x

Kampen om festivalherredømmet – hvilken rolle skal kommunerne spille?

Kampen om festivalherredømmet – hvilken rolle skal kommunerne spille?

GAFFA har i del ét og to af temaserien "Kampen om festivalherredømmet" stillet skarpt på røren, som Tinderbox Festival skabte i den danske festivalbranche. Første del så på den fælles boykot Roskilde Festival, Smukfest, Nibe og Jelling Festival varslede. Den anden del fokuserede på den officielle årsag til boykotten: dobbeltrollerne, som nogle af Tinderbox' hovedbagmænd spillede. Et andet aspekt af Tinderbox' grundstruktur vakte også harme hos den øvrige festivalelite, navnlig de kulturstøttekroner som festivalen modtog fra Odense Kommune. Derfor går GAFFA denne gang tættere på kommunernes rolle i festivallandskabet – skal kommunen agere mæcen eller medspiller?

 

Stimuli eller skævvridning?

Tinderbox Festival bliver støttet af Odense Kommune med 23,45 millioner kroner fordelt over ti år, heraf cirka syv millioner kroner i åbningsåret. Kritikerne spørger, hvad kommunale kulturkroner i den størrelsesorden laver i et kommercielt foretagende. Det er faktisk slet ikke unormalt, at mere eller mindre kommercielle events modtager kommunal støtte, men her er der tale om en musikfestival, som traditionelt har været et foreningsmæssigt foretagende her i landet. Brian Nielsen, som er ejer af Tinderbox, og som blev lagt på is af de fire store festivaler grundet sin rolle som både booker og arrangør, er stor fortaler for kommunal støtte til events a la Tinderbox:

– Det skaber både social stimulation, ejerskab, velvære og ikke mindst arbejdspladser og omsætninger til gavn for byernes udvikling.

I den anden grøft finder man blandt andre Kim Worsøe, direktør for koncertarrangør ICO. Er kommunens bidrag en håndsrækning til den tyske mastodont FKP Scorpio indtog på det danske marked? Worsøe udtalte til Politiken i efteråret 2014:

– Det giver en skævvridning af det etablerede musikmarked. Der er ingen tvivl om, at branchen bliver delt i to lejre – tyskerne og co. mod de andre.

Der er ingen tvivl om, at kommunal støtte til festivaler kan udfordre "den danske model", men i andre kommuner er der også støtte at hente.

 

Kulturkronerne flyder også i København – bare på en anden måde

Københavns kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF),bruger over de næste fire år 45 millioner kroner på festivaler"dog rigtig mange forskellige", som han siger. Det svarer til 11,25 millioner kroner om året, som København øremærker til musikevents. Tinderbox-støtten svarer til ca. 2,35 millioner kroner om året. De to tal kan naturligvis ikke sammenlignes direkte, men det vidner alligevel om en relativ sammenhæng mellem, hvor meget kommunerne rundt omkring støtter musikevents. Det ser ud som om, forskellen primært ligger i, hvad kommunerne støtter; i hvilket format musikeventet fremstår. Og dette afhænger sandsynligvis af byens størrelse og eksisterende kultur.

– Vi vil gerne have noget til at ske hele tiden, hele året rundt. Det er ikke nok med ét stort arrangement,siger Carl Christian Ebbesen. Han mener, København har en fordel ved at være en storby og ved at kunne lukrere meget på borgernes villighed til at arbejde frivilligt.

– Vi går ikke ud og falder på knæ for folk, for det behøver vi ikke.

Mener du, Odense falder på knæ for Tinderbox?

– Jeg kan bare konstatere, at det er rigtig mange penge, Odense Kommune satser. Jeg vil egentlig bare ønske Odense Kommune held og lykke.

Smukfest har søgt om støtte til SmukFest Copenhagen 2015, og i ansøgningen nævner de Tinderbox som eksempel. Carl Christian Ebbesen vil ikke afvise at støtte en Smukfest i Købehavn, men det bliver formentlig kun med omkring en halv million til etablering af vand og el.

 

Om Odense – kultur eller vækst?

Hvad forventer Odense at få ud af Tinderbox? Borgmester i Odense, Anker Boye (S), forventer, at Tinderbox kan være med til at transformere byen i en positiv retning – og frem for alt skabe vækst:

– Vi vil simpelthen gøre Odense endnu mere attraktiv for både indbyggere, virksomheder og turister. 

Spørgsmålet er selvfølgelig, hvorvidt dette sker i praksis, og om det bliver vækst for vækstens skyld. Brian Nielsen tør, i kraft af sin erfaring med NorthSide i Aarhus, godt love, at Odense vil få meget ud af investeringen i en stor midtby-festival.

