x

Under Byen – med franske øjne

Under Byen – med franske øjne

Billede: Martin Dam Kristensen

Den originale Århus-gruppe Under Byen har gennem det sidste år turneret intensivt i store dele af Europa med succes, trods deres danske tekster, og undervejs har de vundet sig mange fans. En af dem er franskmanden Cyril Moya, som har set gruppen ved adskillige koncerter, i Frankrig som i Danmark, og her fortæller om sin fascination.

Lad os gå lidt over et år tilbage. Januar 2004: Under Byen er inviteret til at spille på Eurosonic-festivalen i Groningen, Holland. Og deres optræden giver virkelig genlyd. Forår 2005: Under Byens album "Det Er Mig Der Holder Træerne Sammen" er udgivet overalt i Europa, og Under Byen er konstant på landevejen i Frankrig, Tyskland, Belgien og Norge.

Jeg har talt med Stéphane Amiel, chef for Under Byens franske pladeselskab, Telescopic, som fortæller om en vaskeægte åbenbaring: – Jeg opdagede dem takket være showcasen Discover Denmark, som fandt sted i Paris i slutningen af 2003. En ven havde stukket mig albummet, og det forlod ikke mine ører i flere uger. Jeg genfandt dér alt det, jeg elsker ved den skandinaviske musiktilgang: Strenghed og samtidig en utrolig frihed. Og især den mest skrøbelige og sensuelle stemme længe hørt. Og da jeg så dem spille på Eurosonic, tog jeg straks den beslutning at signe dem og invitere dem til at spille samme forår på festivalen "Les Femmes S'En Mêlent" ("kvinderne blander sig", årlig festival med kvindelige solister og grupper med kvindelig frontfigur i en række større franske byer, red).

Koncerter i kirke og cirkus
Og Under Byen vendte tilbage sidste efterår for yderligere seks koncertdatoer. En serie, som har givet Århus-kollektivet lejlighed til at spille ganske usædvanlige steder. Først La Chapelle St. Jacques, en fortryllende kirke beliggende i hjertet af middelalderbyen Vendôme lidt øst for Paris. Endnu novicer, når det gælder optrædener i Frankrig, men opmærksomme og nysgerrige gav gruppen en times perfekt vægtløshed, fortrinsvis med sange fra "Det Er Mig...", mens det lille kapel, fyldt til bristepunktet, svævede til Henriette Sennenvaldts nærmest utænkelige vokal, der går fra næsten skræmmende udbrud til en feberagtig mumlen.

Kun få timer senere finder vi gruppemedlemmerne igen i Reims, til en koncert sammen med franskmændene fra Nouvelle Vague (der spiller britiske new wave-hits fra sen-70'erne og start-80'erne i easy listening-udgaver, red.). Og koncertarrangørerne har denne gang kastet deres øjne på et cirkus, en stor 1800-tals-bygning stærkt inspireret af Cirque d'Été i Paris.

Da gruppen går ind i manegen, er bænkerækkerne desværre kun halvt fyldte, og publikum er mere høflige end decideret entusiastiske. Og på trods af visse smukke øjeblikke kan man ikke lade være med at føle sig lidt skuffet, især ved mindet om Under Byen præstation i Vendôme.

En forrykt handling
Mandagen efter, efter et smut til Brugge og Eindhoven i henholdsvis Belgien og Holland, genfinder Under Byen Paris og Café de la Danse. En sal, de kender, da de også har spillet her på deres forårsturné sidste år. Den eneste forskel er, at de denne gang besætter toppen af plakaten, oven over ede altid udsøgte nordmænd i Minor Majority. Og foran et publikum, der er kendt for at være tilbageholdende, giver Under Byen deres mest intense og velbesøgte koncert på denne turné, i en næsten religiøs stilhed.

Fra åbningsnummeret "Lenin", over ekkoer af den smukke sav, som hjemsøger "Palads"' skrøbelige melodi, til den krystallinske melankoli i "Siamesisk" og "Tindrer", båret af Henriette Sennenvaldt helt tilbageholdt, mere bevægende end nogensinde. Det er kun logisk, at gruppen med "Byen Driver" trækker sig tilbage med en udånding – for efter nogle minutter at vende tilbage med "Hjertebarn" og ikke mindst "Film Jeg Har Set", hvis febrilske voldsomhed genlyder i vores ører flere timer efter.

Visse grupper er egentlig gode nok i sig selv på plade. Under Byen hører til disse. Og det er så meget mere vidunderligt at konstatere, i hvilken grad deres sceniske præstationer får sangenes rammer til at splintres. Hver eneste af deres koncerter, for publikum såvel som for gruppen, er en risikabel opgave, en dybt forrykt handling: At lade sig opsluge bogstaveligt af magien fra denne musik, som synes at komme ingen steder fra, som man har svært at fæstne til noget, man kender, som mangler referencer. For at lade sig overbevise er det nok at se på en af gruppens publikummer, kommet af nysgerrighed, gået derfra omtumlet, et diskret smil på læberne, mentalt bragt ud af fatning. Under Byen har passeret forbi, er bare om at få set...

Under Byen er så småt gået i gang med optagelserne til deres tredje album, som ventes udsendt til efteråret eller foråret 2006. Denne sommer giver de koncerter følgende steder:

3. juni: ICA, London (med Efterklang)
4. juni: Art Rock Festival, Saint-Brieuc, Frankrig
29. juli: Open Air Muisiglanzgmeind, Wolfenschiessen, Schweiz
30. juli: FestivAlpe, Oron Le Château, Schweiz
31. juli: 1to1 Festival, Lyss, Schweiz
6. august: Ungdomshuset, København
7. august: Brandts Klædefabrik, Odense (med Saybia)

Henriette Sennenvaldt medvirker desuden på det netop udsendte H.C. Andersen-hyldestalbum "Andersens Drømme" og kan opleves ved åbningsaftenen på Spot 11-festivalen i Musikhuset Aarhus 9. juni

Under Byens officielle hjemmeside

Under Byens danske fansite


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA