x

Spice Girls-gendannelse nu endelig bekræftet

Spice Girls-gendannelse nu endelig bekræftet

Spice Girls, der med deres såkaldte ”girl power”-pop blev en gigantisk kommerciel succes i sluthalvfemserne, gendannes nu med henblik på en relativt omfattende verdensturné.

En tøvende Mel C har længe sat en stopper for gendannelsen, men har nu givet sit samtykke, og dermed er de fem poptøser klar til sammen at favne verden på ny. Turnéen starter til december i Los Angeles og slutter i Argentina et par måneder efter.

I forbindelse med turnéen, der i øvrigt anslås at indbringe hver pige 20 millioner pund, udgives ikke uventet et opsamlingsalbum.

Turnéplanen ser således ud:

2007:
7. december – Los Angeles
8. december – Las Vegas
11. december – New York
15. december – London
20. december – Köln
23. december – Madrid

2008:
10. januar – Beijing
12. januar – Hong Kong
17. januar – Sydney
20. januar – Cape Town
24. januar – Buenos Aires


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA