x

Alcoholic Faith Mission – Et liv i skyggen

Alcoholic Faith Mission – Et liv i skyggen

Historien begynder i Brooklyn. Sune Sølund er nærmest på autopilot i fortællingen.

– Vi rejste rundt i USA og mødtes på et tidspunkt hos nogle venner i New York, hvor vi en dag gik en lang tur i Brooklyn, og så så vi så den her kirke med navnet Apostelic Faith Mission. Vi kom ud af en tangent, fordi vi begge har haft alkoholisme på nært hold, og så snakkede vi bare om, at alkohol var for alkoholikeren, hvad kirken er for den troende. Deraf vores navn, forklarer bassisten Sune Sølund.

Så meget mere ironisk er det, at Sølund og sanger og tekstforfatter Thorben Seierø nu har budt indenfor i lejligheden på Amager, og her midt en septembertirsdag har de knappet de første – af et restlager – påskebryg op i anledning af interviewet.

Et par år efter Brooklyn-opdagelsen vendte duoen (Alcoholic Faith Mission var en duo de første år, men er nu en sekstet) tilbage til New York for at bo og indspillede et album på et lille hjemmestudie på et loft i Williamsburg i Brooklyn med adressen 421 Wythe Avenue.

– På Misery Loves Company fra 2006 var inspirationen den amerikanske lyd, americana, for eksempel Iron & Wine og The Creek Drank The Cradle. Da vi boede i New York og indspillede 421 Wythe Avenue, blev vi inspireret af musikscenen i Brooklyn og Canada – ikke mindst Broken Social Scene, forklarer Thorben Seierø.

– Dengang havde vi dogmer, som at vi skulle indtage alkohol, mens vi indspillede. At der måtte kun være levende lys, at idéer ikke måtte laves om (men gerne kasseres), og at vi kun måtte bruge materialerne og instrumenterne, som vi havde på loftet. For eksempel indspillede vi stortromme ved at optage at slå to ordbøger mod hinanden.

Sølund og Seierø skåler og fortsætter entusiastisk.

– Vi tænkte: det var sgu da ret nemt at lave! Vi uddannede os og nørdede, og blev heldigvis også dygtigere og fik efterhånden mere udstyr. Det nye album har vi også selv optaget i vores studie på Amager, fortæller de to.

Det har ... altid været velovervejet

Alcoholic Faith Mission startede ellers som cirkler omkring en udefineret kærlighed til musik mellem de to gymnasiekammerater fra Køge, som har spillet musik sammen altid. Sølund med en baggrund i jazz og funk.

– … Du var Tower Of Power-mand, ikk'? Weather Report og den slags ting, husker Thorben Seierø, der til gengæld havde en grunge-baggrund.

Deres hukommelse er tæt forbundet til musikdiskussioner og bestemte tidsperioder, hvor de hørte forskellige bands.

– Blandt andet havde vi et band, som hed Seierø, hvor vi udgav et album, som fik to stjerner i GAFFA. Dét, der fik det hele til at hænge sammen, var nok Dave Matthews Band (en besættelse af Dave Matthews Band, red.). Der var noget funk, noget jazzet, noget rock og noget melankolsk i musikken, som Seierø var meget inspireret af, men som vi med tiden blev lidt trætte af, siger Thorben Seierø.

– Selvom vi havde vidt forskellige baggrunde og kunne lide forskellig musik, så var vi enige om, hvilke virkemidler vi kunne lide ved musikken. Vi opdagede et skifte fra randomness til at dyrke, hvad det er, der lyder godt i Alcoholic Faith Mission. Det har altid været velovervejet. Jeg ser det som en spiral, hvor vi hver gang har lavet noget nyt, men altid er kommet lidt tættere på, hvad Alcoholic Faith Mission egentlig er, fortsætter Sølund.

Hvad er det?

– Jeg synes, det er en særlig skandinavisk lyd, som er melankolsk eller eftertænksom. Det er ikke helt derude, hvor det er nærmest russisk og ensomt, men der er et spinkelt håb. Det er måske noget af det, der altid har kendetegnet vores musik. Det kan selvfølgelig være enormt overdrevet og teatralsk, men selv i den totale afmagt eller den absolutte selvdestruktion er der et lille lys i horisonten i musikken, fortæller Thorben Seierø, mens Sune Sølund netop holder en pause for at hente et sæt påskebryg mere.

– Til sammenligning med de amerikanske sangskrivere, som kan skrive de store narrativer, så frygter jeg, at det bliver en smule for bredt. I stedet fokuserer vi på én sætning i en eller anden lyrisk form, som har noget at gøre med følelser eller stemninger, fortsætter han.

