Eksistentielle indiepop-perler fra Docle
Den 16. februar vender den svenske duo Dolce tilbage med sit tredje album. Første forsmag fra albummet er titelnummeret “Ett Liv”. Der ifølge bandet handler om:
”Et forsøg på at fange, hvordan det er at blive kastet frem i livet og på en eller anden måde håndtere det, der sker undervejs. At lære at gå, at være i et forhold, at bryde op, at klappe en kat, at glemme at ringe tilbage, at tilgive eller ikke at tilgive."
Dolce (Anna Levander og Leopold Nilsson) debuterede i 2014 med EP'en Green Heights og har siden udgivet to anmelderroste albums, Av liv och grönska og Ur aska.
På det kommende album dykker bandet ned i eksistentielle spørgsmål og minder. Om at gå fra barndommens til tider uendelige muligheder til at skulle træffe livsdefinerende beslutninger.
Gennem et organiske lydbillede tilsat mørke elektroniske elementer fortæller bandet smukke historier om det levede liv. Albummet er blevet til i samarbejde med ven og producer Mattias Glavå. På albummet kan man bl.a. opleve Alice Bomans fængslende vokal.