Rejseberetning: Ukraine rocker trods krigen – kapitel 7 af 9

I Ukraine spiller musikken stadig på trods af mere end to års krig. Den danske organisation Ukraine Rocks har arrangeret ture med ukrainske bands uden for landet og inviteret det danske metalband Crown the Beast og det tysk punkband Hello Pity til at turnere i det krigshærgerede land sammen og give koncerter med lokale bands. Vi er i gang med syvende del af rejseberetningen fra en af arrangørerne. Læs de tidligere dele her.

Vejen fra Dnipro til Mykkolaiv er meget ujævn. Der er også her mange militære kontrolposter, og en masse ”pindsvin” fortæller om et land i krig. Pindsvin er store metalkonstruktioner lavet af gamle togskinner og lignende, der er svejset sammen. De bruges til at blokere veje og trafikpunkter, så kampvogne og lignende ikke kan køre og dermed bliver gjort ukampdygtige. Mykolaiv er ligesom Kharkiv en by, der har været under mange angreb. I de første måneder af krigen 2022 var Mykolaiv næsten omringet af russiske styrker. Mykolaiv ligger ved Dniprofloden og forbinder Kherson-regionen med resten af Ukraine. Mykolaiv har stor strategisk betydning, men der er også mange vigtige militære mål. Der er et stort skibsværft, akademier og andre strategiske mål i byen.

Det lokale spillested i Mykolaiv hedder RockHata. Det ligger i en rød treetagers bygning i byen centrum. På den røde facade er der med graffiti malet en kat med maskingevær i ukrainsk militæruniform. RockHata står der skrevet med store bogstaver. Spillestedet ligger i kælderen godt skjult for omverdenen og for mulige missilangreb. Lokalet er aflangt med en mindre bar forenden. RockHata er en rigtig undergrundsbar med hjemmelavede ukrainsk horilka, shalo (fedt) og andre lokale retter. Hata betyder hjem, men et landligt, hyggeligt hjem, og det er, hvad det er. Her er der fotografier fra de sidste årtier med kunstnere, der har optrådt. Der står en motorcykel ved den ene væg, og stedet er proppet med alt muligt. RockHata er kendt for sine mange horilka i alle mulige smagsvarianter, og der er mere end fyrre slags. Horilka er en form for hjemmebrændt kryddersnaps. Ejeren kaldes Chief, og han ligner en indianer med sin brune hud, lædervest og lange sorte, krusede hår. Over for baren er der endnu et lokale, hvor bands optræder. Der er en mindevæg fyldt med fotografier for de stamgæster, der er døde i krigen.

Mykolaiv er på grund af krigen blevet tildelt Danmark som ukrainsk venskabsregion og venskabsby. Derfor er koncerten af bystyret i Mykolaiv blevet rykket til byens ungdomskulturpalads med plads til 800 unge. Koncerten skal markere de stærke bånd mellem Danmark og Ukraine og symbolisere venskabstanken. Den danske ambassade er inviteret, og ungdomshuset i Mykolaiv er også blevet kontaktet, men de har desværre for travlt til at komme og ønsker ikke deltage i markeringen af venskabet mellem Danmark og Mykolaiv.

Byens ungdomskulturhus er et stort palads lidt udenfor byen, hvor større arrangementer afholdes. De store farvestrålende plakater på murene fortæller om de kommende koncerter og teaterstykker. Ejeren løfter nogle af de flotte, store plakater med sangere og skuespillere i smukke kostumer og viser os de store skudhuller og missilfragmenter i spillestedets ydervægge. Mykolaiv var i krigens første måneder under belejring og blev bombarderet og angrebet flere gange, og der døde mange her i krigens start, fortæller han. Indenfor er der lavet en fotoudstilling, hvor en lokal fotograf dokumenterer situationen i byen og regionen. Der står indsamlingsbokse, og der kan til aftenens koncert doneres til Røde Kors, og al entre går også til Røde Kors. Stedet er som en meget stor gammel biograf eller teatersal. Der er plads til 800 gæster, og stolerække efter række går fra scenen og op til bagvæggene.

Vi bliver også vist beskyttelsesrummet under jorden. Hvis sirenerne går i gang under koncerten, skal vi gå ned i beskyttelsesrummet. Der er to store backstagerum med store spejle i røde rammer og polstrede røde stole. Det hele er lidt slidt. Der står en kasse øl og to flasker lokal brandy. En kakerlak løber ind under bordet. Vi sætter os og åbner en øl. Byens unge er superglade for, at der endelig kommer udenlandske bands til byen. Det er første gang under krigen. Allerede flere timer før koncerten begynder, fyldes der op udenfor. Der snakkes på engelsk mellem de unge ukrainere, tyske og danske musikere. Det er igen den nye, unge generation, der kommer, og så de gamle punkere og metalfolk. Den fortabte generation ser man heller ikke her. Det er for mange af de unge den første koncert med punk- og metalmusik. Det er muligheden for endelig at komme til koncert igen og opleve bands fra udlandet, der tiltrækker dem.

Hello Pity og Crown the Beast bliver behandlet som verdensstjerner, og det smitter af på musikken. Der er meget mere selvsikkerhed og frækhed end de foregående aftener. Colin fra Hello Pity lægger sin jakke og hat og optræder, som han selv formulerer det, nøgen. Stemningen er helt speciel, elektrisk, og da Crown the Beast går på scenen, bliver alle de unge inviteret op til dem. De danser, headbanger, vugger, svinger armene og synger med. Aleksander kan allerede flere af Crown the Beasts sange. Han bliver kaldt hen til mikrofonen og får lov at synge et nummer. Han jubler og hopper op i luften med et stort smil. Der er knus til forsangeren Jason, og han råber ud til publikum, mens han slår sig på brystet. Efter koncerten gives der autografer og der tages fotografier, og der gives igen og igen udtryk for, at det er fantastisk, at vi kommer og giver koncert i byen. 23.00 slukkes alt lys, og vi står pludselig i bælgsort mørke. Hurtigt bliver der organiseret nogle private biler, og kort tid efter sover alle igennem. Den følgende dag er der fridag, og RockHata inviterer på afterparty med mad og drikke hele dagen. Gæstfriheden er stor, og glæden ved at have os som gæster er enorm.

Fortsættelse følger i morgen.

LÆS OGSÅ: Rejseberetning: Ukraine rocker trods krigen – kapitel 6 af 9