Three For Silver (US)
Er du til Tom Waits, Primus, Nick Cave og den gamle americana, der bevæger sig mod det mørke og urolige, så glæd dig til at opleve Three For Silver spille Devil Swing Doom-Folk.
I et powertrio-format anført af Lucas Warford repræsenterer amerikanske Three For Silver den nye generation af denne lyd med en virtuos musikalitet og en mørk, smuk sangskrivning.
Med udgangspunkt fra basen i Portland, Oregon, har Three For Silver med sine fem album turneret over hele verden, og når de rammer Aalborg, kan man glæde sig til især tonerne fra den seneste udgivelse – Modern Man – hvor bandet omfavner deres mere eklektiske side. Numrene svinger fra bas-rivende sømandssange til klassisk americana og folk-metal-ballader med mere bizarre stop undervejs.
Stöj Snak (solo)
Stöj Snak er en ScreamerSongwriter fra Aalborg, som leverer spillemandspunket folk tilsat en god portion skramlet gademusikantsattitude og masser på hjertet.
Lige dele Dylan, Dissing og Napalm Death er kogt ned til en folkpunk-sovs leveret med nerve og melodisk overskud af den veloplagte skriger-skjald og hans gøgler-entourage - komplet med akustisk guitar, vaskebræt, kontrabas og stage diving.
Stöj Snak har siden 2012 udgivet 2 album, 8 EP'er og 3 computerspil-soundtracks.
Bandet har dybe rødder i den europæiske undergrund og tæller medlemmer af Mighty Midgets, Columbian Neckties, Batholit m.fl. og spillet en lang række koncerter i både ind- og udland. Derudover hjælper bandets medlemmer med at drive det uafhængige pladeselskab 5FeetUnder Records, som har udgivet næsten 100 plader siden 2005.
Stöj Snak har nydt relativ stor anerkendelse på den alternative scene – specielt i udlandet. I Danmark er bandet stadig en eksklusiv delikatesse, som kun få indviede connaisseurer nyder godt af.En molotov cocktail af indignation, potent vaskebræt og melodisk følsomhed som efterlader sig en tyk dunst af oprør og idealistisk tro på en bedre fremtid.
lørdag – 15.11.2025 – 21:00 til 23:00