x

Kesi – Den søvnløse gadedreng er tilbage

Kesi – Den søvnløse gadedreng er tilbage

Se en ny, flot billedserie med Kesi her

Kesi har placeret sig godt og grundigt på det musikalske danmarkskort igen, siden han udgav platinhittet Søvnløs. Senere har han fulgt op med Dumme Penge og ikke mindst den hårdtslående Vors sammen med vennerne S!vas og Gilli. Nu er han så endelig ude med et helt album til at følge op på hittene. GAFFA mødte Nørrebroknægten til en snak om, hvordan det blandt andet er at være Barn Af Byen.

– Alt hvad jeg er, og alt hvad jeg kan, er ting, jeg har lært af byen og de steder, jeg er opvokset. Og det er primært Nørrebro. Jeg er barn af byen, barn af mine omgivelser. Derfor har pladen også fået den titel.

– Det vigtigste, jeg har lært af Nørrebro er en fornemmelse for det multikulturelle og for mangfoldighed. Det er fedt at se så mange folk fra så forskellige samfundslag bo så tæt på hinanden og fungere sammen. Det man lærer af at vokse op på Nørrebro er, at vi alle sammen bare er mennesker. Lige meget hvilken hudfarve vi har, og hvor dyr en lejlighed, vi bor i.

– Nørrebro ligner jo Istanbul – bare i Danmark, du ved. Den er et perfekt billede på globaliseringens udvikling.

– Noget, man kan mærke på den nye plade er, at jeg er blevet ældre. Jeg har brugt tiden mellem den sidste plade og denne her på at reflektere over mit liv og tænke over, hvad det er, jeg gerne vil.

– Selvom Søvnløs er en festsang, handler den stadig om, at man kunne have brugt pengene bedre, selvom man har haft det sjovt. Det er fint nok med vild ungdom, men der er altid en bagside af medaljen. Uden at løfte pegefingeren for meget eller være alt for filosofisk.

– Jens Ole McCoy (den ene halvdel af Ukendt Kunstner – og Kesis producer, red.) og jeg har kendt hinanden i mange år – også Hans Philip. Vi er alle sammen opvokset på Nørrebro og har kommet i de samme miljøer og kender de samme folk. Da Hans Philip lavede Skørmand sammen med Jens, indspillede de det hjemme hos mig. Da jeg indspillede den første plade, var det Benny Jamz (aka Højer Øye, red.), der lavede beats, men efterhånden som han udviklede sig og blev mere dancehall-orienteret, og fokuserede mere og mere på sine egne ting, som i øvrigt er sygt fede, begyndte jeg at arbejde sammen med Jens. Jeg synes uden tvivl, han er den bedste producer, vi har i Danmark. I hvert fald i forhold til den musik, vi laver. Og så er han kun 20 år gammel. Han er et kæmpe talent, og han har sindssygt god smag.

– Der er en ret sjov historie bag nummeret Vors. Jens var i studiet hos Stephan, som er ham, der synger på Søvnløs, på Islands Brygge. Vi prøvede at lave nogle forskellige ting – det var lige efter, vi havde lavet Søvnløs – og vi ringede til Hans Philip for at høre, om ikke han havde lyst til at komme ud og chille og hygge og drikke lidt vodka. Det havde han. Hans er vildt god til at komme med idéer og input, så de fik brygget beatet sammen, og Hans lavede melodien til. Jeg fik ret hurtigt skrevet et vers til, og så tænkte vi: "Okay, hvem ville være syge at få med?"

– Hans foreslog Gilli, så ham ringede vi til. Han sad godt nok lige og var ved at lave noget med Mellemfinga, men han kom ud så snart, han var færdig der. Da han hørte det, var han helt vild med det, så han skrev og indspillede sit vers samme aften. Hans havde indspillet hooket, men vi blev alle sammen enige om, at det ikke rigtig var hans ting, så vi ringede til S!vas for at høre, om han ikke ville lave det i stedet. Det var blevet et stykke ud på natten, men han kom ud og indspillede det. Det var en ret vild måde at opbygge et nummer på, og vi var mange om det, men det blev nærmest en symbiose mellem os. Det gav perfekt mening. 

