Vinylpladen i århundredets comeback

Det er lørdag formiddag. Stedet er pladebutikken Route 66 på Nørrebro i København. Den lille butik er fyldt med vinylkasser. På væggene hænger lp-covers side om side med kultegnede portrætter af rockmusikkens største stjerner. Leonard Cohen, Tom Waits og Amy Winehouse skuer med faste blikke ud over butikken. Imens gennemleder de fem-seks kunder vinylkasserne. Afslappede. Tavse. Koncentrerede. Blandt kunderne er Patrick Lemming, 27 år. Han forklarer sin interesse for at lytte til vinylplader på denne måde:

"At sætte en vinylplade på er ligesom at sætte ild i pejsen. Man kan jo også få varmen ved at tænde for radiatoren i stedet for pejsen. Sådan sagde Tim Christensen engang. Jeg synes, det passer meget godt vinylen kan altså noget andet".

Vinylpladen var stort set dømt ude af musikmarkedet omkring år 2000, men siden da har musikbranchen oplevet et fortsat stigende salg af vinyler. Vinylen kan give en anden oplevelse, end den digitale musik kan, lyder en forklaringerne fra musikforskere og musikbrugerne.

Stigning på mindst 1724 procent

Cd'en havde omkring år 2000 gjort sit store indtog, og i takt med stigningen i online streaming-tjenester og musikdownload var vinylen kun for en lille eksklusiv gruppe. De færreste havde pladesamling stående fremme, og "Generation 0" har næppe set deres far eller mor sætte pickuppen i rillen. Men den gode gamle vinylplade er nu ved at banke rusten af sig og komme op i fart igen. Tilbage på sporet. Fra 2000 til 2014 er musikselskabernes omsætning af vinyl steget med ikke mindre end 1724 procent i Danmark. Dermed er omsætningen i dag mere end 18 gange så stor som i 2000. Det viste tal tilbage fra 2014 opgjort af musikbrancheforeningen IFPI.

"Vi har ikke de endelige opgjorte tal for 2015 endnu, men tendensen med stigning i salget ser bestemt ud til at fortsætte," vurderer IFPIs kommunikationschef, Lasse Lindholm.

Vinylhitlisten

Den store stigning i salgstallet førte til den nu etablerede vinylhitliste, hvor de indrapporterede tal fra forhandlerne er blevet opgjort siden november 2015. Særligt formanden for De Uafhængige Pladeselskaber (DUP), Kristoffer Rom var ved offentliggørelsen af hitlisten glad for initiativet, hvilket han udtrykte i en pressemeddelelse:

"Vinylen lever i bedste velgående, og den er samtidig omgivet af entusiasme fra både kunstnere, producenter, fans og alle de forhandlere, som langer plader over disken. Derfor er det også helt på sin plads, at vinylsalget får en selvstændig hitliste."

Reelt større salgstal

At vinylsalget stiger, og entusiasmen også er der blandt fans og forhandlere, synes ikke at være til diskussion. Det eksakte salgstal er dog ikke er helt let at opgøre. Lasse Lindholm forklarer:

"Den stigning, vores salgstal viser, er i virkeligheden nok større. Årsagen til det er, at der er en del andre spillere på vinylbanen."

Som brancheforening repræsenterer IFPI cirka 95 procent af den omsætning, der er på streaming, musikdownload og cd-salg. Men vinylmarkedet er anderledes end det øvrige musikmarked. Det betyder, at der faktisk godt kan være tale om en endnu større stigning i vinylsalg, end hvad IFPIs salgstal viser.

Bag disken i Route 66 betjener indehaveren, Mette Christensen, den lækre koksgrå Rega-pladespiller. Dansk/palæstinensiske Danni Tomas nyeste album "Grå" er sat på. Sprøde toner lyder fra højttaleren, alt imens Mette Christensen peger på en væsentlighed ved vinylmarkedet, som gør, at man nok skal lægge en del til branchetallene:

"Man skal huske på, at mange pladebutikker, ligesom os, også køber plader til videresalg direkte fra udlandet, og de figurerer ikke på de danske opgørelser. Dertil kommer alle dem, som laver egenproduktioner, som de får trykt og sælger direkte. Tag for eksempel et band som Spids Nøgenhat. Det band har hele tiden ligget højt på vinylsalg. Og deres salgstal indgår ikke af vinylsalgstallene fra brancheorganisationen IFPI."

IFPI-tallene viser altså nok en markant tendens – men det er langtfra hele salgsbilledet.

En samlet musikoplevelse

Spørger man eksperter, som følger musikudviklingen fra sidelinjen, er det for at forstå vinylens udvikling vigtigt at huske på, at oplevelsen af musik, og det medie, man oplever det på, hænger sammen. Musikoplevelsen på vinylpladespilleren og musikoplevelsen på en computer eller smartphone er to forskellige oplevelser – selvom man lytter til samme musiknummer. Musikforskeren lektor Fabian Holt, RUC forklarer det således:

"Det er fundamentalt vigtigt at forstå sammenhængen mellem det medie, som man hører musikken på og selve musikværket. Kun herved kan man for alvor forstå vinylens særlige værdi for musiklytteren". Han uddyber sammenhængen på denne måde:

"Musik kommer jo ikke til brugeren automatisk. Man bruger et medie – en pladespiller, en streaming-tjeneste eller lignende – til at bringe musikken ud til brugeren. Det medie, som man hører musikken på, kan man ikke adskille fra selve musikværket. Musikværket og mediet hænger sammen. Musikmediet er med til at præge den oplevelse, man har, når man lytter til musikken og bruger. Sådan vil det altid være."

Når vinylen vokser frem i dag, så er det blandt andet fordi, vinyllytning giver en helt anden musikoplevelse end den, streaming eller download af musik kan give.

Støj er også musik

Musikforsker og kunstkritiker Torben Sangild forklarer, at vinylen har flere potentialer, men især er den mere urene lyd et særlig vigtigt element. Han forklarer det således:

"Den der knitrende lyd vinylen har – den er unik. Og det er lige dét, streamet musik ikke har".

Ifølge Torben Sangild er støjen en væsentlig del af vinylens særkende, som mange sætter pris på. Sangild har forsket i og skrevet bøger om, hvordan støj indgår som en del af mange kunstværker og kunstoplevelser. Ved vinyllytning ser han netop den særlige knitren og ridserne i vinylpladen som en væsentlig del af vinylens charme og værdi. En charmerende og unik støj. Han forklarer det således:

"Vinyl har generelt en knitrende lød. Lidt støj, som man hører samtidig med musikken. Dit vinyleksemplar bliver ofte helt unikt. Pladen får en særlig ridse, som kun din plade har. Den får en helt unik lyd af en smule støj. Når man så hører samme musiknummer på streaming-tjenesterne eller i radioen, så tænker man: 'Hey, hvor blev den lyd fra ridsen af?' Det er en del af charmen ved vinylen – det tror jeg, de fleste genkender".

Pres på produktionen

Når vinylen nu er kommet tilbage i musikverdenen, er det imidlertid ikke uden udfordringer. Især pladeproducenterne og vinylfabrikkerne har udfordringer i forhold til at følge med den stigende efterspørgsel. En af grundene til udfordringerne er, at den maskine (vinylplade-pressen), som skal producere vinylpladen, ikke er blevet ny-produceret i årevis, og der er kun et mindre antal gamle maskiner tilbage. Vinylfabrikker er der derfor også få af i Europa. Der er ingen i Skandinavien overhovedet. Tyskland, Frankrig, Polen og Tjekkiet er nogle af de steder, hvor den danske musikbranche kan få produceret vinylplader.

Hos den danske medievirksomhed Dicentia, som blandt står for vinyl og cd-produktion for en del danske pladeselskaber, har man mærket denne produktionsudfordring:

"Der har været stor ventetid på produktionen af vinyler. Flere vil have vinyler, og oplagene på de enkelte udgivelser er også steget. Det har været svært at følge med," forklarer masteringsteknikker Christian Skriver fra Dicentia.

En af de ting ved vinyl, som ydermere gør produktionen til en udfordring, er, at man samtidig skal gøre sig umage med at bevare vinylens særkende – den unikke lyd:

"En vinylplade har en smertegrænse på cirka 50 minutter. Mere musik kan man ikke have på den. Men en cd har et maksimum på 80 minutter. Hvis man så vil udgive et album som cd'ens på vinyl, så får man nogle problemer. Man må ikke presse for meget musik ned på vinylen," uddyber Christian Skriver.

Mængden af musik og lydkvalitet hænger nemlig sammen på vinyl. Årsagen til det er, at på vinylpladen frembringes lyden, når pick-uppen bevæger sig fra side til side i rillen. Jo mere musik, man presser ned, jo tættere skal rillerne ligge. Det betyder så, at pickuppen kan svinge mindre fra side til side. Jo mindre plads, jo lavere lyd med mere støj.

"Ofte er man nødt til at lave flere testpres til gennemlytningen, indtil man finder den rigtige balance i lyden. Lyden er mere fintfølende end cd'ens," understreger Christian Skriver.

Han forklarer, at det i dag er meget vigtigt at sikre vinylens kvalitet, og netop ikke vende tilbage til 1980'erne, hvor vinylerne bare blev sprøjtet ud:

"Vi er meget opmærksomme på, at vinylerne skal have god kvalitet. På markedet for vinyl er der primært brugere, som går op i lyden og lydkvaliteten".

Samtidig med det stigende vinylsalg mærker musikbranchen en stigende efterspørgsmål efter pladespillere. Især glæder mange pladespillerentusiaster sig over, at en af verdens mest populære pladespillere, Technics SL 1200 nu på vej tilbage på markedet. Den blev ellers taget ud af produktion for nogle år siden, men den stigende vinylinteresse har gjort den til en oplagt spiller at sætte på banen igen. Så har man $4000, kan man i løbet af 2016 blive en 18 kilos relanceret legende rigere.

En pladespiller i minuttet

Det er heller ikke gået ubemærket hen i musikbranchen, at den engelske musikkæde His Master's Voice (HMV) kort efter jul kunne offentliggøre, at de havde solgt én vinylpladespiller i minuttet i ugen op til jul. En begivenhed, som fik flere til at tale om pladespilleren som "The christmas gift of the year". Også i Danmark mærkes den stigende efterspørgsel efter vinylafspillere. Hos HIFI-Klubben, en af Danmarks største musikkæder, kan salgschef Bjarke Lippert fortælle, at fra 2013-15 har HIFI-klubben hvert år oplevet en stigning på 150 procent i antallet af solgte pladespillere:

"Det siger lidt om, at interessen er markant stigende. Vores indtryk er, at det at have en pladespiller stående er en blevet en fed måde at vise, at man faktisk går op i musik og i lydkvalitet", vurderer Bjarke Lippert.

Hver vinter holder HIFI-klubben kundeaftener. Som noget nyt er en af aftenerne denne vinter helliget lp'en og pladespillere.

"Det, at vi holder sådan en eventaften, er måske et meget godt billede på udviklingen. Det gør vi jo, fordi vi tror på det marked og mærker en markant stigende interesse for det," konstaterer Bjarke Lippert.

Bjarne Lippert er ikke alene med denne tro på en god fremtid for vinylen og pladespilleren. Torben Sangild spår også vinylen en fast plads i musiklytningen fremover. Hvis der da ikke sker revolutionerende nyt:

"Der kan teoretisk set komme et nyt fysisk fænomen, som kan trumfe vinylen. Men jeg tror ikke nogensinde, vinylen dør – med mindre der kommer et nyt fysisk fænomen til musikaflytning. I årtier har vi talt om det papirløse samfund. Det kommer nok heller ikke – der vil altid være marked for fysisk papir og bøger. Og der vil altid være basis for fysisk aflytning af musik. Man sagde jo også omkring år 2000: Nu er det slut! Men alligevel var der mange, som holdt ved".

Det blev Adele

Tilbage i Route 66 er Patrick Lemming omsider færdig med at lede efter nye plader. Fire styk blev det til. Imens han betaler, fortæller han, at han for nogle år siden fravalgte streaming og download af musik til fordel for vinylen. Han savnede at have sin musiksamling:

"Der er sgu ikke meget sexet over at have en playliste på Spotify eller lignende. Det er noget andet med vinylplader, så har man også en samling, man kan kigge tilbage på," konstaterer Patrick Lemming.

Blandt dagens lp-høst var der også en plade til Patricks kæreste. Hun skulle have den britiske superstjerne Adeles nyeste album, 25. Det valg er Patrick Lemming ikke alene om – Adele har haft stor succes med sit lp-salg. En begivenhed, som fornylig fik den canadiske avis Globe til at konstatere, at nu kan man for alvor sige: "Vinyllytning ikke er længere blot en obskur interesse for de få".

Miniportrætter:

Den nye: Augusta Bork Larsen, 17 år, gymnasieelev, København

Min pladesamling:

Efter jeg startede i 2.G, startede jeg med at have min egen pladesamling. Jeg har en pladespiller på mit værelse, sammen med cirka 35 lp'er.

Hvornår hører du vinyl?

Hver søndag morgen hører jeg Rickie Lee Jones. Ellers mest når jeg kommer hjem og laver lektier.

Hvorfor hører du vinyl?

Jeg kan lide den gode lydkvalitet. Det er bare noget andet at høre vinyl. Den knasende lyd i pauserne mellem numrene – den kan jeg enormt godt lide.

Mit seneste vinylkøb var:

Over stok og sten, Bikstok Røgsystem.

Den trofaste: Jens Christian Linde, 47 år, engelsklærer, København.

Min pladesamling

Jeg har en pladesamling på cirka én meter, som jeg synes er interessant. I 1980'erne købte jeg bare løs, nu bytter jeg mere. Sælger noget og køber noget andet. Det gør, at min samling er organisk. Det kan jeg godt lide.

Hvornår hører du vinyl?

Jeg hører mest om aftenen. Jeg sætter ofte pladen på, så sætter mig ned med coveret. Det er lidt ligesom at sætte sig med en bog. Så lytter jeg et album igennem.

Hvorfor hører du vinyl?

Jeg kan især godt lide fornemmelse af at høre hele a-siden og så hele b-siden. Altså et helt album.

Mit seneste vinylkøb var:

Nothing has Changed, David Bowie

Samleren: Jacob, Karlsen, 21 år, pædagogmedhjælper, Randers.

Min pladesamling

Jeg har købt vinyl i seks år nu. Men det seneste år har jeg købt rigtig mange på loppemarkeder og plademesser. Jeg har vel cirka 4000 plader nu. Det var dyrt at starte det op – men nu løber det rundt.

Hvornår hører du vinyl?

Når jeg er hjemme.

Hvorfor hører du vinyl?

Det er blevet min hobby, som jeg godt kan lide at gå i dybden med. Det er en rigtig lækker lyd. Jeg kan også godt lide at høre fra pladerne fra den ene ende til den anden.

Mit seneste vinylkøb var:

Wish You Were Here, Pink Floyd

Jacob, Karlsen, 21 år, pædagogmedhjælper, Randers.

Nyttig Viden Om Vinylplader

• Fra første halvdel af 2014 til første halvdel af 2015 er det amerikanske salg af vinyl gået frem med over 50 procent - samtidig er cd-salget er gået tilbage med omkring 30 procent.
• Vinylpladen har navnet fra det materiale, som den er lavet: PVC = Polyvinyl Chlorid
• Lyden bliver lagret mekanisk – i modsætning til digitale medier som cd'en, downloaded eller streamet musik, hvor den lagres digitalt.
• En nål sættes ned rillen, pladen sættes til at rotere, og det er nålens svingninger i det zig-zigformede spor, som frembringer lyden. That's it!
• Vinylpladen trykkes i en presse efter fremstilling af en masterform (matrice).
• Nålen bliver kaldt pick-up'en, fordi den samler (picks-up) den indpressede lyd op.
• På de første grammofonpladespillere blev lyden fra nålen, sendt ud i rummet fra gennem tragt med en lydmembran i.
• "Vinyl" er navnet på Martin Scorsese og Mike Jaggers nye serie, som havde release 14. februar på HBO.
• "Vinyl" har en af GAFFAS yndlingsskuespillere, danske Birgitte Hjort Sørensen, som en af de 10 gennemgående hovedpersoner.
• I "Vinyl" spiller Mick Jaggers søn, James, forsanger i det fiktive band Nasty Bits. Tjek selv om det bliver til "nasty hits" – soundtracket fra serien udgives løbende .
• Kilder:
• Internetsiden: Gyldendals "Den Store Danske"
• Bogen: "Vinyl - The Analogue Record in the Digital Age" af Dominik Bartmanski og Ian Woodward (2015).
• Tal fra The Recording Industry Association of America® (RIAA).