Nyhed

Patrick Dorgan udgiver debutalbum i dag

Danske Dorgan udgiver i dag albummet Painkillers

Danskeren med den karakteristiske soulstemme, Patrick Dorgan, udgiver i dag debutalbummet "Painkillers". På albummet finder man blandt andre radiohittene "Marilyn" og "On The Way Down", som var med til at sætte Dorgan på det musikalske landkort. På pladen er også Dorgans nyeste single "Bitter". 

Med kombinationen af moderne pop og autentisk soul tager "Painkillers" dig gennem temaerne glæde, melankoli, livslede, frigørelse og forløsning. Alt sammen med Dorgans kraftfulde vokal i fokus.

Albummet er produceret af Pilo og Future Animals, der blandt andet også er Lukas Grahams faste producerteam. Med på produktionssiden er også amerikanske producer og teknikker David Labrel, som blandt andre har arbejdet med Ryan Adams og Fall Out Boy.


Patrick Dorgan har for nyligt annonceret, at han i januar 2016 vil starte sin Danmarksturné, hvor han spiller på intet mindre end 23 spillesteder landet rundt med sit husorkester. Turnédatoer samt billetter til diverse koncerter kan findes og købes via GAFFA Live.

Tracklisten på "Painkillers" er følgende:
Painkillers
On the Way Down
Amazing
Bitter
I Would If I Could
Risky Business
Hollywood
Lullaby
Marilyn
Amy

Hør Patrick Dorgans vokal i fuld flor på singlen "On The Way Down" her:

ANNONCE