– Der er mange der tror, at "holdet" er en bestemt gruppe af os, der laver musik sammen, men sådan er det ikke. Det er bare et udtryk. Hvis vi to nu var gode venner, og vi havde vores tredje ven, Lars, med i byen, så kunne vi også godt være "holdet". Det er et udtryk for sammenhold – men i forskellige sammenhænge.

– De folk, vi taler om på Ik Brug for – de folk, vi ikke synes, vi har brug for ­– er de folk, der kun er der for én, når det går godt, men forsvinder som dug for solen, når det går nedad. Så finder man ud af, man kun har brug for dem, der altid har været der.

– BOC er en stor flok. Der er mange, der tror, vi er en rapgruppe, men det er vi ikke. Vi er en vennegruppe, der har kendt hinanden, siden vi var ti år gamle – nogle af os endda før det. Hver gang en af os remser os op, er der en af os, der glemmer en af de andre, haha!

– Jeg har aldrig holdt mig vågen besynderligt lang tid. Og da slet ikke i et år, haha! Men jeg er ofte længe oppe, og jeg sover aldrig særlig meget om natten. Det er ret normalt, at jeg går i seng klokken fire om natten og så står op igen ved otte-ni tiden. Jeg plejer kun at få tre-fire timer hver nat. Jeg vil gerne have noget ud af dagen, og jeg føler, jeg går glip af for meget, hvis jeg sover for længe.

– Jeg har en lillebror, der er kommet til Danmark fra Tanzania for nylig. Han startede i første klasse sidste år på i en modtagelsesklasse, og nu kan han allerede snakke dansk og går i en normal dansk klasse. Det er fucking vildt. En dag var jeg sammen med ham, og så begyndte han pludselig at synge: "Jeg har ikk' savet i et får…" og jeg sagde: "What?! Det er jo ikke sådan sangen er." Og så sagde han "Jo", for det havde han selv hørt i børne-MGP.

– Og så kom jeg i tanker om, at jeg da vist godt nok havde fået en mail, hvor folkene fra MGP spurgte, om de måtte lave en parodi på Søvnløs, og der havde jeg bare svaret: "Jaja, hvis I synes, det giver mening" til. Uden at tænke mere over det. Jeg troede ikke, de ville gøre det. Men det gjorde de jo så. Jeg gik straks ind og tjekkede den på YouTube, og den er fucking grineren – særligt Søren Rasteds del. Jeg synes virkelig, den er sjov! Det har de gjort godt. Og hvis jeg møder nogen, der er 11-12 år, så er det den version, de kender.

– Jeg er heldig at få lov til at opleve en masse, når jeg laver det, jeg gør. For eksempel har jeg lige spillet i Tyrkiet, og tidligere har jeg også spillet koncerter i både Frankrig og Italien.

– Forleden gik jeg en tur sammen med Jens – ud over at lave musik sammen er vi virkelig gode venner – og så sagde han: "Det er faktisk ret vildt, så mange mennesker, der kigger på dig og ved, hvem du er, efter vi udgav Søvnløs." Det havde jeg ikke selv lagt mærke til, men heldigvis er folk i Danmark ret cool, og de fleste lader én gå i fred. Det er kun, hvis folk virkelig er vilde med min musik, de kommer hen og vil have taget et billede, og det er jo kun sødt. Det nummer har virkelig ført os op i en anden liga, men heldigvis er der ikke noget paparazzi-halløj. Vi er begge to ret overraskede over, hvor vidt det er kommet.

– På et tidspunkt levede jeg meget efter rap-klichéerne og købte alle mulige sindssyge ting for de penge, jeg tjente. Men jeg har lært, at det vigtigste, man kan bruge sine penge på er at få dem til at blive til flere. Der er ingen, der gider bruge deres liv på at bekymre sig om penge, og hvordan den næste husleje skal blive betalt. Jeg har lavet utrolig meget musik, men det er først i løbet af de sidste tre år, jeg kan leve af det, og jeg vil da gerne købe en lejlighed og lease en fed bil – eller bare en normal bil og sådan nogle ting. Og jeg har lært, at man skal sætte sig nogle mål her i livet. De behøver ikke være kæmpestore urealistiske mål, men mål om, hvad man gerne vil nå, så kan man sagtens nå det. Så må man lære at prioritere og måske tage en bytur mindre. På den anden side skal man heller ikke glemme at nyde livet.

Se en ny, flot billedserie med Kesi her

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA