Resultater fra en stor dansk festival og fra egne rækker giver et klart svar
Ole Rosenstand Svidt er konstitueret chefredaktør på GAFFA
Vi er langtfra færdige med at diskutere DR1’s yderst tankevækkende dokumentar Sexisme i musikbranchen, der blev vist i juni. Diskussionen fortsatte blandt andet i en paneldebat på årets Smukfest, hvor en række af de medvirkende kvinder fra dokumentaren var inviteret, og samtalen handlede blandt andet om kvoter. Altså: Når der nu er en markant overvægt af mænd i stort set alle hjørner af den professionelle rytmiske musikscene – selvom der ellers går nogenlunde lige mange piger og drenge på landets musikskoler - skal man så arbejde med kvoter for i ligestillingens navn at få flere kvinder ind på eksempelvis radiostationers og streamingtjenesters playlister og ind i mediebilledet generelt, ind på pladeselskaber – både som udgivende kunstnere og som ansatte - og i det hele taget flere kvinder ind i musikvirksomheder, brancheorganisationer, bestyrelser med mere?
Mit forhold til kvoter er pragmatisk: Lad os indføre dem og se, om de virker. Og det gjorde vi faktisk allerede under min fremragende forgænger Sidsel Thomassen, der kort efter sin tiltræden i 2017 besluttede, at vi så vidt muligt skulle have nogenlunde lige mange mænd og kvinder (og i det hele taget mere diversitet, også med hensyn til etnicitet, seksualitet med mere) på forsiden af GAFFA i løbet af et år, også selvom udbuddet af professionelle mandlige kunstnere og bands bestående af mænd var meget større end det tilsvarende for kvinder – og denne skævhed havde afspejlet sig på bladets forsider i hele dets mere end 30-årige levetid. I alle Sidsels fem år som redaktør lykkedes det fint at have nogenlunde lige mange mænd og kvinder på forsiden – vel at mærke alle kunstnere, der havde både den kunstneriske kvalitet og publikumsmæssige pondus, som det kræver at komme på forsiden for at vække folks opmærksomhed. Vores glimrende læsertal var i øvrigt stabile hele vejen.
Jeg besluttede derfor uden tøven at videreføre traditionen, da jeg overtog stafetten som chefredaktør 1. januar 2023. Og i øvrigt udvide den lidt, så jeg også forsøger at have nogenlunde lige mange interviews med mænd og kvinder inde i bladet. Anmeldelserne er vi ikke kommet til endnu, der er stadig flest mænd – til gengæld anmelder vi rigtig mange især danske album og koncerter med kunstnere af alle køn.
Argumentet imod denne kvoteordning er, at det så statistisk er meget lettere for kvinder at komme på forsiden af GAFFA end for mænd, hvis kvinderne i forvejen er sikret halvdelen af pladserne, samtidig med at bruttotruppen er meget mindre end mændenes. At det er synd for de mænd, der så kommer bag i køen, og for de kvinder, der måske tror, at de bare kommer på forsiden for at opfylde en statistik. Men det er altså ikke nok at have det rette køn. Man skal også, som sagt, have kunstnerisk tyngde og tilpas bred appel. Og hvis strukturer i musikbranchen gør, at den i princippet nogenlunde lige store tilgang af drenge og piger fra musikskolerne (hvoraf mange selvfølgelig ”bare” dyrker musik som en hobby og ikke som en potentiel levevej) bliver skævvredet på vej mod en professionel musikalsk karriere, så ser jeg ikke noget problem i at prøve at vride den lidt ud igen. Og der er altså ikke nogen, der er garanteret en forside på GAFFA, uanset køn.
Roskilde Festival havde i øvrigt en lille overvægt af kvinder på deres program i år, som den eneste danske festival. Festivalen var også i år udsolgt, kvalitetsniveauet var højt som sædvanligt, og publikum havde en fest. Så ja, kvoterne virker. Det kan sagtens lade sig gøre med ligestilling på scenerne.
LÆS OGSÅ: GAFFA tilslutter sig Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling som det første medie
