Nyhed

Soulbomben Charles Bradley kommer til Danmark

Det amerikanske soulfænomen indtager København til april

Det 67-årige soulfænomen Charles Bradley giver koncert i Amager Bio onsdag 13. april.

Charles Bradley er det, man kan kalde en late bloomer. Efter at have levet et anonymt liv på gaden og haft en række dårlige jobs blev han opdaget af en repræsentant fra pladeselskabet Daptone Records. Han debuterede i 2011 med albummet " No Time for Dreaming", som gav ham en gennembrudoptræden på SXSW-festivalen i Austin, Texas. Den 1. april er han klar med sit tredje album "Changes".

Bradley er kendt for at være et festfyrværkeri af en liveperformer og har i den forbindelse fået prisen Best Live Act 2015 i Paste Magazine. Han har turneret i hele verden og spillet festivaler som Coachella, Glastonbury og Primavera Sound. Hans kommende album er da også at finde på Rolling Stones "Most Anticipated Albums of 2016"-liste.


Charles Bradley (US)

Amager Bio

Onsdag den 13. april


Forsalget starter onsdag d. 3. februar kl. 10 via GAFFA Live, www.amagerbio.dk og www.billetnet.dk.

Se sangen "Changes" her:


ANNONCE