Nyhed

Lina Rafn til kamp mod skatteministeren

Infernal-sangerinden stævner Kristian Jensen

Lina Rafn fra popbandet Infernal finder sig ikke i at skulle betale skat af de tøj-, frisør- og makeupudgifter, der er forbundet med hendes arbejde som optrædende sangerinde.

Efter at have fået et skattesmæk stævner hun derfor nu – sammen med Dansk Musiker Forbund – skatteminister Kristian Jensen, fordi hun mener, at udgifterne er en del af hendes arbejde og derfor skal kunne trækkes fra i skat.

- Det handler om det helt principielle i, at der skal være fælles regler og ordentlig vejledning, siger Lina Rafn i en pressemeddelelse.


Hun blev tidligere på året i Østre Landsret pålagt at betale skat af sine show-udgifter.

Lina Rafn og Kristian Jensen holdt ellers tidligere på sommeren et forsoningsmøde, men dette har altså ikke afholdt hende fra at sagsøge skatteministeriet.

ANNONCE