Nyhed

Cisilia spreder kærlighed sammen med fans i ny musikvideo

Den unge sangerinde deler hjerteballoner ud i Københavns gader i videoen til Unge Øjne

Den populære dancehall/pop-sangfugl Cisilia har været en tur på gaden i København for at dele ud af den gode karma, hun synger om i sin seneste single, "Unge Øjne". Til det har hun fået hjælp af en stor flok unge fans, og det er der blevet nedenstående musikvideo ud af.

"Unge Øjne" er titelmelodien til sangerindens debutalbum af samme navn, der udkom i maj i år, hvor vores anmelder skrev om netop dette nummer: "(...)derfor er det befriende at se en ung kvinde stå ved sig selv i sine tekster og opfordre andre til at gøre det samme, som på eksempelvis titelnummeret eller DNA."

Den bare 16-årige Cisilia er blevet annonceret som en af de optrædende til dette års Danish Music Awards, der løber af stablen den 7. november i Forum København. Derudover er hun til selv samme show nomineret til intet mindre end fire priser, herunder "Årets Danske Solist", "Årets Danske Hit", "Årets Nye Danske Navn" og "Årets Danske Popudgivelse".


Se den humørfyldte video til "Unge Øjne" herunder.

ANNONCE