– Den investering, Odense har gjort i Tinderbox, får man tilbage med en afledt ny omsætning i kommunen, uden for festivalen på mellem 300 og 500 millioner kroner i de første fem år, siger han.

Kommunikationsrådgiver i Odense Kommune, Niklas Bøgh Bonnemose, er enig i, at det handler om at skabe vækst.

– Vi går ikke ind som mæcen, vi går ind, fordi vi tror på, det har effekt.

Vækst er altså det altoverskyggende buzzword for Odense, der siden 2013 i afdelingen Odense og Co. har haft erhvervsfolk til at give bud på, hvad der skulle til for at skabe mere vækst i kommunen. Svaret var altså blandt andet en stor festival, men om det passer ind i planerne om at udvikle sig til en storby, vil kun tiden vise. Det er planen, at Tinderbox skal blive en forankret del af byen, men spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre, når festivalen i så høj grad er bestilt af folk udefra – og altså delvist styret af tyske FKP Scorpio. Kan man skabe en storby ved at indbringe store events – vil det engagere kommunens borgere eller blive et årligt tilrejsende cirkus? Anker Boye er ikke i tvivl om, at førstnævnte kan lade sig gøre med Tinderbox:

– Vores mål er, at udvikle os fra en stor dansk by til en dansk storby, og i den sammenhæng passer det (Tinderbox, red.) perfekt.

 

Roskilde er som at gå til spejder

I Roskilde Kommune gør man tingene på en anden måde end i Odense. Støtten til Roskilde Festival er stor, men kan ikke måles i kroner og øre. Støtten er en fast del af kommunens virke og til selve festivalen hjælper man blandt andet med kontrol af boder, opsætning og generel sagsbehandling. Og så er der de flere tusinde frivillige, der knokler for foreningen året rundt, og mere end 30.000, der arbejder frivilligt på selve festivalen. Man kan spørge, om Odense Kommunes penge kan købe det, Roskilde har opbygget gennem 40 år? Poul Knopp Damkjær fra kultur og idræt i Roskilde Kommune mener det ikke. Han ser en afgørende forskel på Tinderbox og Roskilde. Han mener, Roskilde har en mere langtidsholdbar løsning ved at engagere frivillige lokale. Han sammenligner det med at gå til spejder eller fodbold året rundt og peger på den effekt, det har for kommunen, at borgerne kan bringe kompetencer fra festivalen til kommunen.

– Roskilde Festival er ikke bare en institution, der lander 14 dage og trækker sig ud igen. Det er byen. Der ligger noget i Roskildes gener, noget vi tænker på året rundt, siger han. Han mener samtidig, det er en klar konkurrenceforvridning, når en kommune lægger så mange kroner og øre i en festival. Brian Nielsen fra Tinderbox trækker på skuldrene af dette. Han synes kritikken klinger hult, når den kommer fra frivillig-festivalerne.

– Den reelle værdi af deres momsfritagelse er mere end dobbelt så stor i forhold til det overskud, man påstår, man donerer væk. Derfor klinger hele debatten enormt hult, specielt når den kommer fra kritikere, der ikke har moralsk rent mel i posen.

 

Mindst holdbar til…?

Det korte af det lange er, at provinskommunerne støtter kommercielle kulturevents i stigende grad, og at de foreningsdrevne frivillig-festivaler derfor bliver truet på konkurrenceevnen. Men burde diskussionen i virkeligheden dreje sig om, hvad kommunepengene ellers kunne bruges til indenfor den rytmiske musik? Burde kommunerne i provinsen satse mere på græsrodsstøtte og mindre på pompøse events? Kan kulturbehovet i provinsen klares med hurtige fix – er det holdbart i længden? I forvejen løber de kommunale spillesteder udelukkende rundt på grund af den støtte, de modtager årligt fra kommunen. I Aarhus fik spillestedet VoxHall i 2013 for eksempel 2.485.900 fra Aarhus Kommune. Altså cirka det samme, som Tinderbox modtager i gennemsnit om året. Så pengene er der, og spørgsmålet er, om ikke tiden er moden til at de foreningsdrevne festivaler gentænker deres økonomiske struktur? Tiden vil vise, om Tinderbox er kommet for at blive, om det kan lade sig gøre at engagere Odense kommunes borgere i festivalen, eller om det forbliver et udefrakommende cirkus der kommer til byen i en kortere periode.

 

GAFFA følger naturligvis Tinderbox Festival løbende. Blandt de offentliggjorte navne er Robbie Williams, Calvin Harris og Faith No More.

 Læs vores to tidligere artikler i serien "Kampen om festivalherredømmet" 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA