x

Hiphop-stjerneskuddet Chance the Rapper rammer Danmark til efteråret

Hiphop-stjerneskuddet Chance the Rapper rammer Danmark til efteråret

Tirsdag den 15. november giver den unge rapper Chancelor Bennett, der går under kunstnernavnet Chance the Rapper, koncert i Falconer Salen.

2013 blev året, hvor den brede offentlighed for første gang fik øjnene – og ikke mindst ørerne – op for Chance the Rapper. Han gæstede Justin Biebers single ”Confident”. Senere samme år udsendte han et mixtape ”Acid Rap” med prominente gæster som Twista, Vic Mensa, og Action Bronson.

”Acid Rap” blev modtaget med stor entusiasme af både musikelskere og anmeldere. Det blev nomineret til Best Mixtape til BET Awards samt scorede 86 ud af 100 point på Metacritic. Det var også at finde på listen over bedste album hos både Rolling Stone og Pitchfork.

Senest har rapperen arbejdet for Kayne West ved at skrive store dele af hans seneste album ”Life of Pablo”. Han udsendte også tidligere i år sit seneste mixtape ”Coloring Book”, som har stjerner som Justin Bieber, Kayne West og Lil Wayne som medvirkende. 

Nu er der mulighed for at opleve den ligefremme Chicago-rapper samt feste til noget af 2016’s bedste rap, når Chance the Rapper lægger vejen forbi Falconer Salen den 15. november. Med sig på sin tour har han Samm Henshaw og Jay Prince.

Billetter kan købes på billetlugen.dk. Billetsalget starter på tirsdag den 28. juni klokken 11.00

Her kan du høre et af rapperens seneste numre:

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA