De mest spændende shows, der stadig er ledige billetter til
Sommeren nærmer sig, og det betyder, at koncerterne for alvor rykker ud fra spillestederne og ind på festivalerne. Der bliver dog stadig holdt "rigtige" koncerter – her er juni måneds mest spændende, som der stadig er ledige billetter til i skrivende stund.
Gladys Knight – musikalsk ikon siger farvel
Et af musikkens største soul-ikoner drager på sin Farewell Tour. Hun har været en fuldstændig essentiel skikkelse i musikbranchen og har vundet intet mindre end syv Grammys siden karrierens begyndelse i 1950’erne. Nu gæster hun Danmark og kommer på besøg i Operaen, og vi tror, det bliver rigtig godt.
Kan opleves her:
31/5 Operaen, København
Patti Smith – legende på besøg
Man kan ikke sige punkrock uden at sige Patti Smith. Hun har manifesteret sig som et af de største navne gennem snart fem årtier. Hun debuterede i 1975 med albummet Horses, som er gået over i historien som et af de bedste og vigtigste musikudgivelser nogensinde – og vi håber og tror, at vi får lidt derfra, når hun spiller i KB Hallen.
Kan opleves her:
1/6 KB Hallen, København
Rammstein – pyroteknik for alle pengene
Sidst Rammstein spillede i Danmark, var vi tæt på at miste vores øjenbryn til al den pyroteknik, som det tyske band har med sig på scenen, og mon ikke det bliver lidt samme oplevelse denne gang. Rammstein er uimodståelige på en scene, hvor der altid er fuld smadder og kæmpe sceneshow.
Kan opleves her:
2/6-3/6 Odense Dyrskueplads (få billetter)
Wu-Tang Clan & Nas – unik oplevelse med hiphopstjerner
Vi kunne næsten ikke tro vores øjne, da Wu-Tang Clan og Nas annoncerede, at de ville tage deres NY State of Mind Tour med til København, men nu er det lige oppe over, og vi er sikre på, at det bliver en aften med kæmpe hits og karisma til fingerspidserne. Som hiphopelsker må man ikke gå glip af det.
Kan opleves her:
3/6 Royal Arena, København
Lera Lynn – multitalent udvisker genregrænser
Lera Lynn fik sit store gennembrud i 2014, hvor hun medvirkede i serien True Detective som en ensom trubadur med sangen ”My Least Favorite Life”. Siden da har hun forsøgt at udviske grænserne mellem genrer og forme en lyd inspireret af art-pop, indie-folk og yderkanterne af amerikansk rootsmusik.
Kan opleves her:
8/6 VoxHall, Aarhus
Deep Purple – mastodonter indtager Tivoli
Det legendariske rockband Deep Purple debuterede for 55 år siden og var tidlige pionerer for den hårde rock, som de har været med til at skabe og udvikle op til i dag. Nu er de tilbage i Danmark. Gruppen har ufattelige hits bag sig, som de forhåbentligt tager med, når de indtager Tivoli denne sommer.
Kan opleves her:
9/6 Tivoli, Plænen
The Lumineers – folk-pop, der ikke er til at stå for
Der dufter altid lidt af halmballer, når The Lumineers går på scenen. Deres blanding af folk og pop er både charmerende og velproduceret, og de viser gang på gang, at de er indbydende og smittende, når de står på en scene. Tag din yndlingsperson under armen og gør klar til fællessang til en stemningsfuld aften.
Kan opleves her:
9/6 Falconer Salen, København
Scorpions – rock believers i Royal Arena
Scorpions tager deres 1
9. (!) studiealbum Rock Believer med i Royal Arena, når de denne juni kommer til København. Under pandemien trak bandet sig tilbage til studiet i deres tyske hjemby, Hannover, og resultatet taler for sig selv. Det er svært at stå stille og svært ikke at give sig hen til de rockede toner.
Kan opleves her:
12/6 Royal Arena, København
Rakim – byd velkommen til
en fuldkommen eminent rapper
Det er ikke hr. hvem som helst, der kommer og spiller i Pumpehuset denne måned. Man genkender straks stemmen, så snart han går i gang med at rappe. Rimene er tætte, og flowet er afslappet og overlegent. Rakim har nemlig evnen til at få folk til at lytte og til at starte et dansegulv – som vi glæder os til at betræde.
Kan opleves her:
15/6 Pumpehuset (udsolgt), København
17/6 Pumpehuset, København
Maggie Rogers – giv dig hen til de store følelser
På sit seneste album, Surrend
er, har amerikanske Maggie Rogers afsøgt de store følelser, og dem kommer der til at være plads til, når hun endnu engang spiller Store Vega op. Rogers formår at skabe et rum til sine koncerter, hvor der er plads til de våde tårer og de store dansetrin, så glæd dig!
Kan opleves her:
18/6 Store Ve
ga, København
Puscifer – ørkenbandet væ
lter Vega
Puscifer blev skabt et sted i Arizonas ørken, og de er et elektro-rockband, multimedieoplevelse og omrejsende cirkus. Gruppen er kendt for deres medrivende liveshows, der udvisker grænserne mellem koncert og teater. Det er et show, de har bragt til scener overalt – fra Coachella til Bonnaroo.
Kan opleves her:
20/6 Store Vega, København
Mount Eeerie – lad tårerne falde
I 2016 døde manden bag Mount Eerie, Phil Elverums kone af kræft, og det beskrev han på sine efterfølgende to album, som er så hjerteskærende gode, at man næsten tror, at det er løgn. Når han spiller sine to koncerter i Danmark, bliver det derfor i et rum, hvor smerten italesættes, og tårerne gerne må falde.
Kan opleves her:
21/6 VoxHall, Aarhus
22/6 Poesiens Hus, København
Chris Isaak – verdenshit fra verdensstjerne
I løbet af sin mere end tre årtier lange karriere har den platinsælgende og Grammy-nominerede sanger og skuespiller Chris Isaak optrådt for udsolgte sale over hele kloden med sit mangeårige band Silvertone. Nu – 30 år efter gennembrudshittet ”Wicked Game” – skal vi nyde alle hitsene i Amager Bio.
Kan opleves her:
27/6 Amager Bio, København
Depeche Mode – stadionrock af højeste kaliber
Vi tør næsten godt love, at du kommer til at kunne synge med på nogle af de store hits, som Depeche Mode tager med sig i Parken, når de kommer forbi denne måned. Bandet behøver efterhånden ingen introduktion, for det bliver næsten ikke større – eller bedre, er vi sikre på.
Kan opleves her:
27/6 Parken, København