Kellermensch

Dansk rockgruppe dannet i 2006 i Esbjerg under ledelse af sanger og sangskriver Sebastian Wolff med inspiration fra navne som Nick Cave & The Bad Seeds, Kaizers Orchestra og en række metalbands. Udgav deres selvbetitlede, anmelderroste debutalbum i 2009. Udsendte en international udgave af deres debutalbum i 2011 via Universal Music i Tyskland. Åbnede Orange Scene på Roskilde Festival i 2012. Har siden turneret i ind- og udland og udgivet velmodtagne album med lange mellemrum. Har spillet på så forskellige festivaler som Copenhell og Tønder Festival.

ANNONCE