færdiggjorde "Sound Of Chance". Omhandler også nogle af fortidens store legender, som har haft deres kunstergang in Die Stadt. De fleste af vokalerne er skrevet og indsunget i Robins fars sommerhus i Jægerspris - langt fra Berlin.

Livin' Loud:
Pladens laidback rocknummer. Handler om en ung mands fortabelse i hedonisme, rastløshed og det dertilhørende kaos ved at kunne holde på en pige.

Dorthea:
Den blev skrevet omkring lukningen af Ungdomshuset. Vi boede alle sammen meget tæt på, og kendte en del, der var involveret, på den ene eller anden måde.
Vi syntes, det var helt latterligt, at man prøvede at bekæmpe ild med ild. Og det gjaldt begge sider. Derfor ville vi kaste lys på den fredelige besættelse af huset på Dortheavej, som også var et projekt, der senere viste sig at lykkedes. En positiv/aggressiv sang, som påpeger, hvor vigtigt det er at demonstrere på en ordentlig måde, og at det ikke nytter noget at ty til destruktion og vold - uanset hvem man er.

People From Venice:

Handler om erfaringer fra egne rækker. En periode i livet, hvor vi havde en omgangskreds, som levede i clubbens lys, og ikke i dagens lys.
Om når festen bliver til hverdag. Man bliver ikke erklæret alkoholiker, når man er i start-midt-tyverne, selvom man er langt over de 21 genstande pr. uge. Der er det bare fest og ballade!
Introen til sangen er lavet på en afrikansk kalimba.

Wake:
Det var det første nummer vi lavede sammen. Det første på pladen og det, der er singlen.
Da vi lavede "Wake", var vi ikke samlet som gruppe, og havde ikke et overordnet projekt, lyd eller koncept.
Robin havde fået Tuco anbefalet af en veninde, og de legede en aften oven på et track, som Ronni havde lavet på guitar, og som Robin og Ronni havde produceret og remixet sammen. Vi var meget inspireret af, hvad Neptunes lavede på det tidspunkt.
Teksten handler om en af Tucos venner, der lige havde mødt en kvinde, og angiveligt havde elsket med hende i 12 timer i træk.

Selling Sand:
Målet for denne her sang var, at B-52 og Tom Tom Club skulle mødes med MJ på en strand i Karibien. Og så legede vi med "danglish" i den periode, hvorfra det angloficerede danske ordsprog "Selling Sand in Sahara" kommer. Det var det, Robin fik at vide, at han gjorde, da han var oppe til eksamen i 9. klasses engelsk.
Og så ligger den underskønne Coco kor på i omkvædet og c-stykket.

World Full Of Names:

Det nummer har været igennem en masse transformationer. Det var en af de sidste (hvis ikke det sidste), der blev færdiglavet, men en af de første, vi gik i gang med. Produktionen blev lavet færdigt i Berlin i en etværelses lejlighed, og forståeligt nok til megen irritation for Robins daværende kæreste. En af Robins yndlingstekster på pladen.

Tommy & Annika:
Under tilblivelsen af pladen gik det op for os, at vi alle havde halvsøskende. Det var derfor meget oplagt, syntes vi, at belyse dette emne og familiesituation, som de fleste kender til.

Asyl:
Der var en masse problemer omkring asylsituationen i Danmark, da vi arbejdede på pladen, og det må man sige, at der stadig er!
Det virker ligeså relevant nu, som da vi lavede nummeret. Der sniger sig også en smule dansk ind i nummeret, da broen og omkvæddet er på dansk."


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA