Nyhed

Stones udsender mega-dvd

Bandet er klar med en firedobbelt-dvd med materiale fra "A Bigger Bang"-turnéen

Rolling Stones udsender senere på måneden en dvd, der dokumenterer store dele af "A Bigger Bang"-turnéen, der blandt andet bragte bandet forbi Horsens i september sidste år og vil bringe dem forbi Parken 5. august.

Udgivelsen indeholder ikke mindre end fire dvd'er, hvorpå man blandt andet kan finde to hele koncerter, hvoraf den ene er den gratis koncert, bandet spillede på Copacabana Beach foran omkring to millioner mennesker.

Der er i alt syv timers koncertoptagelser, dokumentarer og ikke tidligere udsendt musik. En særdeles spændende tilføjelse er desuden en række duetter med kendte musikere som Dave Matthews, Bonnie Raitt og Eddie Vedder.


"The Biggest Bang" udsendes 30. juli.

ANNONCE