x

Ditbandmitband: Navnet opstod som en joke

Ditbandmitband: Navnet opstod som en joke

Sara Grabow og Tomas Raae danner par både privat og nu også i musikken med ditbandmitband, der via poetiske finurligheder og små skæve melodier fortæller hverdagshistorier. Albummet "Ren Kliché" handler blandt andet om relationer, både mellem de to og om relationerne til - og mellem - andre mennesker omkring dem.

GAFFA mødte ditbandmitband på Gasværket, hvor Sara Grabow er med i teaterkoncerten "Come Together" med velkendte numre fra The Beatles. Den nye duo er anderledes intim, hvilket højst sandsynligt har noget at gøre med de tos forhold til hinanden, hvilket Sara Grabow ikke lægger fingre imellem:

- Vi er jo gift. Og når man er gift, så skal man jo lave musik sammen. Nej, jeg tror det har noget at gøre med, at vi har en stor respekt for hinanden og samtidig også kan provokere hinanden rimeligt meget. Det er som to modpoler, der bliver trukket lidt mod hinanden. Så har det også noget at gøre med, at vi fandt ud af, at vi arbejdede meget godt sammen.

Tomas: - Og så synes vi, at det er hyggeligt, også selvom vi skændes til tider. Folk har det meget sådan, at man har sit hjerteblod, og det har man for sig selv og sit band. Så mener man ikke, at man kan have sin familie eller sine venner med. Der er noget fint og smukt over at kunne sige "hey, jeg elsker musik, hvorfor skal jeg ikke kunne dele den med den, jeg elsker?" Det handler vel om at dele sine glæder med hinanden, og det kunne lige så godt være at se film, men for os handler det så bare om musik.

Sara: - Det er også fordi, at vi har fundet noget. Vi har en eller anden modsætning i vores musikalitet, som har fundet noget godt sammen, og det er jo sådan set uafhængigt af, at vi danner par. Vi kommer fra to forskellige verdener, og så har vi mødtes, hvilket der er kommet en helt ny verden ud af det.

Musikalsk ægteskab
Ditbandmitband debuterer med albummet "Ren Kliché" i denne måned. Albummet rummer flere historier om relationer mellem venner, familie og især i parforholdet. Det afspejler gruppens navn også, et navn, som blev til efter megen diskussion:

Tomas: - Der ligger en del overvejelser i det, og vi snakkede en del om, hvad navnet skulle være. Vi vidste ikke, om vi skulle hænge det op på, at Sara har lavet nogle plader før, og man kunne samtidig ikke hænge det lige så meget op på mit navn. Jeg har været med i mange bands som The Elephants og Källing, men det er jo bandnavnet, som man hæfter sig ved. Vi var mange navne igennem, men så blev det så klart for os, at vi skulle hedde ditbandmitband. Det er også fordi, at vi ikke ved hvis band, det er.

Ligger der også nogle spændinger i navnet, som er meget sigende?


Sara: - Det har helt klart noget med at gøre, at vi også musikalsk set provokerer hinanden lidt, og at vi også som mennesker er modsætninger på mange områder. Det er også det, vi som kærester og som musikere prøver at balancere. Vi giver hinanden modspil, og det gør, at man udvikler sig selv hele tiden, og det er jo det, som er det interessante. Og så tror jeg bare, at navnet opstod som en joke om den spænding, og så har vi også stadig hver vores band i bandet.

Nu er sangene på dansk

Teksterne er meget i centrum på albummet. Hvordan skriver I teksterne?

Tomas: - Det er jo Sara, der skriver det meste af teksten, og i nogle tilfælde har jeg skrevet det eller har hjulpet med at sammensætte det. Det er ikke ligeligt fordelt på den måde.

Sara: - Tomas har sammen med Tine Kjær i Källing taget rigtig meget stilling til teksten, og jeg har samtidig arbejdet sammen med folk, der aldrig har taget særligt meget stilling til teksterne. Det har været superfedt, at Tomas netop har en mening om det og en holdning til, hvad der er godt. Når det så er sagt, så er det mest mig, som har skrevet om min egen hverdag med historier fra min egen verden. Jeg tror, at teksterne er blevet mindre navlebeskuende end dem på mine engelsksprogede plader. Når det er på engelsk, så kan man ofte tillade sig nogle flere ting, selvom sætningerne ville have lydt utroligt banale på dansk. Derfor har mit fokus i sangskrivningen også ændret sig fra at være meget navlebeskuende til at kigge mere på omgivelserne.

De fleste af jeres sange handler om relationer. Hvorfor er det en fællesnævner?

Tomas: - Det handler om relationer, fordi det er noget, som vi også snakker meget om. Vi bruger meget tid på at diskutere eller snakke om forskellige relationer. Det er noget, som vi begge to går op i. På den måde er også meget naturligt, at det er med.

Sara: - Selve musikken i det hele taget handler også meget for mig om at kunne skabe en fællesskabsfølelse i den situation, hvor man spiller noget musik. Hvis musikken kan vække nogle følelser i publikum, kan der opstå en form for synergi, som jeg synes er vildt interessant. Det er også derfor, at jeg arbejde med teater og performer der.

Er det nemmere at opnå en synergi med publikum, hvis det er på dansk?

Sara: - Det er det bestemt. Jeg har det sådan, at når jeg har spillet mine sange på engelsk, så er det ikke sådan, at jeg har tænkt, at publikum har følt mindre, men det har bare ikke drejet sig så meget om teksterne. Det er ikke historierne, men det bliver noget fonetisk, som de lægger mærke til. Det er ikke bare "I Love You". På dansk kan man, hvis man er rigtig god til at skrive tekster, gå ind og ramme noget meget præcist, som måske også er svært at sige på dansk. Det er meget mere direkte.

Poetiske tekster og mikadopinde

Hvad er jeres forhold til, at teksten kommer så meget i fokus?

Tomas: - Vi er meget enige om, at historien vægter tungest. Det behøver ikke at være mere end, at musikken giver en speciel følelse i kroppen. Jeg synes ikke, at musikken kommer i baggrunden. Jeg synes, at det er vægtet tilpas rigtigt til, at historien i både tekst og musik kommer frem.

Jeres musik bliver kaldt dansabel, men der er også mere poetiske melodier. Hvad så I gerne, jeres musik blev brugt til?

Sara: - Jeg er meget glad for, at du siger poetisk. Det handler om stemninger og om oplevelser for mig. Så er jeg sådan set ligeglad med, om folk får en oplevelse ud af det på et dansegulv, til de sange, der nu er dansable, eller om man sætter pladen på derhjemme, mens man tuller rundt. Jeg tror nu, at hvis man lytter til det her musik, skal man være klar til at gå ind i noget eftertænksomhed og være åben overfor stemningerne.

Hvordan er det at skrive på dansk som datter af Sebastian? Er det en arv, som du føler, at du skal leve op til?

Sara: - Jeg har lyttet meget til min far på flere forskellige planer. Han er også en mand, som er sin musik. Der er ikke nogen tvivl om, at det betyder rigtigt meget for mig. Når det er sagt, så har jeg jo også lyttet til alt muligt andet og har fundet mit eget udtryk, men der er nok noget af den poetiske tone, som kommer fra ham alligevel.

Tomas: - I har jo også mange af de samme inspirationskilder uden for musikken som Gøg Og Gokke og Chaplin. Alt muligt klovneri, som I ser noget poesi og noget billedligt i.

Hvordan kommer jeres egne inspirationskilder ind i jeres musik? I har før snakket om både Joni Mitchell og Portishead?

Tomas: - Inspirationen fra for eksempel Portishead i Ditbandmitband handler om æstetikken i lydene. Jeg er nørden, og Sara, hun er den, der formidler, og så prøver vi at stjæle fra hinanden. Men lydæstetikken på blandt andet "Stille Satellit" kommer fra Portishead, og mange af trommelydene, som for eksempel en mikadopind, der bliver slået ned i et "Alt For Damerne", er jo også noget, som de arbejder med.

Klichéer på teaterscenen
Sara Grabow har mange erfaringer fra teatret, og idéen med at opføre ditbandmitbands musik som en teaterkoncert bliver snart en realitet, når duoen sammen med deres backinggruppe og nogle skuespillere har sat debutalbummet i scene på Gasværket, hvor interviewet også finder sted.

I har valgt at opsætte musikken til teater, hvorfor har I valgt det?


Sara: - Jeg har sideløbende med, at jeg har lavet musik, været med i nogle teaterkoncert, blandt andet The Beach Boys-teaterkoncerten på Århus Teater. Jeg har ønsket at lave et modstykke til den store fantastiske teaterkoncert, hvilket også er tilfældet med både den og med "Come Together"-teaterkoncerten her, som jo er sådan et meget spektakulært show. Da Tomas og jeg var begyndt at lave musik sammen, opstod idéen lige så langsomt om en teaterkoncert med et nyt originalt album. Vi har jo ikke lavet en masse sange, så man kan ikke tage vores "Greatest Hits" og lave det til en teaterkoncert. Til gengæld er det et dogme, som kan give noget andet i det musikalske univers, som måske ikke ellers ville opstå.

- Jeg har et stort hjerte for teatret og teaterkoncerten, og så har jeg hevet Tomas lidt ind i det, og han står også på en eller anden måde for det synspunkt, at musikken skal være mere opstrammet og generelt mere i fokus i vores teaterkoncert. Men derudover kommer vi til at være fire skuespillere, der formidler en historie, der er med til at give et ekstra lag til de her sange. Instruktøren har så fået den opgave at stykke en historie sammen over de forskellige sange, som vi har lavet. Instruktøren har faktisk fået den konceptuelle ide til forestillingen, efter han havde hørt os til en koncert. Det er en anden måde for os at arbejde med vores egne numre på.

Tomas: - Det bliver til gengæld også noget helt andet end numrene på pladen. Vi kan jo netop godt spille vores egne sange i bandet, som de skal lyde, men det kommer vi ikke til. Vi finder ud af, hvad de kan på scenen og så videre. Jeg synes desuden, at der ofte bliver taget nogle umusikalske valg for at understrege dramaturgien. Så jeg ville også gerne lave et stykke, hvor man ikke voldtog musikken. Det bliver meget spændende at se, om det så lykkedes for os.

Albummet "Ren Kliché" udkommer den 25. januar, mens teaterkoncerten med ditbandmitband har premiere den 4. februar.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA