x

Deftones: Når ulykken rammer – og sammenholdet styrkes

Deftones: Når ulykken rammer – og sammenholdet styrkes

Keyboardspiller Frank Delgado husker det tydeligt. Det var en varm sommerdag på Christiana i København, og alle fem medlemmer fra bandet Deftones var samlet for at købe pot. Bassist Chi Cheng var forsvundet fra gruppen og vadede alene rundt i en salig rus, da Frank Delgado fik øje på ham på toppen af en vold. Pludselig dukkede en rulleskøjteløber op, ramte direkte ind i den åndsfraværende Chi Cheng og rullede ned ad bakken. Chi Cheng virkede nærmest upåvirket af den voldsomme hændelse og fortsatte sin færd.

– Han havde ingen idé om, hvad der foregik, siger Frank Delgado leende. – Han kiggede bare lykkeligt op mod himlen. Han var fuldkommen i sin egen verden.

Han standser sin fortælling og smiler lidt vemodigt ved mindet om sin ven, da han stadig var ved bevidsthed.

– Det gjorde os meget tættere, siger trommeslager Abe Cunningham om konsekvenserne af bassisten Chi Chengs alvorlige bilulykke. – Vi har altid følt os som brødre, men denne kolossale begivenhed i vores liv gjorde os endnu tættere. Det gik op for os, at vi skal værdsætte hinanden, og at vi har mulighed for at lave musik.

Det var den 3. november 2008, der blev skelsættende for Deftones. Den dengang 38-årige bassist Chi Cheng kom ud for en alvorlig bilulykke i Santa Clara i Californien og ligger stadig i koma den dag i dag. Det kom som et chok for de andre bandmedlemmer Abe Cunningham, Stephen Carpenter (guitar), Frank Delgado og Chino Moreno (sang og guitar), der alle havde spillet sammen siden firserne, hvor de stadig gik i gymnasiet.

– Det var tidlig morgen, da vi fik opringningen, husker forsanger Chino Moreno. – Jeg havde været i studiet hele natten for at indspille nogle vokaler, så jeg havde kun sovet et par timer. Det var Abe, der ringede og fortalte, at han var blevet ringet op af en advokat, som fortalte om ulykken, men han troede kun, at det var et rygte. Jeg gik tilbage i seng, men jeg kunne mærke, at der var noget galt. Jeg ringede rundt og fik det bekræftet, og tog straks over til ham. Siden den dag har intet været som før – det har været vanvittigt.

Det var albummet Eros, Chino Moreno var i gang med at lave vokaler til, og efter Chi Chengs ulykke lagde Deftones det på hylden. De havde tidligere haft svært ved at færdigproducere album – især efter deres succesalbum White Pony fra 2000, hvor der skulle gå flere år, inden deres næste album kom på gaden. Chino Moreno valgte derfor på et tidspunkt at tage på tour med bandet Team Sleep.

– Vi sad ganske enkelt fast, forklarer Chino Moreno, der skuffede de andre bandmedlemmer med sin beslutning. – Vi var virkelig stressede. Det tog mig to-tre år at skrive sange til et album, og jeg havde brug for en pause. Jeg var ikke stærk nok, selvom vi var midt i at lave et album. Jeg måtte bare væk. Vi kommunikerede helt forbi hinanden, og det var virkelig svære tider for os. Men vi var nødt til at gennemleve det efter at have haft en 10-årig karriere sammen. Vi var nødt til at være individer for en tid, for vi var lige ved at bryde op.

Ny dynamik
Det var derfor på både godt og ondt – i musikkens verden – at Chi Cheng forulykkede og vendte op og ned på Deftones' dynamik. De fire bandmedlemmer, der nu har deres ven Sergio Vega på bas, fandt sammen igen efter den tragiske hændelse og begyndte at arbejde på det aktuelle album Diamond Eyes allerede tre måneder efter ulykken i februar 2009. I dag har de en helt anden indstilling.

– Vi kunne have valgt at sætte os til at trille tommelfingre efter alt, hvad vi gik igennem med Chi, siger Frank Delgado. – Men i stedet fokuserede vi på at lægge al vores energi, tanker, følelser og usikkerhed over i musikken. Vi begravede os i vores musik, i vores kunst.

Det blev dermed et motiverende faktum, at Chi Cheng lå i koma. Bandet besluttede sig for ikke at lave et album, der decideret handlede om den tragiske oplevelse, de gennemlevede, men at det derimod skulle være en hyldest til livet – og til Chi Cheng.

– Det gav os følelse af at have et formål med vores musik, siger Chino Moreno. – Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke havde et formål tidligere, men i stedet for at opfatte det som et kæmpe dyk, reagere med et "åh Gud" og skrive et album om hele denne oplevelse, gjorde den os mere klarsynede og gav os en følelse af taknemmelighed. Vi var glade for, at vi stadig havde hinanden, og at vi er i stand til at lave musik. Vi brugte denne følelse til at lave et opløftende album og ikke et album om den mørke sky, der hænger over os. Vi fik fornyet energi og følte os i live. Det var, som om vi så muligheden for at lave et fedt album, og vi kastede os bare ud i det fulde af energi. Det er meget lang tid siden, at vi har haft det sådan.

Det var ikke svært for Sergio Vega at træde til som den ny bassist. Han fik en opringning hjemme i New York om at komme til Sacramento, og selvom han havde forestillet sig en form for audition, blev han straks indlemmet i bandet. Også mentalt.

– Vi har kendt hinanden meget længe, fortæller Sergio Vega, der tidligere har været på tour med bandet. – Det var derfor ikke svært at falde til. Jeg blev budt velkommen og følte mig med det samme som en del af gruppen. Vi havde en god "vibe" i studiet fra begyndelsen og kløede bare på.

Der gik bare fem måneder med hårdt slid fra klokken 13 til klokken 20 hver dag i et studie i Los Angeles, til albummet var klart. Bandet var målrettede og motiverede, og de er yderst tilfredse med deres sjette album Diamond Eyes.

– Jeg elsker det, siger Chino Moreno. – Jeg synes, at det er det bedste album, vi nogensinde har lavet. Det har jeg sikkert sagt efter hvert enkelt album, og det er nok svært at bedømme, når man har lagt så mange kræfter i det. Men jeg er helt klart stolt af, hvad vi har lavet. Der er et eller andet over at have Sergio med.

Det er oplagt, at ulykken har påvirket Deftones betydeligt. Interviewet indledes med store, varme kram, og alle fem udstråler en form for ydmyg venlighed og ligefrem sårbarhed, som man måske ikke forbinder med et heavy metal-band, der synger eller halvt skriger tekster som "creep across my skull" og "guns, razors, knives" i en "sadistic trance" om sexscener. Tror de nogensinde, at Chi Cheng kommer sig?

– Det ved vi virkelig ikke, men vi savner vores ven, siger Abe Cunningham nedbøjet. – Vi håber selvfølgelig det bedste. Det eneste, vi ønsker er, at han ikke skal ligge som en anden grønsag, men at han kan leve resten af sit liv på en værdig måde. Det er det eneste, vi håber for ham, som det er nu.


Deftones spiller 11. juni til Copenhell-festivalen på Refshaleøen i København

Fakta:
Deftones

Heavy metal-band
Fra: Sacramento, Californien
Dannet: 1988

Albums:
Adrenaline, 1995,
Around The Fur, 1997
White Pony, 2000
Deftones, 2003
Saturday Night Wrist, 2006
Diamond Eyes, 2010


Chino Moreno om sine sangtekster:


Dine tekster er ofte kryptiske – ved du selv, hvad de handler om?

– Jeg forsøger altid at lave en særlig "vibe" i en sang. Hvis jeg sætter mig ned og tænker på hvorfor jeg skriver dette, hvad jeg tænker på, og hvem jeg tænker på, er det ikke så interessant. Jeg kunne godt gøre det, men det handler mere om at have en udefinerbar følelse. Jeg føler mig aldrig fanget i et tema – som at sangen skal handle om en pige for eksempel, og derfor kan jeg ikke sige noget, der falder mig ind. Jeg laver ingen guidelines, så det behøver ikke at give mening. Det behøver ikke at give mening, hvis man bare læser teksterne, men i samklang med musikken gør det. Det er svært at forklare.

Teksterne er både intense og rå, men der er også en blødhed og følsomhed over flere sange på dette album.

– Vi er et band, der bevæger os i begge spektre. Vi giver en masse skønhed og kærlighed i vores musik, ligesom der er meget... (slår sig hårdt og vildt på knæene). Jeg synes, at vi er gode til at finde en balance. Sådan er vi som mennesker. Vi kan godt lide aggressiv musik ind imellem, men samtidig kan vi godt lide at fortabe os i musikken og ikke altid blive chokeret, men lindret af musikken. Vi har lavet plader, der ryster dig og vækker dig, men samtidig beroliger dig. Vi oplever alle sammen en lang række følelser, og vi er bare almindelige mennesker. Hvis man er et heavy metal-band, er man måske vred hele tiden, men det tvivler jeg på. Alle gennemlever forskellige ting i livet, og det gør det mere realistisk og sjovt at reflektere disse sider af livet.

Har dine følelser for musikken ændret sig, siden du startede med at skrive?

– Nej, musik har altid haft en opløftende virkning på mig. Jeg forsøger at lade mig rive med, mens vi laver den. Hver gang jeg mærker, at en sang river mig med, ved jeg, at jeg er på rette spor. Jeg har forsøgt at tilpasse vokalerne på dette album, så de løsriver sig. Hvis du lytter til en sang og hører noget om Chi i den og siger "wauw, han taler garanteret om Chi", så kan sangen stadig føre dig et andet sted hen. Hvis du ikke vidste, hvad vi havde gennemlevet med Chi, ville sangen handle om noget andet for dig. Den ville få en helt anden betydning.


Stephen Carpenter om meningen bag navnet "Deftones":

– Der findes mange heavy metal-bands, der vælger så grimme navne som muligt, men vi ville have et navn, der lød cool. Jeg lyttede til klassisk musik fra 50'erne, og der var mange bands fra den tid, der havde "Tones" i deres navn. "Def" kom fra rap. Jeg lyttede til en masse rap: LL Cool, Public Enemy og Def Jam, så derfor tænkte jeg, at "Deftones" ville lyde cool."


Bassisten Chi Cheng, der nu ligger i koma, har tidligere sagt om Deftones:

"Vi har aldrig defineret hvad Deftones' lyd er. Vi har aldrig ønsket at finde en speciel lyd, som vi ville fortsætte med at udvikle. Jeg tror, at vores album udvikler sig hele tiden, fordi vi gør hvad der er rigtigt i øjeblikket og aldrig gør, hvad der forventes af os."

Om Chino Morenos lyrik:
"Hvad er det gode ved at lytte til en sang og vide helt præcist, hvad sangeren synger om? Det er som med et godt maleri eller en god bog. Jeg spørger aldrig Chino om, hvad det betyder for ham, for jeg ved, hvad det betyder for mig."



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA