x

Love Shop - Det stive hvide beat vandt

Love Shop - Det stive hvide beat vandt

Stemningen er intens i Santiago Bernabéu-studiet, et hjørne af det større Happy Road-studie i det centrale København. Om fem dage skal Love Shop være færdige med Frelsens Hær, deres første album i syv år og deres første album uden den markante medkomponist, guitarist og producer Hilmer Hassig, der omkom ved en trafikulykke i 2008. En ulykke, der samtidig var indirekte årsag til, at Love Shop fandt sammen igen efter at have holdt pause siden 2004 for at fokusere på solokarrierer. 

Mens producer Mikkel Damgaard har travlt ved pulten, får GAFFA en snak med den officielle Love Shop-lineup anno 2010: Sanger og sangskriver Jens Unmack og mundharpespiller, korsanger og nu også medkomponist Henrik Hall.

I blev gendannet til to mindekoncerter for Hilmer Hassig i februar 2009, men hvornår og hvorfor besluttede I jer til at fortsætte med Love Shop?

Jens: – Det skete i etaper. Der var først mindekoncerterne, og vi var spændte på, om det ville briste eller bære. Om det ville føles, som om vi blot genopførte fortiden. Men vi mærkede, at de gamle numre rakte frem til nutiden, og at der var en god energi på scenen. Vi tænkte: Det smager af mere. 

Henrik: – Og bagefter var der mange, der opfordrede os til at fortsætte. Det lød også godt med de to nye guitarister, vi fik med, Mika Vandborg og Jens Hellemann.

Jens: – Samtidig var der en stemning før koncerterne om, at dette var sidste gang nogensinde, at man kunne høre Love Shop. Blandt andet spurgte vores tidligere trommeslager os om, om han kunne få lov at spille med på et par numre, fordi det nu var vores sidste koncert nogensinde. Det fik os til at tænke: Styr din egen butik, for vi havde aldrig sagt, at dette skulle være vores sidste koncert. 

– Alt dette gjorde, at vi fik vi lyst til at tage på en turné sidste efterår, og så sørgede vi også for at få en ny sang med, så det ikke skulle virke som en nostalgitur, men også række ind i nutiden. Så vi tog på turné, og der har aldrig været så mange publikummer. Og efter det og en god måneds tænkepause besluttede vi så at skrive sange mod et nyt album.  

Den lille Hilmer

Hvem har så skrevet de nye numre? I gamle dage var Hilmer jo medkomponist på alle sange.

Henrik: – Faktisk skrev Hilmer ikke så meget, som mange tror. Langt de fleste af sangene er startet med et oplæg fra Jens, hvor Hilmer så var med til forbedre dem og rydde ud i dem. Og denne gang kommer sangene også primært fra Jens. Jeg har dog også fået lov til at bidrage med noget og til at redde nogle af Jens' ting. Jeg er blevet den lille Hilmer, griner han og tilføjer: – Mikkel (Damgaard, keyboardspiller) har også lavet et enkelt nummer.

Har du så også skrevet tekster, Henrik? Du sprang jo ud som tekstforfatter på dine egne to soloalbum.

Henrik: – Nej, det har jeg ikke. Det er jo Jens, der er forgrundsfiguren i Love Shop, og derfor er det også ham, der skriver teksterne. Love Shop-universet har altid været Jens' rent tekstligt. 

Jens: – Henrik skriver også fra et helt andet sted som sangskriver end jeg. Han er ældre og er mere en mørkemand, end jeg er. 

Henrik: – Hr. Suresen og den lille glade dreng.

I har som nævnt fået Mika Vandborg og Jens Hellemann med som guitarister i stedet for Hilmer. Hvorfor er det lige blevet dem?

Jens: – Mika var den første, der sagde ja til at spille ved mindekoncerterne til Hilmer. Vi spurgte nogle få andre, men de sagde nej tak, simpelthen fordi de ikke turde løfte arven fra Hilmer, hvilket jeg godt kan forstå. Mika sagde så ja, men på den betingelse, at han ikke skulle stå med det alene, og dér forslog Mikkel så Jens Hellemann, som blandt andet har arbejdet meget med teatermusik. De to fungerede glimrende sammen, og det har forekommet logisk at fortsætte med dem. De har ikke haft det store forhold til Love Shop på forhånd, så derfor har de ikke været lammet af ærefrygt, og det er godt. Men de har ikke forsøgt at lyde som Hilmer. Der er ingen, der lyder som Hilmer, så det kan man ikke genskabe. Mika og Jens har deres egen lyd, og de spiller på to helt forskellige måder. De spiller lige så fint som Hilmer, men det, at der er en ekstra guitar i lydbilledet, giver nok musikken et mere massivt udtryk.  

Nej tak til Joachim von And

Har der også spillet økonomiske overvejelser ind omkring gendannelsen? I synes at have lettere ved at fylde spillesteder som Love Shop end som solokunstnere...

Jens: – Nej, slet ikke. Man tjener flere penge ved at være en middelmådig håndværker i Danmark end ved at være rimelig succesfuld musiker, så hvis det er penge, man er ude efter, kan de samles op meget lettere andre steder. Da Love Shop gik på pause, var vi omsider begyndt at tjene godt med penge, så det var dumt at stoppe, hvis man skulle tænke på økonomien, men vi var bare nødt til at holde. Det havde vi gjort, også selvom der havde stået en Joakim von And med en pengetank, der ville have os til at fortsætte.

Jeg ved, I har talt om det før, men hvad var det lige, der gik galt, så I blev nødt til at holde pause?

Jens: – Vi havde spillet sammen som fast fungerende band i 14-16 år, og mange af de fælles drømme og ambitioner var på mange måder blevet indfriet. Det gjorde de for alvor i 1997, da vi lavede Go!, som vi syntes stod og står for noget af det ypperste, vi har lavet. Siden forsøgte vi at forny på forskellige måder, og i mange forskellige retninger, og der var vi måske ved at vokse fra hinanden. Og efterhånden begyndte det at knage så meget, at vi måtte gå fra hinanden.

Henrik: – Det knagede så meget, at man fik tinnitus. Der er mange bands, der ikke får det stoppet i tide. Men vi gjorde det ved at holde pause.

Henrik: – Men Hilmer gik så helt ud, fordi han ikke ville stå i pausestilling.

Jens: – Men selv da vi havde problemer internt, så var alt i orden, de par timer vi stod på scenen, når vi gav koncert. Vi kunne mødes på scenen. Men så snart vi stoppede, vendte hverdagsproblemerne tilbage.

Henrik: – Men i tiden, hvor vi holdt pause, blev irritationerne mindre. Efter nogle år ville jeg ikke have noget imod at vende tilbage. Jens: – I lang tid efter vores breakdown hang alt omkring Love Shop mig ud af halsen. Men jeg kunne mærke, at metaltrætheden var ved at forsvinde, og jeg kom til at tænke mere på de gode ting, vi oplevede sammen i Love Shop. Især fra 1997, hvor vi ikke følte vi var helt alene i verden, og især turnéerne.

Underbevidstheden kører med

Det nye album er forholdsvis elektronisk. Hvorfor er det blevet sådan?

Jens: – Det var ligesom der, hvor vi endte, da vi besluttede os for at holde pause. Men vi har faktisk arbejdet med elektronik længe. Helt tilbage fra for eksempel titelnummeret på Billeder af Verden (1994) og dele af Go! (1997). Og vi har altid godt kunne lide elektronisk rock som eksempelvis New Order og Depeche Mode, så det lå meget naturligt.

Mikkel Damgaard, jeres mangeårige keyboardspiller, har så overtaget producerrollen efter Hilmer. Hvorfor er det lige blevet ham?

Jens: – Det var oplagt, dels fordi han har produceret Henriks to soloplader og gjort det glimrende, dels fordi det er godt at have en keyboardspiller som producer, når man vil have et elektronisk udtryk.

Jeg har hørt jer omtale jeres musik som "det stive hvide beat" i de unge år...?

Jens: – Det stive hvide beat var en fælles doktrin i bandet.

Henrik: – Mange af de mere funkede musikere, vi mødte på Copenhagen Jazzhouse, syntes, det var lidt sjovt og også lidt fedt, at Hilmer sagde, at "intet slår det stive hvide beat".

Jens: – Det var også en anden tid dengang. Dengang i 90'erne skulle al dansk rock swinge lidt lækkert a la Tøsedrengenes Indianer, selvom det blev spillet af kridhvide musikere, men i dag spiller jo alle et stift hvidt beat – fra Nephew og nedefter. Det stive hvide beat vandt.

Hvad er det, Mikkel kan som producer?

Jens: – Han er skarp til at gå ind i numrene, ind i det melodiske og til at lave arrangementer og samtidig have et æstetisk overblik, som en god producer skal have.

Henrik: – Men der er stadig plads til min mundharpe. Det er der jo ikke så mange, der dyrker, og det var det, jeg kom med i Love Shop for. Men omvendt skal sangene ikke pladres til i mundharpe. Det er jo meget et enten-eller-instrument. Det er ikke sådan et instrument, man kan stå og gemme sig med.

Jens, du har engang omtalt Hilmer som "Saddam Hussein i studiet – på den gode måde". Er det så Mikkel, der er Hussein nu?

Henrik: – Nej, han er mere Pol Pot.

Jens: – Nej, produktionen er mere en fælles beslutningsproces nu.

Jens, dine tre soloplader er produceret af Nikolaj Nørlund. Har han været på tale til at producere Love Shop?

Jens: – Nej, Nørlund som producer på solopladerne har for mig været et bevidst og sundt skridt væk fra Love Shop. Hans unikke styrke med at få folk til at lyde som et rigtigt band og hans fine organiske klangæstetik sætter jeg kæmpe pris på, men Love Shop bor et andet sted.

Hvad med den tekstmæssige inspiration? Jeres sidste plade, National, var meget samtidskommenterende, men det er den nye ikke i samme grad...?

Jens: – Nej, sådan skriver jeg ikke sange mere. Det er ikke længere sådan, at jeg bestemmer mig for et emne, som jeg så vil skrive en sang om, for eksempel om en ung mand, der flytter til storbyen. Nu handler det mere om at kunne finde de helt rette ord til at formulere en bestemt stemning.

Er der sange, der er inspireret af Hilmers død?

Jens: – Nej, af samme årsag. Men underbevidstheden kører selvfølgelig med, når man skriver.

Har I tænkt meget på Hilmer under indspilningen af albummet?

Jens: – Nej, det har vi ikke, men vi savner ham da. Og det nye album betragter vi som en hyldest til Hilmer. 

Kan I sige lidt om, hvad det var, Hilmer bidrog med?

Jens: – Overordnet tog Hilmer noget ret simpelt popmusik og tog det op på et højere plan med sin klanglige dimension, op på et niveau, der kunne konkurrere internationalt. Han har betydeligt ufatteligt meget. Han tog Love Shop fra at være et popband til et rockband, der lavede eksempelvis Go!

Henrik: – Vi har heller aldrig mødt nogen, der kunne styre en så stor lyd som Hilmer.

Har I tænkt over, at det indirekte er Hilmers død, der er årsagen til, at I har fundet sammen igen?

Jens: – Ja, men det kunne jo være, vi havde fundet sammen alligevel. Henrik, du ville da have os ud på en tur, det talte du da med mig om før Hilmers død.

Henrik: – Ja, og også lidt med Hilmer. Jeg var sammen med Hilmer nogle få gange, i den tid vi holdt pause. Jeg tror, det også var endt med, at vi var kommet ud at spille, hvis Hilmer havde været her. Måske havde vi også lavet en plade, hvis turen var gået godt. Det er jo ikke til at sige.

Har I oplevet, at nogle syntes, det var helligbrøde, at I valgte at fortsætte efter Hilmers død?

Henrik: – Jeg har været udsat for, at da jeg spillede solo på Gimle i Roskilde, så var der nogle, der råbte "Hilmer, Hilmer!" Det har vi dog ikke prøvet med Love Shop.

Jens: – Langt de fleste har været glade for det. Også af andre end nostalgiske grunde. Men der er altid nogle, der har stærke meninger, når et band mister et medlem. Om man har lov til at fortsætte. Love Shop bliver aldrig det samme Love Shop som med Hilmer, men det er blevet noget andet, som forhåbentlig er lige så godt. Bands skal jo gerne være i udvikling.

Regner ikke med noget som helst

I blev kendt som et band, der fik fremragende anmeldelser, radiohits og efterhånden også kom til at sælge mange koncertbilletter, men aldrig for alvor kom til at sælge plader. Regner I med, at det vil gentage sig?

Henrik: – Ja, vi har været foregangsmænd. I dag er der jo ingen, der sælger plader.

Jens: – Vi regner ikke med noget som helst, vi har ikke tænkt så langt. Vi har lavet noget, vi synes er skidegodt og håber, folk vil investere i det. Vores best of har solgt over 25.000, og Go! nærmer sig 20.000. Så upopulære har vi altså heller ikke været.

Kort før I gik i pause, udgav I livealbummet Copenhagen Screaming! på jeres eget selskab Fan Star Records, men det nye album udkommer på A:larm Music. Hvad blev der af Fan Star?

Jens: – Det lukkede vi ned, samtidig med at vi gik på pause. Når vi holdt pause, var der ingen grund til at have et pladeselskab. Det var også ret besværligt at have et pladeselskab. Og vi skrev så kontrakt med A:larm, fordi vi har haft et godt samarbejde med dem, fordi de har udgivet Henriks plader, ligesom de har været distributører på mine soloplader. Vi arbejdede også sammen med Mads Rosted og Anders Lassen fra A:larm, da de sad på Playground Music, der var distributører af Copenhagen Screaming!. Vi har været på flere store pladeselskaber i tidens løb, og det fungerede ikke altid godt – og det var også en af grundene til, at vi dannede vores eget selskab. Og i dag er vi på et mindre, men velfungerende selskab. Vi har præcis det selvstyre, vi ønsker.

Kommer der flere Love Shop-plader, eller vender I tilbage til jeres solokarrierer?

Henrik: – For mig var det en gammel drøm at vise, at jeg godt kan skrive sange, så jeg kan godt forestille mig at lave flere soloplader.

Jens: – Det er ikke til at vide. Lige nu er vi jo ikke engang færdige med denne her Love Shop-plade. Det er den, vi har fokus på nu, og bagefter skal vi så tale med pressen, og så skal vi øve op til vores efterårsturné, og bagefter ved vi så ikke, hvad der skal ske. Det er også det, der er fedt ved at lave plader: at man bliver så opslugt af det, at man slet ikke har tid til at positionere sig omkring, hvor man er solo eller om et år.  

DE FEM ANDRE:

Love Shop anno 2010 er officielt kun to medlemmer, Jens Unmack og Henrik Hall, men med sig både live og studiet har de fem mand, hvoraf de tre har været med i en årrække. Her er Jens og Henriks karakteristik af de andre fem: 

Mika Vandborg, elektrisk guitar:

Jens: – Han er mere en raket end et menneske. Når han skal spille en solo, er han der lige med det samme. (I øvrigt er Mika mangeårigt medlem af Gnags og har lige udsendt sit andet soloalbum, red.) 

Jens Hellemann, elektrisk og akustisk guitar: 

Jens: – Han er mere eftertænksom og stilfærdig, meget stærk i det klanglige og komplementerer Mika godt. Jens har arbejdet meget med teatermusik, blandt andet står han bag Dylan-forestillingen på Århus Teater og Come Together på Østre Gasværk.

Thomas Risell, bas:

Jens: – Thomas spillede i et af Danmarks første punkbands Suck sammen med Peter Peter. I dag bruger han meget tid på at lære folk at spille bas på YouTube. 

Henrik: – Hans egen metier er i dag mest funk og soul, men han kan godt lide at have flere heste at spille på.

Jens: – Han kan godt lide at sætte sig ind i nye ting. Og så var hans far jo producer på en af mine alltime danske favoritsingler, Smilende Susie med Birgit Lystager.

Thomas Duus, trommer:

Jens: – Thomas har vi haft med siden efter den første plade.

Henrik: – Til koncerter er det ofte ham, der giver noter bagefter, og han er ret god til det. Han er rimelig steady, og han slår til.

Jens: – Super tight. Og så kan han godt lide at spille efter click track (elektronisk metronom, red.), som vi bruger i Love Shop.

Mikkel Damgaard, keyboard:

Henrik: – Ham kom Thomas Duus med i 1997. Jeg havde egentlig et andet bud, men Thomas Duus nægtede at høre ham, for han ville have Mikkel med, og han var også god.

Jens: – En del af Love Shop live har været at afvikle samples, og det har Mikkel været god til. Og efterhånden fandt vi ud af, at han også er en kapacitet i det melodiske.

Henrik: – Live spiller han næsten aldrig fejl. Og når det en sjælden gang sker, græmmer han sig.

Jens: – Fejl er noget, frontfjolserne laver.

Henrik: – Jeg laver da aldrig fejl.

Jens: – Jeg gør det hele tiden.

I har haft to gange Thomas og Mikkel med i mere end 10 år nu. Har I overvejet at gøre dem til fuldgyldige medlemmer og tage dem med på pressefotos et cetera?

Jens: – Nej, for vi arbejder sammen bedst i små grupper. Hvis vi skulle have de andre med som officielle medlemmer, skulle de også til at have indflydelse på alle mulige småting. Det er bedre at have et godt liveband og så tage dem med i studiet, når vi har brug for dem. De spiller jo også i andre sammenhænge.

Henrik: – Vi tre, Hilmer, Jens og jeg har overordnet været mest enige om, hvad vi ville. Mange af de andre har jo også haft travlt med andre grupper. Er man fast medlem af Love Shop, kan man ikke været fast medlem af for eksempel Boat Man Love. Det er et spørgsmål om loyalitet.       

Læs også Jens Unmacks guide til "Frelsens Hær", sang for sang


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA