x

Islandske højdepunkter på Airwaves

Islandske højdepunkter på Airwaves

Iceland Airwaves' betydning for Island, islændingene og islandsk musik kan ikke understreges nok. Det er et udstillingsvindue af høj værdi, fordi festivalen er en kæmpe begivenhed for hele Reykjavik og dets blomstrende musikliv, siden Sugarcubes med Björk i spidsen satte Atlanterhavsøen på det musikalske landkort - og ikke mindst fordi antallet af udenlandske gæster runder de 4000 ud af 6500 publikummer.

Bortset fra den indbyrdes konkurrence mellem bands, så bakker hele landet tilsyneladende op om musikscenen; fordi det er en positiv historie, der er med til at skabe en international karriere for musikerne og med til at tiltrække turister til landet. For sin størrelse fylder islandsk musik meget i enhver musikelskers bevidsthed, ikke mindst i Danmark.

Herunder har GAFFA udvalgt islanske højdepunkter fra Iceland Airwaves 2011:

HAM - Reykjavik Art Museum

Det islandske svar på Rammstein, som oprindeligt var aktive i 1988-1994, men som blev gendannet i 2001 og siden er blevet lidt et kultnavn. Teksterne er islandske, og medlemmerne er blandt andet komikerne Sigurjón Kjartansson og Ottar Proppe (begge vokalister i HAM), der ligesom de fleste andre i bandet arbejder i islandsk politik enten i parlamentet eller Reykjavik kommune.

HAM - der står for Happy, Angry, Mad - har opnået gudestatus på Island, hvor mange af de andre respekterede musikere og festivalledelsen er samlet blandt det begejstrede publikum på Reykjaviks Art Museum fredag aften, hvor gruppen spiller ud af teatralsk døds- og blackmetal efter alle kunstens regler, og som måske/måske ikke er så seriøst endda. Koncerten var ledsaget af rygter om, at Björk ville være gæst på scenen. HAM spillede i øvrigt også på Spot Festival i 2011.

Of Monsters And Men - Harpá

Folkkvartetten Of Monsters And Men er ikke særligt originale, men har derimod en lille solstrålehistorie, fordi de på Airwaves i 2010 var med på det yderste mandat og spillede på et meget lille spillested for 50 mennesker, men blev spottet af amerikansk radio - og i år spiller på en langt større scene og er blevet talk-of-the-town.

Mugison - Kex Hostel (offvenue)

En stolt nationskjald og sangskriver, som med en stribe album og sin egen festival i Isafjord har genfortolket islandsk musik i 00'erne. Han startede som soveværelsesmusiker og guitarist med forkærlighed for loop-pedaler, men har siden udviklet lo-fi-rock til orkesterstørrelser, og er også et relativt stort navn i Danmark. Efter flere album på engelsk er han nu aktuel med den islandske udgivelse "Haglel" (udkommer kun på Island, hvor den til gengæld sælger godt).

Torsdag eftermiddag spillede Mugison dog kun engelske sange, fordi koncerten i det nyligt opførte KEX Hostel blev transmitteret direkte på den kendte alternative musikradio KEXP i Seattle. Og her fyrede han de allerbedste numre af fra sin karriere, primært fra gennembrudsalbummet "Mugimama, is this monkey music?" med "I Want You", "Murr Murr" og blandt andet signaturnummeret "Mugiboogie" - næsten skrigende foran et tætpakket publikum.

Swords Of Chaos - Amsterdam

Islandsk bedste bud på et hardcoreband er Swords Of Chaos, fire velfriserede musikere med en bred baggrund, som slår sig løs i de absolut mest hårdslående, kaotiske og uforudsigelige dele af øens musikkultur - og gør det med manér.

Swords Of Chaos spillede lige inden Liturgy på baren Amsterdam, og de er stadig et glimrende liveband efter et godt musikår for kvartetten, der startede på SXSW i Austin i februar måned. Vanen tro vandrede forsanger Úlfur Alexander Einarsson hvileløst rundt mellem publikum med et dødt blik i øjnene. Han kravlede rundt under loftslamperne og satte sig til sidst på et bord foran en sovende gæst og korresponderede med bandet gennem rummet. Swords Of Chaos er et af de mest interessante unge islandske bands og en modvægt til den smukke og symfoniske musik.

Ólafur Arnalds - Harpá

Den kun 24-årige klassiske pianist og ambient-musiker Ólafur Arnalds er et kendt navn, ikke bare på Island, men også i England og resten af Europa. Hans fortid som metal-trommeslager er en bihistorie, der fortæller mere om den islandske mentalitet, end om Ólafur Arnarlds musik i dag. Det er ekstremt følsom klavermusik med strygerarrangementer og elektroniske elementer.

I Harpá gik Ólafur Arnalds på scenen med en strygerkvartet og store visuals. Der var så stille i salen, at man kunne høre måske ikke en knappenål, men så i det mindste 8-10 tændstikker falde til jorden, blandt de cirka 1000 publikummer. Fra sit klaver kunne han også styre sin laptop, som var sindrigt forbundet til klaveret, som han og en elektronisk livemusiker brugte til at give effekter (typisk rumklang), således at hele universet blev et gennemført udbrud fra både den klassiske og den elektroniske musik.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA