"Det er tid til at tage skeen i den anden hånd og indføre noget mere retfærdigt. Også i et håb om, at andre kulturbrancher kan lære af de fejl, som vi i musikbranchen har oplevet"
Dette debatindlæg er udtryk for skribenternes egne holdninger. Forfatterne til indlægget er bestyrelsesmedlemmer i foreningen Autor / Komponister og sangskrivere.
Det er ikke noget nyt, at de økonomiske strukturer i musikbranchen har spillet fallit. Skaberne og artisterne har mere end svært ved at få en rimelig betaling for deres musik på streamingtjenesterne, mens tjenesterne – store tech-virksomheder som Spotify og Apple – tager en god bid af kagen.
Den bagvedliggende økonomiske fordeling for de store tjenesters vedkommende er det, man kalder for en pro-rata-model. Her bliver samtlige streams i en given periode samlet i en stor pulje, og indtægterne bliver fordelt i procent til de kunstnere, der er blevet streamet. Det lyder på overfladen rimeligt, men metoden tager ikke højde for lyttemønstrene hos den enkelte lytter - og bliver dermed en skæv og uetisk fordeling, hvor de allerstørste internationale navne suger alle pengene fra vækstlaget og de lokale artister.
Som den største organisation for komponister og sangskrivere i Danmark (Autor, red.) ønsker vi den model ændret. Vi vil arbejde for, at der i Danmark – og gerne resten af verden – bliver indført en mere retfærdig, "brugercentreret" model. På engelsk kaldet user centric model. Modellen sikrer, at lytternes abonnementsbetalinger kun bliver uddelt til de kunstnere, som de rent faktisk lytter til.
Læs også: Så mange gange skal en sang streames for at være royaltyberettiget i 2024
Det kan være svært at se forskellen, så lad os se på et eksempel. To lyttere betaler 5 kr. om måneden i abonnement til en streamingtjeneste. Den ene lytter (A) streamer en sang 99 gange, mens den anden lytter (B) streamer en anden sang 1 gang. I pro-rata-modellen vil den ene sang få 9,9 kr. og den anden sang få 0,1 kr. De facto betyder det, at indtægterne fra lytter B – der kun har hørt én sang én gang – betaler stort set hele sit abonnement til en sang, vedkommende aldrig har lyttet til.
I en brugercentreret model vil den ene sang få 5 kr. og den anden sang få 5 kr. fordi ens kontingent kun vil gå til de artister, man lytter til. Altså en markant forskel på de to modeller, og med den brugercentrerede model vil du som abonnent vide, at dine penge går direkte til dem, du lytter til.
Udover selve den økonomiske ændring vil modellen også kunne komme snyd til livs, og samtidig vil den give mere fair betaling til musikskaberne og dermed motivere til mere aktive fanrelationer. For lytteren vil det formentlig også give en større følelse af retfærdighed og nærhed - at man ved, at ens abonnement går direkte til de kunstnere, man lytter til.
Det er dog også vigtigt at understrege, at hele økonomien omkring streamingindtægterne i musikbranchen er skæv og urimelig. Den brugercentrerede model er et vigtigt skridt mod at ændre på fordelingen, men den kan ikke stå alene. Vi skal også kigge på det økonomiske split mellem de mange interessenter på en udgivelse.
Musikbranchen har været prøveklud på digital transformation – fra fysisk salg af musik til abonnementsbaserede tjenester. Nu har én model været afprøvet, og vi kan se de uhensigtsmæssige konsekvenser, den medfører. Det er tid til at tage skeen i den anden hånd og indføre noget mere retfærdigt. Også i et håb om, at andre kulturbrancher kan lære af de fejl, som vi i musikbranchen har oplevet.