Nyhed

Rammstein mister frontmand

Till Lindemann står ikke længere i front for det tyske metalband

Rygterne startede i sidste uge, men nu skriver det engelske metalblad Kerrang!, at de har modtaget en officiel meddelelse fra Rammstein om, at sangeren Till Lindemann ikke længere er med i bandet.

Ifølge en pressemeddelelse har Lindemann forladt bandet på grund af manglende harmoni i bandet, og det er en beslutning, han har tænkt over længe.

Pressemeddelelsen fortsætter med at fortælle, at Lindemann nu vil kigge mod nye opgaver som enten en solokarriere eller et nyt projekt.


"Ingen kan nogensinde erstatte Til Lindemann, men vi andre har det stadig så sjovt med Rammstein, at vi har kigget efter en ny sanger, der er karismatisk på sin egen måde uden at kopiere Till".

Bandet har allerede en erstatning på plads, og valget er faldet på den tyske sanger En Esch, der har en fortid i bands som KMFDM, Pigface og Slick Idiot.

Rammstein skulle lige nu være i gang med at skrive materiale til et album, der skulle udkomme til næste år. Hvilken betydning udskiftningen af frontmand får på det album, vides endnu ikke.


ANNONCE