Rejseberetning: Ukraine rocker trods krigen – kapitel 4 af 9

Den danske organisation Ukraine Rocks har arrangeret ture med ukrainske bands uden for landet og inviteret det danske metalband Crown the Beast og det tysk punkband Hello Pity til at turnere i det krigshærgerede land sammen og give koncerter med lokale bands. Her følger kapitel fire af rejseberetning fra en af arrangørerne. Du kan starte forfra ved at læse kapitel 1 her.

Turen fra Chernivtsi til Lviv er med morgentog, og vi sover hele vejen. I Lviv mødes vi med det lokale band Beton, der er et af de mest populære bands i byen. Deres forsanger har været i militæret som læge de sidste to år. Spillestedet hedder direkte oversat Under Dukketeatret. Det er en smuk gammel bygning med figurer og flot arkitektur fra slutningen af det nittende århundrede. Det fungerer stadig som teaterhus og dukketeater. Stedet har de sidste årtier været et af de mest populære undergrundssteder i Lviv. Under Dukketeatret ligger to etager under jorden og er godt beskyttet i tilfælde af angreb. Det er et stort lokale med sorte vægge. For enden er der en scene og en interimistisk bar. Backstage er et sidelokale til scenen, og her hænger der store dukker fra loftet og et par kæmpe dukkemasker hænger på væggen. På det sortmalede betongulv i salen er der malet et par teatermasker. Det er en mandag aften, og der er kun solgt 32 billetter i forsalg. Der er lige blevet lavet nye regler for indkaldelser, og alle frygter, hvad det kommer til at betyde.

Spillestedets leder Ollia er dedikeret til musik, kultur og kunst. Hun er lige kommet hjem fra en rundrejse i Europa, hvor hun forsøger at tiltrække udenlandske kunstnere til Ukraine. Hun er selv arrangør af musikfestivaler og underviser i sang.

”Når jeg siger ”Kom til Ukraine”, så tror alle, bomberne falder med det samme, man krydser grænsen. Fuck, vi prøver leve et normalt liv her med vores skøre nabo, og vi har også brug for kunst og kultur,” siger Ollia. Hun er meget glad for, at Ukraine Rocks kommer til Lviv. Hun håber turneen bliver en stor succes, og at det kan hjælpe med at tiltrække flere udenlandske kunstnere.

Forsangeren Andriy fra Beton istemmer. Han har selv været ved fronten de sidste to år, hvor han i sin fritid sang og spillede for sine soldaterkammerater. Han ved, hvor meget det betyder med musik og koncerter. Andriy er nu hjemsendt, og han arbejder med rehabilitering af ukrainske soldater. Han har oplevet krigen på egen krop og har haft skrækkelige oplevelser. Det værste, han har oplevet, var en situation ved fronten, hvor han var ude at hente sårede ukrainske soldater, mens fjendtlige tanks beskød dem. Han vågner stadig op om natten med mareridt. Andriy er enormt glad for, at det netop er punk og dødsmetal, der turnerer Ukraine rundt, for han oplever, at krigen ændrer folks opfattelse af undergrundscenen og punk og metal.

”Krigen betyder paradoksalt nok, at punk og metal bliver mere accepteret, for det er en musikstil, der spejler den situation, mange mennesker lever i. En kaotisk verden, hvor der er fokus på larm, energi, kaos. Punk og metalmusik formidler følelser, ord har svært ved at udtrykke. Vi spilles nu på mange radiostationer i Ukraine. Det skete aldrig før. Vi rammer tidsånden, og der er en ny generation af punk og metal folk, der kommer frem nu. Vrede, frustrerede unge. Der er nu punkere i gaden, langhårede unge metalfolk. Det er noget, der ikke har været de sidste 10 år måske. Andriy suppleres af Anton fra publikum: Rock, punk og metalmusik er for mig indbegrebet af situationen i Ukraine, og jeg tror, det er derfor, flere og flere begynder kunne lide undergrundsmusik. Den musik er et udtryk for vores situation. Tidligere var undergrundsmusik og især punk et udtryk for og oprør med staten, autoriteter og det etablerede. Nu er det musik, der kæmper mod ondskaben.”

Lyset slukkes, og Hello Pity går på scenen. Der bliver langsomt fyldt op, men allerede efter de første par numre er salen tæt på proppet, og de unge danser til de hårde rytmer fra det tyske post-punk-band. De afslutter med masser af råb og klapsalver og et ekstranummer. Efter koncerten kommer gæster hen til dem, giver dem knus og siger, de elsker dem, og det var fantastisk, at de kom. Crown the Beast går på og smiler ud til publikum. Unge mænd i bar overkrop, nogle med tandbeskyttere, kommer frem i forreste række og indtager deres positioner. Andre publikummer går et par skridt tilbage. Crown the Beast og deres dødsmetal er lige, hvad de unge muskuløse mænd har ventet på. Musikken starter langsomt op med bandets melodiske intronummer, og så trykkes der igennem med et bombardement af en konstant trommen og tunge guitar-riffs. Der bliver headbanget, og de unge tager mål af hinanden, finder øjenkontakt og løber så ind i hinanden, skubber, puffer, danser og går amok, mens musikken spiller, og lysstråler flagrer gennem mørket. Crown the Beast giver også et ekstranummer. Mængden vil have mere, men vi skal videre med nattog mod Kharkiv. Beton går på scenen, mens vi pakker sammen. Hele salen synger med på de utrolig populære sange. Andriy sender os af sted med klapsalver og store smil...

Fortsættelse følger i morgen.

LÆS OGSÅ: Rejseberetning: Ukraine rocker trods krigen – kapitel 1 af 9