x

Feeder – nu med melankoli

Feeder – nu med melankoli

24. februar skyder engelske Feeder deres Europaturné i gang i Vega i København, og de har lige udsendt deres femte album, "Pushing The Senses". GAFFA.dk fangede sanger og sangskriver Grant Nicholas i øvelokalet for at tjekke formkurven:

– Vi er i topform, men der er lige de sidste detaljer, der skal pudses af, så vi er lidt stressede lige nu, siger Grant Nicholas. – Men forvent et godt show med sange fra alle vores fem album, mest "Pushing The Senses" og forgængeren "Comfort In Sound". Lyden bliver lidt tungere live end på den seneste plade, hvor vi nok er lidt mere afdæmpede end tidligere. Men live er vi altid så fulde af energi, så det automatisk bliver vildere, også fordi vi har en ekstra guitarist, Dean Tidley med.

Musikalsk er "Pushing The Senses" Feeders mest lavmælte til dato. I deres unge år i midt-90'erne var lyden præget af tunge guitar-riff og nærmest grunge-agtig, mens Feeder anno 2005 overvejende er mere melankolsk og afdæmpet, med mere klaver og falset-sang end tidligere, men dog stadig visse aggressive, guitardrevne up-tempo-sange. Lyden er nu ikke så langt fra engelske bands som Coldplay, Keane og Snow Patrol. Grant Nicholas er dog ikke så meget for sammenligningen, ligesom han kategorisk afviser at ville forsøge at lægge sig i slipstrømmen af, hvad der er populært lige nu.

– Det er ikke noget, vi har gjort bevidst, det er bare en naturlig udvikling, nok fordi vi er blevet ældre og mere modne. Men vi har faktisk altid brugt klaver og falset-sang i et eller andet omfang – der er bare kommet mere klaver nu, og faktisk var der lige så meget falset på vores første plader fra slut-90'erne, siger Grant Nicholas og fortsætter:

– Og hvis vi absolut skal sammenlignes med nogen, vil vi hellere sammenlignes med f.eks. U2 og Beatles, for de har jo også sådan en lyd. Det er ikke noget, Coldplay har opfundet, konstaterer Grant Nicholas tørt. Desuden er vi i live-sitationer meget tungere end alle de bands, du nævner, og nok er der melankolske sange på pladen, men depressive, det er de ikke. Jeg synes tværtimod, de er opløftende.

Vil ikke tækkes nogen
Feeders sange er ofte, ikke mindst på det nye album, yderst iørefaldende, men ifølge Nicholas er det ikke, fordi gruppen forsøger at tækkes hit-sultne radiostationer og branchefolk:
– Vi har altid gået op i sangene; det er ligesom det, der kommer i første række. Men vi forsøger ikke specielt at tækkes vores pladeselskab eller radiostationer, for det kan man slet ikke. Hvis man forsøger den slags, bliver det krampagtigt og mislykket.

Hvor meget indflydelse har jeres forholdsvis nye trommeslager Mark Richardson (der kom med i gruppen i 2002 efter Jon Lees selvmord, red)?
– Han er først på denne plade blevet fast medlem af gruppen, så jeg tror, vi endnu behøver lidt mere tid for at finde ud af det. Men han er i hvert fald en fantastisk trommeslager.

I har været oppe at vende på albumhitlistens 2. plads i England, og I spiller for udsolgte huse derovre. I synes at være blevet mere populære for hvert album. Har I selv et bud på hvorfor?
– Ja, det er ret usædvanligt i musikverdenen, ikke? griner Grant Nicholas. – Jeg tror, det skyldes, at vi har turneret meget, bl.a. sammen med navne som R.E.M., Foo Fighters og Red Hot Chili Peppers, og langsomt opbygget en loyal fanbase. Vi har måske tabt nogle fans undervejs – dem, der kunne lide vores tunge musik i starten – men der er så kommet flere til. Og på kontinentet har vi også altid fået en god respons, så jeg glæder mig meget til at komme til København, slutter Grant Nicholas, inden han returnerer til sine tre bandkammerater i øvelokalet.

Feeders hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA