Eee gee spiller til GAFFA-Prisen i Musikhuset Aarhus 2. marts og fortæller her om otte sange, der betyder noget særligt for hende
Eee gee spiller til GAFFA-Prisen i Musikhuset Aarhus 2. marts og fortæller her om otte sange, der betyder noget særligt for hende. Hør sangene på en playliste nedenfor.
Denne sang husker jeg tydeligt fra min barndom:
Min mor hørte Carpenters på repeat derhjemme, så især ”(They Long To Be) Close To You” gør mig helt barndoms-nostalgisk
Denne sang gør mig sentimental:
Da jeg slog op med min kæreste i 2011, hørte jeg ikke andet end Antony & The Johnsons, især ”Hope There’s Someone” var mit dramatiske teenage-hjertesorgs-soundtrack. Der er noget helt lækkert patetisk trist og ærligt ved det album, hvis man lige har brug for en melankolsk krammer. Hendes stemme er perfekt klassisk Nina Simone-omfavnende, filmisk og karismatisk, helt klart også en stemme, der deler vandene, fordi den er så intens.
Denne sang vender jeg altid tilbage til:
Veronica Maggios ”Snälla bli min” er så flot skrevet, helt absurd simpelt og konkret, et hjerteskærende smukt og trist enkelt øjeblik. Jeg elsker, hvordan historien udfolder sig i nutid, den er ikke tætpakket med smukke metaforer, den er bare præcist og perfekt rørende skrevet. For mig er den et usnobbet klasseeksempel på, når en sang formår at få min opmærksomhed fra første linje.
Denne sang minder mig om den første gang, jeg var forelsket:
Den første fyr, jeg var virkelig forelsket i i 8.-9. klasse var kæmpe Radiohead-fan, så jeg blev selvfølgelig også besat af det lydbillede, han elskede. Specielt OK Computer-pladen med ”Exit Music (for a Film)” sender mig tilbage.
Denne sang har jeg på heavy rotation lige nu:
Jeg viber ret meget over det 70’er-vibey indie/folk/pop New York-par Sam Evian og Hannah Cohen for tiden. De har hver deres projekter, men har også sammen lavet sangen ”Dream Free”. De bor i et hus i upstate New York og har et vidunderligt studie, hvor blandt andre Big Thief også indspiller. Jeg har et kæmpe pophjerte, men hver gang jeg kan mærke, jeg får bare den mindste lille radiohitliste-angst, søger jeg mod sange, der bare virkelig lyder af mennesker, som skriver sange, fordi de ikke kan lade være. Det synes jeg, ”Dream Free” lyder af.
Denne sang er min ultimative party starter:
Niki & the Doves “So Much It Hurts”. Der er ikke noget som længelsfulde desperate slow disco bangers. Jeg føler altid, min jam er slutningen af festen-sangene, jeg er ikke så god til at starte festen. Men efter partykurven har peaket, og folk ikke har brændende behov for at høre alle de mere energiske bangers, elsker jeg at have det helt Niki & the Dove-lækkert.
Denne sang ville jeg ønske, jeg selv havde skrevet:
”Communication” med The Cardigans. Åååååh. Den får mig hver gang. Tidløs tekst og for evigt gode melodier. En sang, der taler til alle, man kan altid lære at blive bedre til at kommunikere. Den minder mig også altid om at date besværlige typer, og om at man skal slippe relationen eller kæmpe for den.
Denne sang skal spilles til min begravelse:
Lad os lige slutte livet lidt dramatisk med ”Life on Mars” med David Bowie. Jeg håber, når jeg tager herfra, hvis den her sang blev spillet som en lille surprise fra det hinsides, at mine nærmeste måske kan tænke, at livet er smukt og stort, og at der også er mere, end hvad vi ser. Og så forhåbentlig tænker de, jeg har haft et vidunderligt liv, hvor jeg nåede alle de ting, jeg drømte om, så det slet ikke er så trist, at jeg løb tør for tid.
LÆS OGSÅ: EEE GEE-ANMELDELSE: Dansk debutalbum er en ægte vinder