Et dumt svin

I denne måned udkommer det fjerde album Ask Me This med orkesteret, som nu også tæller Kirstine Permild (vokal), Gustav Rasmussen (horn), Anders Hjorth (keys), Morten Hyldahl (trommer).

– Efter 421 Wythe Avenue droppede vi reglerne og begyndte også at bruge synths. Vi var en duo – med gæster – fordi vi var optaget af den der kollektivtankegang, som senere blev udlevet i Copenhagen Collaboration (se boks). Alcoholic Faith Mission skulle være Broken Social Scene, men for at få det til hænge sammen med turnéer, så skulle vi være et band.

Sidste år var Alcoholic Faith Mission en af de væsentlige aktører, da 30 musikere fra indiescenen i København gik sammen om at danne Copenhagen Collaboration med CODY, Sleep Party People med flere. Kollektivets musikere medvirker blandt andet i kor på det nye Alcoholic Faith Mission-album. Et album, som i højere grad end før omfavner eksperimenter, støj, korharmonier, kollektivets alsidighed og idérige produktioner. Det er i øvrigt produceret i samarbejde med Tom McFall (R.E.M., Weezer).

– For 80 procent af albummets vedkommende handler Ask Me This om at være okay med at være et dumt svin. At have det fedt med sig selv og komme til at såre nogen, fordi man tilsidesætter andre folks følelser, selvom man ikke ønsker at såre dem, fordi man ellers ikke har det godt. Titlen er åben. Spørg mig om, hvorfor jeg er nødt til at træffe de valg, jeg gør, forklarer Thorben Seierø insisterende, lige så ærligt og udkrængende som de karakteristiske råbekor i Alcoholic Faith Missions musik.

Vi skåler på at være dumme svin og/eller ærlighed, og Sune Sølund rejser sig og spiller nye anbefalinger fra iTunes: Baths og Youth Lagoon, som selskabet applauderer med stor begejstring.

Den amerikanske drøm

– Da vi rejste til USA for at indspille 421 Wythe Avenue, var det for at forfølge en drengedrøm, og vi var meget inspirerede af musikken og de ting, der skete i Nordamerika, fortæller Sune Sølund.

En drøm, der stadig lever, for igennem det sidste halvandet år har Alcoholic Faith Mission spillet tre turneer i USA. Siden 2009 har de haft godt fat i udlandet og har haft en status af at være et regulært bloghit, på trods af at de nærmest var ukendte i Danmark. Lou Reed anbefalede dem i et radioprogram.

– Vi kunne ikke få ørenlyd overhovedet i Danmark, fordi vores musik måske ikke er den nemmeste at lytte til, og fordi der har været en benhård styring af musik i Danmark. Vi har spillet det for nogle venner, som bare har siddet og kigget ud i luften og spurgt, om vi ikke snart kunne høre noget Rasmus Seebach, siger de to.

– Da der kom den der blogting i 2009, så var det helt vildt fedt for os, fordi vi for første gang oplevede, at der var nogen, der synes om Alcoholic. Musikelskere har fået en platform gennem internettet. Vi havde helt absurde oplevelser af at komme hjem fra større shows i Tyskland, hvor folk kunne synge med på vores sange, til at spille i Danmark for syv ludere og en lommetyv. Når det er sagt, så vil vi jo gerne spille i Danmark, men vi har for eksempel ikke prøvet at spille i Odense endnu, fortæller Thorben Seierø.

Senere på året flytter Sune Sølund og Thorben Seierø til Californien for at etablere sig som sangskrivere sideløbende med Alcoholic Faith Mission, som et eller andet sted hænger sammen med en evne til at realisere kunsten, i stedet for at sidde fast i ellers udmærkede borgerlige jobs i København. Hvilket også har den fordel, at man har fri onsdag morgen.

Copenhagen Collaboration

 Et bandkollektiv beståede af Alcoholic Faith Mission, Before The Show, CODY, From Sarah, HellraiserTen, Monkey Cup Dress, My Name Is Legion, Sleep Party People og Stærosaurus.

Copenhagen Collaboration, også kendt som Copcol, tæller omkring 30 musikere. Kollektivet har blandt andet lavet fælleskoncerter, et YouTube-berømmet cover af Band Of Horses-nummeret The Funeral og medvirker på Alcoholic Faith Missions nye album på kor og strygere. En central del af Copcol foregår bag kulisserne, hvor musikerne udveksler erfaringer, gæstemusikere, kontakter, musikanbefalinger og så videre.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA