Shaka Loveless – Ud i universet med benene på jorden

Shaka Loveless – Ud i universet med benene på jorden

Se en flot ny billedserie med Shaka Loveless

Da han var 11 år gammel, fik han stukket en guitar i hænderne af sin far med beskeden, at nu var det på tide at lære at spille et instrument. Det var ikke nogen dum idé, den garvede bluesmusiker, James Loveless, fik der. Sønnike er nu klar med tredje album, og han har – som altid – masser på hjerte. Tag med til barndomsbyen Alken til en samtale med Shaka Loveless.

Der er meget idyllisk i Alken lidt uden for Skanderborg. Byen er befolket af kreative sjæle, og der er unægteligt både noget sprudlende og meget roligt over den lille landsby, hvor en vanligt afslappet Shaka Loveless med store smil byder GAFFA indenfor til en kop kaffe i det hjem, han flyttede i sammen med sin mor og bror, da han var syv år. I øvrigt det hjem, han har boet i længst tid i løbet af sit omfarende liv. Han har boet en del forskellige steder, men hvordan har barndommen i det hele taget været? Med Shaka som guide går vi tilbage til begyndelsen.

– Min mor og far var allerede gået fra hinanden, da jeg blev født, så jeg har hele tiden haft to forskellige kulturer tæt på. Hos min far var det mere præget af det amerikanske, mens det hos min mor var mere dansk. Jeg har boet en del forskellige steder gennem min barndom – blandt andet i Aarhus, Silkeborg og på Ibiza, men det var fedt at komme her til Alken, fordi vi var her så lang tid, og fordi det var her, jeg boede i de der definerende år, hvor jeg blev teenager. Det her sted har betydet rigtig meget for mig.

– Vi var en gruppe drenge og en enkelt pige – hun må have haft det lidt hårdt nogle gange, nu hvor jeg tænker efter, haha – som hang meget ud. Sportspladsen var vores daglige mødested. Da vi blev ældre, begyndte vi at eksperimentere med forskellige ting sammen – både kreative ting, men også sådan noget med at drikke bajere og ryge tjald. Vi kom måske i gang med de ting lidt vel hurtigt, men til gengæld har vi fået en masse kreativ ballast, og det var fedt at være en sammentømret gruppe, der bekræftede hinanden i, at det nok skulle gå det hele, og at det var fedt at spille musik, selvom vi ikke var i nærheden af at få en plade udgivet eller noget i den stil. Der er meget højt til loftet herude, du ved.

Hvordan det?

– Jeg kan for eksempel huske, at byfesterne herude var det fedeste – alle de voksne og børnene dansede sammen – og lige så snart, vi begyndte at gå i skole inde i byen, kom vores venner herud, fordi det var så fedt at være her. De folk, der boede her var for de flestes vedkommende film- eller teaterfolk og musikere, og det har selvfølgelig præget os. Da jeg efter 6. klasse begyndte i skole i Ry, hvor folk generelt havde lidt højere indkomst, følte jeg mig mere udenfor, fordi min mor for eksempel var alene med mig og min lillebror.

Din far, James Loveless, er jo bluessanger, og på den måde har du haft musikken tæt inde på livet lige fra start, men hvornår begyndte du selv at spille?

– Da jeg var 11 år, stak min far en guitar i hænderne på mig og sagde, at jeg skulle til at lære at spille, og efter min første guitartime var jeg allerede fuldstændig bidt af det. Og allerede der vidste jeg, at jeg skulle lave musik – om det så var det, jeg skulle leve af, var ikke så vigtigt. Jeg kunne bare godt lide tanken om at være en af dem, der spiller musik. Jeg har også mange tydelige, fede minder om at være med min far ude på job som musiker. Jeg var helt vild med musikermiljøet. Der var masser af spændende mennesker og en fed idéudveksling.

 

Mere til stede og mindre påvirket

Hvem har præget dig rent musikalsk?

­– Min barndomsven og manager Lasse introducerede mig i sin tid til "hvid" musik som Kim Larsen og Beatles og den slags, og det var vildt fedt – min far spiller jo blues, og min mor er vild med soul og reggae, så det var det, jeg hørte derhjemme. Min moster Mette er også vigtig, for hun spillede bas for reggae-sangeren Moses O' Jah, og jeg syntes, hun var helt sindssygt sej, når hun stod der på scenen. Og så er der selvfølgelig min far, der jo tog mig med, når han var ude at spille, men også var ham, der sagde: "Nu skal du prøve at lære et instrument". Min moster Janne har også været vigtig, for hun var ret vild med heavy, og det var hende, der introducerede mig for genren. Hun lavede nogle bånd til mig, hun kaldte "Moster Mix", hvor der var Metallica og Faith No More og sådan nogle ting på, og det fik stor betydning, for i starten var det heavy, vi spillede.

Hvem var forbillederne der?

– Rage Against The Machine, Machine Head og Pantera var vores store helte i starten.

Du fik også dyrket musikken på højskole. Hvad var det vigtigste, du lærte der?

– Det var, da min guitarlærer sagde: "Shaka, jeg tror sgu ikke, du bliver jazz-guitarist. Det øver du dig simpelthen ikke nok til. Til gengæld er jeg helt sikker på, at du kommer til at leve af musik. Hvis der er én på denne her skole, der kommer til det, så er det dig." Og det var jo vildt fedt at få at vide!

Du lægger ikke skjul på, at du har været ret vild, og i et tidligere interview har du udtalt, at det var fordi, du som ung gerne ville ramme stjernerne. Vil du stadig det?

– Der er forskellige typer af mennesker. Nogle folk vil gerne have benene på jorden, mens andre godt kan lide at komme ud i universet. Jeg er af den sidste type. Men i takt med, at jeg er blevet ældre, er lysten til at bevare benene på jorden bestemt vokset. Det er blevet mere spændende at være til stede i nuet og være lidt mindre påvirket.

Hvad har ændret sig?

– Jeg er begyndt at dyrke det med familie, venner og kæreste meget mere, end jeg har gjort tidligere, og så står sådan noget som det store gennembrud i USA for eksempel meget længere nede på ønskelisten, end det har gjort. Jeg er rigtig glad for min karriere her i Danmark og for den musik, jeg laver nu. Men ilden er også begyndt at brænde i forhold til at lave noget på engelsk.

Er du lidt rastløs af natur?

– Ja, det er jeg helt bestemt! Og hvis ikke det var fordi jeg lavede så mange features, ville jeg også føle mig totalt fanget i min karriere. Jeg kan lide rigtig meget forskellig musik, og der er mange ting, der kunne være spændende at lave, og sådan har jeg altid haft det.

Så du bekæmper rastløsheden ved at medvirke på andres numre?

– Ja, men det er også en måde at føle sig som en del af noget større end bare min egen lille karriere på. Det har altid været vigtigt for mig at være en del af noget større.

 

Upassende politik

Tiden som bassist og vokalist i Gypsies har været lærerige år for Shaka, der selv fremhæver de vilde indspilningsprocesser og mange spillejobs rundt i verden sammen med Outlandish som vigtige livslektioner.

– På et tidspunkt spillede Outlandish en udsolgt koncert på Scala i London, hvor vi varmede op og var backingband. Og før vi gik på stod salen og råbte "Gypsies! Gypsies!" Det var simpelthen dedikerede Outlandish-fans, der havde tjekket os ud forud for koncerten. Det var ret vildt og gav os en fornemmelse af, at det var vores tur næste gang, haha! Og vi prøvede da også at slå igennem i London, men vi fik aldrig rigtig sat os fast. Det var en fed oplevelse. Der var også knald på i de år, og vi fik virkelig fyret den af. Der er en masse røverhistorier, men dem vil jeg ikke fortælle her, haha! Lad os bare sige, det var en vild tid.

På nummeret La' Det Ligge, som du har lavet sammen med Jooks, synger du om det med at blive genkendt ude i offentligheden. Er det et problem for dig?

– Jeg føler mig lidt som en sur gammel mand, der brokker sig på det nummer, haha! Og folk er jo generelt rigtig søde, men det handler meget om det der med at være i byen, og så der næsten altid er nogen, der skal fortælle mig, hvor åndssvag, jeg er, eller hvordan min musik i virkeligheden burde lyde – med spritånde og øjne, der sejler rundt. Så kan man sgu godt blive lidt irriteret, men det er vigtigt bare at lade det ligge. Der kommer aldrig noget godt ud af at indlede sig på en diskussion der. Jeg har også haft det lidt vanskeligt med internettet og har været nødt til at lukke min personlige Facebook-profil, fordi jeg ikke er af den generation, og hvis folk skriver et eller andet lort, har jeg lyst til at finde deres IP-adresse og tage hjem og snakke med dem. Det må jeg ærligt indrømme. Jeg synes det er en underlig måde, folk henvender sig til hinanden på på nettet. Men for det meste skal man bare lade tingene ligge, og for mig har det så betydet, at jeg har slettet den profil.

Var det noget bestemt, der gjorde udslaget?

– Jeg endte med at sidde og se på opslag fra Den Korte Avis og sådan noget, og altså… Jeg har det fint nok med at have fans, der stemmer DF, det skal der fucking også være plads til, men jeg synes også, det er vigtigt, de ved, hvor jeg står –at jeg synes, det er en upassende politik. Og så blev jeg bare ked af at læse alle de der opslag, for det kunne jeg ikke lade være med.

Går det dig på, når folk for eksempel antaster dig i byen, eller kan du lade det ligge rent mentalt?

– Det kan godt gå mig på, når jeg føler, mine grænser er blevet overtrådt. Især fordi jeg rigtig gerne vil møde verden positivt og med et smil – også selvom jeg godt kan have det lidt omvendt indeni nogle gange. Og så kan det godt nage mig, hvor jeg tænker: "Jeg burde have sagt noget…", men hvis jeg havde gjort det, var jeg jo bare blevet endnu mere træt af det, for jeg synes virkelig, det rigtige at gøre er, at smile sig ud af tingene. Det er i hvert fald det, jeg er kommet længst med i mit liv. Hver gang jeg har givet los for impulserne og har svinet nogen til, så har jeg det vildt dårligt bagefter.

Meget apropos handler nummeret Ud Af Mørket om at have en skyggeside. Hvordan vil du beskrive din egen skyggeside?

– Den er …vred. Den føler sig misforstået – tit grundløst – og så har den svært ved at være på jorden, men vil gerne ud i universet for at kunne overskue det hele. Men en del af det sidste handler også om bare godt at kunne lide at fyre den af – og det er ikke nødvendigvis udelt negativt, men det har været problematisk for mig, når det har taget for meget over. Især når det bliver blandet for meget med vreden. Men sangen handler også om at møde en, der kan hjælpe med at rive forbindelsen til mørket over.

Kan der være en drivkraft i at have en skyggeside?

– Det tror jeg faktisk, nu du siger det. Der jo både en positiv og en negativ vrede i hvert fald. Når vi for eksempel skulle spille i Randers for fem mennesker med Gypsies, var det jo meget godt at kunne sige: "Fuck det, hvis folk ikke forstår det her, er jeg ligeglad. Så giver vi den bare endnu mere gas!" Sådan var det med Gypsies, og sådan er det også nu, når jeg er ude at spille selv. Vreden er i øvrigt naturligvis ikke rettet mod de fem, der var til koncerten, men mod alle dem, der ikke var dukket op, haha! Det er der helt sikkert en energi og en drivkraft i.

 

Hobbitter på den dårlige måde

Singlecoveret til Ud Af Mørket er en tegning af en bisonokse, og på siden af maven har Shaka også tatoveret en flok bisonokser, der symboliserer de amerikanske "buffalo soldiers", som Bob Marley også synger om. Et regiment af sorte amerikanere, der kæmpede for et samfund, der i virkeligheden ikke ville dem og ikke ville lade dem være ligeværdige. For Shaka ligger der en inspiration i, at der er en masse at kæmpe for, selvom man ikke føler sig set i samfundet. Og det at være halvt sort amerikaner er da også noget, han har mærket gennem tiden.

– Jeg har oplevet at blive kaldt forskellige ting, og jeg har oplevet, at der var et arbejde, jeg ikke kunne få, men jeg synes ikke, jeg har været særlig hårdt ramt i forhold til, hvordan det er for nogle andre.

Hvad er det for andre?

– Der er en masse unge mænd på Nørrebro på 15-16 år, der er så langt uden for samfundet, som man nærmest kan være. De ved, at politiet hader dem, de ved, at politikerne hader dem, og de ved, at danskerne hader dem. Det er ikke noget, de tror, det er noget, de ved. Og sådan er det jo ikke nødvendigvis i virkeligheden, men når det kommer dertil, synes jeg, samfundet har et stort problem, og jeg bliver ked af, at måden, man vil løse det på, er ved at skælde mere ud.

Ja, nu har vi jo også fået en integrationsminister, der har en lidt …speciel tilgang til tingene…

– Ja, Støjberg er jo helt gal. Det er utroligt, at vi kan sende bombefly af sted og så samtidig nægte at tage imod de flygtninge, det forårsager. Det er utroligt, at vi er gået ind i en ulovlig krig i Irak på et forkert grundlag, og så bare nedlægge kommissionen. Jeg er fuldstændig målløs. Det er jo ikke fordi, at jeg sidder og siger, at Socialdemokraterne har gjort det skidegodt, for der har også været meget pis, men jeg synes, de ting, der er foregået efter det sidste valg er værd at skamme sig over. De kan sige, hvad de vil, men faktum er nu engang, at Danmark er multikulturelt, og det kommer de ikke til at kunne lave om på. Det eneste, de kan gøre, er sådan set at få det til at fungere dårligere og sørge for, at det bliver meget hårdt for nogle folk, og det er jo pisseærgerligt.

Og på sigt vel også hårdere for Danmark, fordi udlandet ikke ser med milde øjne på mange af de ting, der foregår.

– Absolut. Vi er sådan nogle små hobbitter – på den dårlige måde. For mig at se er et samfund ligesom en familie. Hvis der er nogle i familien, der har det hårdt, så hjælper man. Men der er visse folk i den debat, der kører for tiden, der synes, man godt kan have et samfund, hvor det er "os og dem", men det giver ikke nogen mening at se på et samfund på den måde. Man bliver nødt til at få det til at fungere.

Din mor er praktiserende buddhist, og for et stykke tid siden lavede du et nummer til udgivelsen Lydspor Fra Biblen. Hvad betyder religion for dig?

– Meget. Åndelighed generelt er vigtigt. Jeg ser mig selv som kristen, og min mor har været rigtig god til at introducere mig til buddhismen, og jeg synes, filosofien giver rigtig god mening. Det er som om, meget af det hænger sammen, Jeg synes, jeg forstår kristendommen ret godt, min bedstefar var teolog, og hans far var præst, og jeg synes, de var eksponenter for den gode kristendom. Den åbne kristendom, hvor næstekærlighed ikke handler om den person, der står lige ved siden af dig, men betyder, at alle er din næste. Det dobbelte kærlighedsbudskab er også vigtigt. Jeg har ikke de store forestillinger om Himmel og Helvede ­– det er ikke på den måde, jeg bruger kristendommen, men mere som filosofiske og moralske grundlag, som man i øvrigt sagtens kan have, selvom man er ateist.

Hvad er det vigtigste for dig her i livet?

– I gamle dag havde jeg sagt "musikken". Men lige nu vil jeg nok sige det sådan, at det er mit liv, der er vigtigt for mig. Forstået på den måde, at det er vigtigt for mig at få noget kvalitet ind i det, i mit forhold og samværet med familie og venner på en måde, så musikken stadig kan være det, jeg beskæftiger mig mest med. Men hvis jeg skal sige, hvad jeg ikke kan leve uden, så er det musikken.

 

Gæsterne på Til Vi Ligger:

Medina

– Dels synes jeg, hun synger rigtig fedt, og jeg har haft lyst til at lave noget med hende, lige siden vi spillede med hende i Gypsies, men der skulle også være det rigtige nummer til det. Allerede da beatet til nummeret blev lavet, kunne jeg høre hendes stemme hen over det, og jeg skrev omkvædet til sangen med hende i tankerne.

Jooks

– Han er for vild. Han er en rigtig tekstmand og kan virkelig noget med ord. Og så er jeg vild med hans levering og flow. Det bryder med mange af de andre ting, man hører derude. Det er ret originalt. Han er velartikuleret og tænker over tingene.

Simon Kvamm

– Jeg mødte ham et år til enten Skive eller Nibe Festival, hvor vi begge to var ret fulde, og jeg spurgte ham, om han måske kunne have lyst til at være med på et nummer, og så sagde han bare "nej, det kan jeg da overhovedet ikke." Og jeg tænkte: "Nå, det var sgu da en frisk måde at sige det på." Derefter gik der noget tid, og jeg mødte ham igen, efter jeg havde udgivet den anden plade, hvor han sagde: "Shaka, vi kender jo hinanden, og du arbejder tit sammen med forskellige folk. Hvorfor har du egentlig aldrig spurgt mig?" Og så måtte jeg jo bare sige: "Hvad siger du, Simon!? Kan du slet ikke huske, at jeg har spurgt dig?" Og det kunne han ikke, så det havde været en rigtig god aften, haha! Nummeret er lavet med ham i tankerne. Det har længe ligget i kortene, at vi skulle lave noget.

Rasmus Walter

– Jeg kan virkelig godt lide Rasmus Walter. Jeg synes, Endeløs er helt forrygende, og jeg elsker hans stil og hans stemme, og jeg har altid syntes, han var en flink fyr. Jeg havde egentlig tænkt, det skulle være en rapper, der skulle medvirke, men da idéen om, at det kunne være Rasmus, opstod, fik vi det til at ske i 11. time, og jeg er virkelig glad for, at han er kommet med på det nummer.

Se en flot ny billedserie med Shaka Loveless

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA